er selv 21 år også 
og ja jeg har ændret mig meget, men mine holdninger på vissse punkter vil forblive de samme.. jeg kunne absolut ikke give afkald på et barn, og kunne jeg endeligt ja så tror jeg ærligt talt ikke at lysten til et nyt barn ville være til stede de næste mange år
Jeg har det nok på samme måde som dig, men man kan bare ikke udelukke noget, hverken at man mod alle ens forventninger eller håb føler sig nødsaget til at opgive ens barn, ens et og alt. Men skete det, ville jeg nok stadig ikke helt udelukke, at der måske kunne komme endnu et barn.
Synes bare man skal passe på med at dømme, for en depression kan virkelig f**ke ens hoved op og give nogle konklusioner der normalt ikke giver den bedste mening, men skyklapperne den sygdom giver, ændre bare ens indgang til tingene. Selvfølgelig har hun taget nogle valg efter depressionen som nok er lidt uheldige, men vis det er det eneste hun kunne, jamen så er det jo det.
Anmeld
