Mangel på sexlyst og alt hvad der indebærer nærhed...

Anonym skriver:

Det var en skide god ide rent ud sagt, men om manden går med på det aner jeg ikke....

Det må du jo så prøve at finde ud af.
Jeg håber det bedste for dig og jeres lille familie.

Vi har forskellige måder at slappe af herhjemme på.. Jeg vil gerne stene foran computeren, og han vil gerne snakke om sin dag. Når han giver et af de der laaaaaaaaaaaaaange kys, tænker jeg også, årh kravl nu af mig! Da vi fik ungerne passet for ikke så længe siden, gik han og lagde op til sex hele dagen, og jeg havde bare ikke lyst.. Vi kom dog igang til sidst, og hvor var det bare rart 

Men jeg ved, at det bare er en periode, og han ér manden i mit liv. Jeg ville ikke bytte ham for noget som helst i verden..

I stedet for at skubbe ham væk, når han kommer med sine laaaaaaaange kys, så kysser jeg tilbage, for jeg ved jo godt, at det ikke kun er mine behov der tæller, og han har også brug for nærhed og kærlighed. Det er ikke hans skyld, at jeg er brugt kl.19.. Han er til gengæld også god til at respektere det, når jeg virkelig ikke orker det, men bare gerne vil sidde selv..

Han hjælper utroligt meget i hverdagen, det giver sig selv, han er hjemme det meste af dagen.. Vi er gode til at fordele opgaverne, også selvom vi ikke har snakket om det..

Indimellem har jeg lyst til at forlade ham, og tænker, at det hér, det gider jeg fandme ikke bruge resten af mit liv på! Han er dum og grim og åndsvag, og fatter han bare INGENTING??!

Men ugen/måneden efter, så er han bare den bedste alligevel

Det er aldrig nemt at holde et forhold kørende år efter år. Når den første forelskelse har lagt sig, så er det med at huske på hvad man har, og hvor meget han er værd. Når det hele går op i rengøring og tøjvask, så er det med at huske på, at man selv skal gøre en indsats for at få andet ind i hverdagen også.. Hvis man siger "jeg gider ingenting, og keder mig", så vil jeg sige, at det er éns egen skyld.. Og hvis man så ikke engang vil gøre en indsats og prøve nogen ting af, så fortjener du ham heller ikke..

Jeg kan ikke sige om jeg stadig er sammen med ham om 10 år, men jeg kan sige, at jeg gerne vil være sammen med ham idag, og imorgen..

Ca 1-2 gange om året, skal jeg lige minde ham om, at jeg er hans kæreste, og ikke hans mor, og at han skal gøre noget for at holde på mig - lige som jeg selv skal huske at gøre noget for, at holde på ham - det er enten mere sex (plejede det at være), flere kærtegn, flere "hvor er du smuk idag", en lille blomst indimellem, lidt fodmassage. Også gør han noget ud af det et par mdr, også går det lidt i glemmebogen igen.. Men så husker jeg ham på det igen, når det er ved at være for lang tid siden Også gør han noget ud af det et par mdr, også går det i glemmebogen igen.. Så siger jeg det igen, osv osv osv.. Han er ikke træt af at jeg minder ham om det, for han siger selv, at jeg skal gøre det, og hellere dét, end at jeg forlader ham lige pludselig

Man skal passe og pleje sit forhold, især efter et par år, for ellers går det skævt, også er der ikke længere noget at pleje... Man bestemmer selv, hvor mange kræfter og hvor mange snakke man vil bruge, og det samme med partneren...

Nej nej du skal ikke bevæge dig væk sex avler sex, så du bliver nødt til at sige til dig selv de første gange, jeg gør det ikk for min egen nydelses skyld, men for at hjælpe forholdet, for at gøre noget aktivt for at komme af med den der væmmelses reaktion jeg har. gå evt ud og spis sammen og nyd hinanden. Tro mig med 4 børn i huset er det ikke nemt, men prøv at pust liv i det. Det er godt for jer begge og det kan jo sagtens give mere liv og glæde i hverdagen. Så mit råd er tag dig selv i nakken og hvis det ikke hjælper kan i jo gå til sexolog eller i parterapi inden du tænker du er vokset fra ham.

