En svær beslutning

Nessie skriver:

Tak, det hjælper. Tårerne sidder godt nok løst i øjeblikket, men vi havde også et helt specielt forhold

Åh,jeg ved det,søde.Den første uge græd jeg flere timer hver dag...den der første uge er barsk at komme igennem,men derefter begynder det at blive lidt nemmere,selvom det altid vil gøre lidt ondt

MaybeBaby skriver:

Åh, kan slet ikke have sådan noget! Sidder med tårer i øjnene! Men hvor var det flot af dig at vælge udfaldet til fordel for ham, og ikke bare beholdt ham til han selv gav op. For en uge siden fik mine forældre endelig taget sig sammen til at sige farvel til familiens schæfer, der længe har døjet med sine led bagtil. Det skulle have været sket for længe siden, men min mor kunne slet ikke få min far med på ideen, da han knap nok er kommet over at måtte aflive deres ene kat sidste år pga alderdom. Men nu er det "heldigvis" gjort og hun har det så meget bedre, hvor hun er ligesom din lille misser stort stort kram herfra!

Tak Tårerne sidder godt nok løst i øjeblikket, men ved jo også godt at det var det bedste for ham, han har nærmest selv forberedt mig på det i løbet af sommeren, ved at sove mere, og opføre sig lidt anderledes end han plejer.

Jeg skulle virkelig også hanke op i mig selv og trække vejret dybt, for at være sikker på, at jeg ikke tog en beslutning der var til fordel for mig, og ikke ham.

Og han var så træt af Daniel, og orkede slet ikke at han var i nærheden, så det bedste for Charlie var at få fred. Men hårdt for mig

Nitz - Med en lille Akrobat i hulen :) skriver:

Årrhh får helt en klump i halsen.. Men helt klart en god beslutning.. Han har det super godt nu.. Jeg har "heldigvis" kun skulle tage sådan en beslutning en gang. min første hund (en rottweiler/dobermann blanding) fik i en alder af kun 8 mdr konstateres HD.. I så slev grad at han haltede meget.. Dyrlægerne sagde det var yderst sjældent at en så ung hund fik så slem grad af HD.. PUHA det var hårdt.. Han sgu jo ha været min bedste ven i mange mange år..

Du har helt sikkert givet din kat det bedste liv man kunne forestille sig! En smuk stjerne er tilføjet til himlen..

Tak Han var ikke jordens smukkeste kat, men han var enormt charmerende, og ved at han vil være en smuk

Det er hårdt at måtte sige farvel til sit kæledyr, uanset alder og årsag, men man får så meget igen, så kunne slet ikke forestille mig et liv uden dyr.

Pernilleh skriver:

Åh,jeg ved det,søde.Den første uge græd jeg flere timer hver dag...den der første uge er barsk at komme igennem,men derefter begynder det at blive lidt nemmere,selvom det altid vil gøre lidt ondt

Hver gang jeg læser i denne tråd render tårerne igen, og jeg skal heller ikke lige kigge ud i haven, hvor vi har begravet ham, men ved det blive bedre

 åårh det gør så ondt sådan noget.
jeg sidder her og tud brøler. Total hormonella

Nessie skriver:

Tak.

Det har været, og er, super hårdt, tårerne triller hver gang jeg læser den her tråd, og jeg synes jeg hører ham hele tiden, og ser ham ud af øjenkrogen.
Men sådan har det jo altid været, der skal lige gå noget tid, inden vi har vænnet os til at han ikke er here mere

AnnaKJ skriver:

Stort kram til dig

Det er altid svært at tage afsked med vores dejlige dyr

Det er super hårdt, men vænner sig jo til at have det lille myr til at gå rundt og sige lyde, og have sin egen mening om tingene

Det er svært at sige farvel, men kan heldigvis tænke tilbage på alle de gode år vi havde sammen

Kruse90 skriver:

 åårh det gør så ondt sådan noget.
jeg sidder her og tud brøler. Total hormonella

Det var jo ikke meningen at få andre til at græde, men det trøster faktisk lidt

Det er lidt utroligt hvor glad man kan blive for sådan et lille væsen

Nessie skriver:

I går måtte jeg desværre tage en meget svær beslutning, og sige farvel til min firbenede, trofaste ven gennem næsten 15 år.

Gamle Charlie var blevet lidt "sær" på det sidste, og var stort set ude hele tiden. Han har ellers aldrig været en udekat, så hans opførsel var lidt mærkelig.

Her til sidst har han næsten intet spist eller drukket, og jeg gik den tunge gang til dyrlægen med ham. Jeg havde håbet på, at han kunne nøjes med væske og specialkost, for at få gang i kroppen igen, han har før haft en periode, hvor han glemte at spise og drikke, og det kunne "kickstartes" med væskedrop hos dyrlægen.

Dyrlægen konstaterede, at hans slimhinder var blege, og han havde tabt sig til 2,5 kg. Jeg bad om at få lov at få lidt tid alene med ham, inden jeg tog den enedelige beslutning, og jeg holdt ham i mine arme og vi kiggede hinanden ind i øjnene, og jeg fik en god fornemmelse af, at det var tid til at sige farvel. Charlie var træt, og ville gerne have fred.

Nu er han her ikke mere, og vi har begravet ham i haven, ved siden af Mille, som døde for nogle år siden, kun ét år gammel.

I får et lige billede af mine to skønne katte, der ikke er her mere.

føler med dig,men godt han fik fred. Flot at du tog belutningen, ved hvor svært det er.

Mistede tre katte sidste år, den første var Gustav som havde problemer med nyren og tabte sig fra 9 kilo til 2,5 kilo på et par uger. Det var den 30 maj jeg sagde farvel, han blev 5 år.

Brormand Nimbus fik konstateret slidgigt og har desværre nok gået med frygtelige smerter i lang tid pga det. Jeg sagde farvel til ham den 13 september (så lige om snart har jeg et års tudedag over ham) Han blev også 5 år, kun nogle måneder ældre end bror Gustav.

Sidste var Bette, min lille baby. Han fik stress og begyndte at "lave" og tisse indenfor og jamrede konstant hvis jeg ikke havde en hånd på ham. Det endte med at mine to yngste katte (de sorte sataner) blev rigtig onde ved ham og mobbede ham hele tiden. Så han protesterede endnu mere ved at lave endnu mere indenfor. Den 17 december tog jeg den svære beslutning og sagde farvel til ham. Han blev så også kun 5 år.

Helt igennem et råddent år!

Nu har jeg de sorte sataner tilbage, Haakon og Ludvig som de hedder. De bliver 6 år den 12 oktober og jeg håber og krydser alt for at de bryder "vanen" med at mine katte skal dø som 5 årige. Indtil videre har de nu heller ingen skavanker og hvis de bare holder sig væk fra hunden, så burde de kommer over det gyldne tal!

Undskyld at jeg sådan bruger din tråd, det er lang tid siden jeg har snakket om mine tre katte og trængte til at komme ud med det.

Jeg kigger på dem hver dag, vi brændte alle tre selv i brændetønden og jeg har taget en smule aske fra hver brænding og lagt i en kagedåse som står ovenpå mit tøjskab. Kan se dem hver dag og hele tiden. Men ville give alt for at få dem tilbage.