Spørgsmål om alkohol byture og fester

Hej Ano.

Jeg kan kun sige at han skal ud,

1. Han har en anden eller prøver at få en anden hver gang han er i byen.

2. Du gav ham en chance for 5 år siden og den har han ikke taget imod, og det viser han heller ikke at han vil gøre.

3. En gang han slå er en gang for meget, for selvom der er gået 5 år hvor han ikke har gjort noget, så ved du aldrig hvornår koppen koger over og han en dag gør det igen. Spørgsmålet er bare, den dag det sker, sker det så for dig eller en af jeres børn. Og du vil aldrig tilgive dig selv for at have været blevet hos ham hvis han en dag slår på et af jeres børn.

4. Manden er syg, det er fint at han har lyst til at tage i byen og selvfølgelig skal alle have lov til det. Men han skulle have forstået det første gang at du sagde at han ikke skulle drikke så meget for han blev ubehalig over for dig. Men heller ikke det forstod han.

5. Du skriver at du ikke er så meget til at gå i byen osv. men bare for at høre, har du nogensinde sagt til ham at du skulle i byen en aften og han skulle blive hjemme for engang skyld og være sammen med sine egne børn? Det jeg fisker efter at høre en hvordan han var da du sagde det til ham hvis du har sagt det til ham. Men hvis ik så prøv lige ikke fordi du behøver at tage afsted men se om det er i orden med ham at være sammen med sine egne børn eller han mener at der er nogen som skal passe dem. Og hvis der er andre som skal passe dem, så vil han jo heller ikke dem.

Jeg kan sige at min mand har aldrig slået mig men han kunne også være beskidt i sin mund når han drik og det sagde jeg til ham at jeg ikke gad for ellers var det hovededøren han så næste gang og siden den dag drikker han stadig når han tager i byen men han ved hvor grænsen går til, at han ikke skal drikke mere. Det var en samtale og den forstod han også den gang.

Så jeg er ked af at sige det men han skal altså ud, selvom det er svært at skulle være alene mor. 

Kære du -

nogle kalder din mands opførsel barnlig, egoistisk, jeg kalder det psykopati:

http://da.wikipedia.org/wiki/Psykopati

Hvad mener du?

Jeg er for meget værd til at spilde min tid og mit liv, med den slags personer.

Hvad er du værd?

Moms

Anonym skriver:

Hej piger håber i kan hjælpe mig lidt her.

Sagen er den at min mand gennem mange år og 3 børn meget gerne vil ud hele tiden. Det er fair nok. Jeg er ingen festabe og vi skal noget i midten af september og det er fint for mig, har ikke fået børn for at lade dem passe hele tiden, så mor kan komme i byen.

Jeg har ikke altid kunne stole på min mand når han har drukket, han har tit skubbet mig væk og været ubehagelig, for ca 5 år siden blev det så voldsomt at han flækkede mit øjenbryn. Siden den dag har jeg bare haft svært ved at sige gå ud og drik igennem.

Endelig for 14 dage siden var jeg klar til at sige, gå ud og mor dig og jeg havde det helt fint med det denne gang, var super glad for at jeg endelig havde fået det fint med han skulle afsted, det var virkelig optur.

Vi har lige fået nyt fjernsyn og mens jeg sad og kiggede fjernsyn kl 22 tændte det for radioen med volumen så ungerne vågnede, vidste ikke hvad jeg skulle gøre, kunne godt slukke men det tændte efter 2 min igen. Jeg turde ikke hive stikket ud, da vi lige har instaleret det i hele huset så fjernsyn, computer, ipad og ipod hænger sammen, så jeg ringede til manden. Han blev rigtig sur over jeg ringede, han var rigtig rigtig fuld og svinede mig til, du er sådan en nar, jeg gider ikke ringes op når jeg er i byen, hold dig nu væk, det var bare noget af alt det han fyrede af. Jeg var helt chokeret, for tænkte hvad nu hvis en af ungerne skulle til lægevagten eller noget? Manden er 38 og jeg er simpelthen i chok over den måde jeg blev overfuset på, turde ikke bare hive stikket ud for var bange for vores instalationer blev slettet, og jeg tænker hvorfor blive så sur over at jeg ringede?