I forhold til det med oprydning. Sæt dig ned og sig det til ham, fortæl ham du ikke er hans mor og du forventer han kommer på banen med de daglige gøremål

Vil lige give den her udtalelse en . For herhjemme har jeg det på nøjagtig samme måde som du beskriver TS... Virkelig, det kunne ligeså godt have været mig der skrev det du skriver... MEN jeg har fundet ud af at hvis jeg giver mig tid til at have lyst og nærmest "tvinger" mig selv til at kysse, kramme osv... Jamen så kommer lysten helt af sig selv efter lidt tid... Det er kun 5 mdr. siden at jeg fødte, men lysten er der overhovedet ikke endnu... Men hvis jeg bare spontant kysser, som jeg gjorde i går, så fik jeg faktisk lyst... Og det var dejligt at være tæt på min kæreste igen... Han har jo også kunnet mærke at der er noget der ikke var som det var engang... Men jeg har også forklaret ham at, jeg overhovedet ikke aner hvorfor jeg har det som jeg har det, han må bare være tålmodig... Og det er han heldigvis, fordi han elsker mig så højt...

Håber det kunne hjælpe lidt

Anonym skriver:

Tak for svar - ja kan godt være vi skal overveje parterapi. 

Håber da heller ikke det er umuligt og redde, men tvivler selv for når jeg kan væmmes ved og kysse og kramme må der være noget galt, men det er jo ikke ham, jeg vil ikke kysse eller kramme nogen som helst...

Det kan være helt normalt at have det sådan i perioder - det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget i vejen med jeres parforhold! Det er inden i dig! Jeg synes du skal få gang i parterapien NU, før det udvikler sig yderligere! Jo tidligere i forløbet I gør noget, jo større chance for at kærligheden kan bevares! Men jeg har haft det ligesådan i forhold til fysisk nærhed i perioder. Og det har jeg altså næsten aldrig mere, og jeg elsker min kæreste himmelhøjt

Tag ansvar for dit liv, for jeres parforhold, for dit barns forældres forhold!

Anonym skriver:

Men jeg har jo overhovedet ikke lyst. 

Kan tælles på en hånd hvor mange gange vi har haft sex siden jeg fødte og selvom vi har haft er lysten der bare ikke. 

har ikke engang lyst til sex overhovedet, heller ikke med andre, eller mig selv.

Syntes du stadig jeg bare skal kaste mig ud i det? 

Ja du skal kaste dig ud i det uden hele tiden og sige jeg har ikke lyst. Bare kys hinanden og evt have faste tidspunkter dagligt hvor i tager 3-5 min til hinanden mens i kysser, lige pludselig kommer lysten. Jeg har selv født 4 børn og jeg kender godt føelsen, men tving dig selv. Tror det er en helt normal føelse, bare igang så skal det nok komme, men husk og lad være med at sig til dig selv du ikke har lyst, bare gør det for hinanden

Anonym skriver:

 

Jeg har brug for lidt hjælp. 

Vores datter er knap et år, før hun kom til verden havde vi sex hele tiden og alle steder 

Men nu er jeg bare helt ødelagt, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. 

Har ikke lyst til og kysse, og når han kysser ja så syntes jeg det er en træls måde han kysser på.

Føler jeg hele tiden rydder op efter 2 børn, og har sagt det en milliard gange til ham, men der sker intet 

Har ikke lyst til og kramme, og når han krammer mig så tænker jeg bare "er det snart slut" 

Jeg hader og ligge i ske, vil allerhelst have sengen for mig selv. 

Når han kommer hjem syntes jeg bare han snakker for meget, og vil have ro.

Jeg har verdens bedste kæreste, han gør virkelig alt for mig, og jeg er bare en strid kælling der konstant siger nej nej nej. Men jeg har jo ikke lyst? 

Er det fordi vi er vokset fra hinanden? er det fordi mine følelser er væk? Jeg ved ikke hvad der sker, vil gøre alt for vi kan bevare vores lille familie, men er godt nok begyndt og tvivle, jeg vil være lykkelig, og det er jeg ikke ligenu, men kan jeg blive det igen? 

 

Hvad kan/skal jeg gøre? 

Knus den fortvivlede

Hejsa... 

Jeg er selv højgravid i uge 34. Vi har ikke haft sex i 7 mdr. (!!!!!!!!!)

