Tak skal I have. Nu sidder jeg og græder igen, tak for jeres søde ord
Charlie er meget savnet, vi har begge to gået og kigget efter ham i dag, det er så mærkeligt at han ikke er her mere.
Men han var også en solstråle historie. Jeg skulle ikke have kat dengang, men blev spurgt om jeg kunne tage ham, da ingen amdre kunne, og han ellers skulle aflives.
Det kunne mit katte-elskende hjerte ikke bære, så jeg sagde ja, og fik en lille bange, fedtet, ildelugtende kat hjem.
Det viste sig at dem der havde haft ham, ikke ligefrem havde behandlet ham pænt. Børnene havde fået lov at gøre ved ham hvad de ville, de voksne slog og sparkede ham, og nar han miavede, blev han sat uden for døren. Jeg forstår stadig ikke at nogen vil betale så mange penge for en racekat, og så behandle den på den måde, og ende med at forære den væk.
Det tog mig et eller andet sted mellem 4-6 måneder, for at få ham "normal". Jeg måtte tvinge ham til at sidde hos mig, mens jeg talte stille til ham, tålmodigt vise ham, at han godt måtte være i møblerne osv.
Men jeg fik en dejlig glad og tryg kat ud af alle mine anstrengelser.
Han vil være dybt savnet, selv hans irriterende trampen rundt på min mave, og høje snorken, og de grynt han lavede når han trak vejret.
R.I.P. min gamle ven, jeg savner dig 
Anmeld