En svær beslutning

Nessie skriver:

I går måtte jeg desværre tage en meget svær beslutning, og sige farvel til min firbenede, trofaste ven gennem næsten 15 år.

Gamle Charlie var blevet lidt "sær" på det sidste, og var stort set ude hele tiden. Han har ellers aldrig været en udekat, så hans opførsel var lidt mærkelig.

Her til sidst har han næsten intet spist eller drukket, og jeg gik den tunge gang til dyrlægen med ham. Jeg havde håbet på, at han kunne nøjes med væske og specialkost, for at få gang i kroppen igen, han har før haft en periode, hvor han glemte at spise og drikke, og det kunne "kickstartes" med væskedrop hos dyrlægen.

Dyrlægen konstaterede, at hans slimhinder var blege, og han havde tabt sig til 2,5 kg. Jeg bad om at få lov at få lidt tid alene med ham, inden jeg tog den enedelige beslutning, og jeg holdt ham i mine arme og vi kiggede hinanden ind i øjnene, og jeg fik en god fornemmelse af, at det var tid til at sige farvel. Charlie var træt, og ville gerne have fred.

Nu er han her ikke mere, og vi har begravet ham i haven, ved siden af Mille, som døde for nogle år siden, kun ét år gammel.

I får et lige billede af mine to skønne katte, der ikke er her mere.

Nimbus1984 skriver:

føler med dig,men godt han fik fred. Flot at du tog belutningen, ved hvor svært det er.

Mistede tre katte sidste år, den første var Gustav som havde problemer med nyren og tabte sig fra 9 kilo til 2,5 kilo på et par uger. Det var den 30 maj jeg sagde farvel, han blev 5 år.

Brormand Nimbus fik konstateret slidgigt og har desværre nok gået med frygtelige smerter i lang tid pga det. Jeg sagde farvel til ham den 13 september (så lige om snart har jeg et års tudedag over ham) Han blev også 5 år, kun nogle måneder ældre end bror Gustav.

Sidste var Bette, min lille baby. Han fik stress og begyndte at "lave" og tisse indenfor og jamrede konstant hvis jeg ikke havde en hånd på ham. Det endte med at mine to yngste katte (de sorte sataner) blev rigtig onde ved ham og mobbede ham hele tiden. Så han protesterede endnu mere ved at lave endnu mere indenfor. Den 17 december tog jeg den svære beslutning og sagde farvel til ham. Han blev så også kun 5 år.

Helt igennem et råddent år!

Nu har jeg de sorte sataner tilbage, Haakon og Ludvig som de hedder. De bliver 6 år den 12 oktober og jeg håber og krydser alt for at de bryder "vanen" med at mine katte skal dø som 5 årige. Indtil videre har de nu heller ingen skavanker og hvis de bare holder sig væk fra hunden, så burde de kommer over det gyldne tal!

Undskyld at jeg sådan bruger din tråd, det er lang tid siden jeg har snakket om mine tre katte og trængte til at komme ud med det.

Jeg kigger på dem hver dag, vi brændte alle tre selv i brændetønden og jeg har taget en smule aske fra hver brænding og lagt i en kagedåse som står ovenpå mit tøjskab. Kan se dem hver dag og hele tiden. Men ville give alt for at få dem tilbage.

Sikke et hårdt år.
Der er heldigvis ikke så længe til de sorte sataner kommer over den magiske grænse. Det kan da i hvert fald ikke passe at alle kattene kun skulle blive 5 år

Vi skal have en killing på et tidspunkt, men puha, kan godt mærke at det kommer til at tage lidt tid denne gang. Jeg skal lige komme mig, inden jeg vil på katte jagt igen.

Sidst købte vi kat på et internat, og det kan sagtens være vi gør det igen.
Hvis de ikke har en killing, skal det i hvert fald være en kat der er vant til små børn.

Man må gerne bruge denne tråd, som tude-tråd over ens savnede kæledyr, har selv tudet i stort stil, hver gang jeg har læst i den

Tina&Martin skriver:

piiiiiiiiiiiiiiiiiiiv !!!!!
Kan slet ikke tåle at læse om sådan noget.

Hvil i fred Misser