Jeg kender lidt til det du beskriver. Jeg har heller ikke lyst til at være intim. Kan godt lide kys og kram, men føler mig totalt aseksuel for tiden! �� Det rørende mig slet ikke for mit eget vedkommende, men tænker på at min kæreste måske ikke synes det er fedt - selvom han aldrig har nævnt noget om det og virker hverken sur eller tvær... i min sidste graviditet var der intet problem, men denne gang siden jeg blev gravid, har vi nærmest ikke rørt hinanden ��

Har hørt det vidst er ret normalt, eftersom man som højgravid måske føler sig træt, uoplagt, har smerter, og måske heller ikke ligner en slank fotomodel længere 

Jeg slår koldt vand i blodet... det er jo heller ikke kun min opgave at sætte gang i sexlivet igen...

Lulle25 skriver:

Nej nej du skal ikke bevæge dig væk sex avler sex, så du bliver nødt til at sige til dig selv de første gange, jeg gør det ikk for min egen nydelses skyld, men for at hjælpe forholdet, for at gøre noget aktivt for at komme af med den der væmmelses reaktion jeg har. gå evt ud og spis sammen og nyd hinanden. Tro mig med 4 børn i huset er det ikke nemt, men prøv at pust liv i det. Det er godt for jer begge og det kan jo sagtens give mere liv og glæde i hverdagen. Så mit råd er tag dig selv i nakken og hvis det ikke hjælper kan i jo gå til sexolog eller i parterapi inden du tænker du er vokset fra ham.

I forhold til det med oprydning. Sæt dig ned og sig det til ham, fortæl ham du ikke er hans mor og du forventer han kommer på banen med de daglige gøremål

Jeg er så enig med dig  

 

Sitrani skriver:

Hejsa... 

Jeg er selv højgravid i uge 34. Vi har ikke haft sex i 7 mdr. (!!!!!!!!!)

Jeg kender lidt til det du beskriver. Jeg har heller ikke lyst til at være intim. Kan godt lide kys og kram, men føler mig totalt aseksuel for tiden! �� Det rørende mig slet ikke for mit eget vedkommende, men tænker på at min kæreste måske ikke synes det er fedt - selvom han aldrig har nævnt noget om det og virker hverken sur eller tvær... i min sidste graviditet var der intet problem, men denne gang siden jeg blev gravid, har vi nærmest ikke rørt hinanden ��

Har hørt det vidst er ret normalt, eftersom man som højgravid måske føler sig træt, uoplagt, har smerter, og måske heller ikke ligner en slank fotomodel længere 

Jeg slår koldt vand i blodet... det er jo heller ikke kun min opgave at sætte gang i sexlivet igen...

Oldgammel tråd og kun hentet frem for at lave reklame

Anonym skriver:

 

Jeg har brug for lidt hjælp. 

Vores datter er knap et år, før hun kom til verden havde vi sex hele tiden og alle steder 

Men nu er jeg bare helt ødelagt, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. 

Har ikke lyst til og kysse, og når han kysser ja så syntes jeg det er en træls måde han kysser på.

Føler jeg hele tiden rydder op efter 2 børn, og har sagt det en milliard gange til ham, men der sker intet 

Har ikke lyst til og kramme, og når han krammer mig så tænker jeg bare "er det snart slut" 

Jeg hader og ligge i ske, vil allerhelst have sengen for mig selv. 

Når han kommer hjem syntes jeg bare han snakker for meget, og vil have ro.

Jeg har verdens bedste kæreste, han gør virkelig alt for mig, og jeg er bare en strid kælling der konstant siger nej nej nej. Men jeg har jo ikke lyst? 

Er det fordi vi er vokset fra hinanden? er det fordi mine følelser er væk? Jeg ved ikke hvad der sker, vil gøre alt for vi kan bevare vores lille familie, men er godt nok begyndt og tvivle, jeg vil være lykkelig, og det er jeg ikke ligenu, men kan jeg blive det igen? 

 

Hvad kan/skal jeg gøre? 

Knus den fortvivlede

måske skal du os lige sætte dig ned og spørg dig selv om "hvad er lykkelige og hvad gør dig lykkelige, og hvad er grunden til at du mener ikke han gør dig lykkelige" ..

måske du forhaster dig men lykkelige og ikke lykkelige..

ang sex sådan noget skal bygges op igen, ligeså snart du gir dig hen og i kommer igang igen, blir din lyst og større ..
jo længere tid man går uden sex desto mere vender man sig til et liv uden OG sværre at få gang i, igen..