Dagen efter skulle vi holde fødselsdag for vores datters børnehave og jeg stod med alle unger selv, lavede mad, hentede kagemand, tog imod pigerne ammede osv. Manden var bare ikke til nogetn hjælp, for han var jo træt.

Vi fik først snakket et par dage efter om at jeg ikke vil finde mig i at blive svinet til og at jeg blev utryg over han bliver så ubehagelig når han drikker. Han skulle 2 dage til drenge aften her i næste weekend og vi aftalte at det skulle han ikke, da jeg igen har mistet tilliden til ham. Men ganske rigtig ( som jeg havde forestillet mig) Begyndte han igår og snakke om at han glædede sig til drenge weekend i næste weekend. Remindede ham lige om vores aftale om at han ikke skal afsted da jeg lige skal sluge hans tilsvineringer af mig, men nu vil han afsted. 

Hvad synes i piger, synes i jeg er for hård eller er det ok jeg bliver så utryg? Jeg synes nemlig slet ikke det er en opførelse der er rimelig heller ikke i fuldskab. Jeg vil have han står ved sin aftale om at blive hjemme for gider sgu ikke have han drikker når han bliver sådan, jeg kan jo ikke stole på ham.

Håber i kan hjælpe?

Hold da op 

Ville SLET ikke finde mig i at blive behandlet sådan!

Var nok smuttet for længst.

Og når det så er sagt... 38 år siger du... Så må han skisme da til at tage sig sammen! Han er jo en voksen mand. Han kan da ikke tro at han bare kan overlade alt ansvar til dig og drikke sig pløre lam.

Nej puha, føj for en opførsel..!

.....

Hvad gjorde at du blev da han flækkede dit øjenbryn ???

Rosa skriver:

Jeg synes faktisk desværre at din mand lyder rigtig ubehagelig, og jeg kan sagtens forstå dig. Jeg synes absolut han opfører sig ufatteligt dårligt, og jeg synes du skal sætte dig ned og tage en alvorlig snak med ham om hvad filan der sker i hans hoved når han drikker!!! Det er LANGT ud over grænsen at han bliver voldelig både fysisk og psykisk, og hvis man ikke kan opføre sig ordentligt når man drikker så er der kun EN ting at gøre og det er at lade være!!! Når man har børn må man aldrig drikke sig så fuld at man ikke kan styre sig, og jeg synes virkelig at du skal sige bestemt fra overfor ham. Sig at du bliver bange for ham, for hans måde at være på og at han bliver nødt til at finde ud af hvad der er vigtigst for ham. 

Selvfølgelig kan han tage til drengeaften - men så må det være uden alkohol for hans vedkommende! Hvis han ikke kan acceptere det, så må han blive hjemme. 

Sig at det IKKE handler om at du vil styre ham - men at du ikke vil udsættes for hans opførsel fordi HAN vil feste. At hans "morskab" går ud over dig på en måde som er helt forkert, og at det på ingen måde er fair at hans fuldemandshidsighed skal ramme dig!!! 

Knus herfra - du bliver nødt til at trække en grænse for det han laver er vold!!!

Tak for din synsvinkel. Jeg er helt enig med dig, og tro mig vi snakker og snakker når vi kan komme til det, problemet er bare han er uenig. Han ved han har gjort noget galt ja, men derfra og til at gøre noget ved det og erkende han ikke kan styre sin fuldskab er et stykke vej. Han ved godt jeg er utryg når han drikker sig så fuld, men han synes ikke jeg har nogen grund til at være det. Han vil gerne afsted på mandetur i weekenden, men jeg stoler bare ikke på han lader være med at drikke, så synes egentlig til jeg er på plads med det burde han bliver hjemme eller komme hjem om natten så jeg ved at han ikke bare siger ja og ammen men alligevel gør hvad han lyster... 

Hej alle tak for jeres svar. Jeg vender lige tilbage senere med svar senere, min baby er utilfreds

Jeg ved det er svært! MEN HAN SKAL UD!!! Ingen mand skal lægge hånd på dig! HUSK det! Undskyld men han er altså ikke god nok til dig! Eller dine børn! UD!

Moms skriver:

Kære du -

nogle kalder din mands opførsel barnlig, egoistisk, jeg kalder det psykopati:

http://da.wikipedia.org/wiki/Psykopati

Hvad mener du?

Jeg er for meget værd til at spilde min tid og mit liv, med den slags personer.

Hvad er du værd?

Moms