Så trist

Anonym skriver:

Har jeg også overvejet... Synes bare det er lidt urimeligt bare at sige nu går jeg og så skal du lige smide alt du har i hænderne fordi nu går jeg - agtigt.

Det er åbenbart, hvad der skal til

Baagøe skriver:

Det er åbenbart, hvad der skal til

Desværre... Har overvejet at pakke ungerne og tage væk et par dage, så kunne han måske få lidt tid til at mærke hvordan tingene ville se ud hvis han fortsætter i sit spor med at afholde mig en masse. Det ender med at jeg smutter hvis ikke det bliver bedre. Gik fra min tidligere kæreste af selv samme årsag og det ved min nuværende godt.

Anonym skriver:

Desværre... Har overvejet at pakke ungerne og tage væk et par dage, så kunne han måske få lidt tid til at mærke hvordan tingene ville se ud hvis han fortsætter i sit spor med at afholde mig en masse. Det ender med at jeg smutter hvis ikke det bliver bedre. Gik fra min tidligere kæreste af selv samme årsag og det ved min nuværende godt.

Jeg tænkte mere, at du skulle efterlade ungerne med ham en aften og komme lidt ud for dig selv

Baagøe skriver:

Jeg tænkte mere, at du skulle efterlade ungerne med ham en aften og komme lidt ud for dig selv

Ja det vil jeg også.

Jeg har før overvejet at tage væk et par dage (med børn) for at give ham lidt tid til eftertanke..

jeg vil prøve at finde nogle der vil ud i næste weekend så han kan blive hjemme og passe ungerne.

Anonym skriver:

Jeg ses kun med mine veninder når jeg har min. 1 barn med mig.. Tager ikke så ofte på cafe mere, men ses når mine veninder kommer herhjem til lidt kaffe - som regel mens kæresten er på arbejde.
Jeg snakker altid ud fra egne behov og peger aldrig finger af ham. Jeg kan f. eks. finde på at sige: "jeg kunne godt have lyst til/brug for at tage ud med Olga i weekenden, det kunne være rigtig rart med lidt cocktails og tøsehygge" og så siger han som regel altid: "hvem skal så passe børnene" eller "hvad gør vi med børnene" eller noget i den stil.

Når jeg får nok så springer bomben og så er det noget i stil med "Jeg får bims af at være hjemme hele dagen lang og ikke se andre mennesker" "Jeg bryder mig ikke om at blive holdt så meget tilbage og være så begrænset, jeg har brug for og lyst til at komme lidt ud, også uden dig indimellem" så siger han at han bliver ked af at jeg ikke vil være sammen med ham hvro jeg så forklare at jeg er ked af at han oplever det sådan, og at det ikke er sådan det hænger sammen, men at jeg blot har brug for at trække vejret osv. Så tror han at jeg skal ud og flirte med en masse andre mænd.

han føler jeg har et hemmeligheds liv bag hans ryg fordi jeg ofte skriver her på baby. Så snart jeg begynder et indlæg siger han: "hvad skriver du" "noget spændende" eller "sikke du skriver" og forventer et svar om hvad jeg skriver. Jeg får >FNIDDER!!!!

Nu skriver jeg udelukkende af egne erfaringer!

Min kæreste var meget jaloux i starten, og er det åbenbart stadigvæk.. Han fik simpelthen af vide, at dét lort gad jeg ikke. Jeg var sammen med HAM, ingen andre, og ville han være jaloux, så måtte han finde sig en anden kæreste! Jeg kunne ikke holde ud, at skulle forsvare mig selv hele tiden.. Hvis han ikke kunne det, så måtte vi gå i parterapi, for det var ødelæggende for mig, at han var på den måde. Siden har han holdt det inde - lige indtil for 1 måned siden. Men det var i starten af vores forhold han fik det af vide, så han har skjult det godt..

Der skal være lighed i et forhold, og at du ikke kan noget, uden at han tjekker op, så skal der andre ting på bordet.. Så må han arbejde med sig selv og sine issues, for det er dig der betaler for det.......

Anonym skriver:

Ja det vil jeg også.

Jeg har før overvejet at tage væk et par dage (med børn) for at give ham lidt tid til eftertanke..

jeg vil prøve at finde nogle der vil ud i næste weekend så han kan blive hjemme og passe ungerne.

Super idé... Husk så lige en update

Anonym skriver:

hej

så sidder man her, alene. Manden er ude.. det er meget sjældent han er ude og har ikke ret mange venner så derfor er det vigtigt at han kan dyrke det i håb om at flere kommer til.

Vi var i dag ude at spise hvorefter vi skulle mødes til lidt live musik med nogle venner/bekendte. Kl. 20.30 synes jeg det er på tide at trille hjem med den lille (1 år) og siger selv til kæresten at jeg synes han skal blive, vidste jo at han gerne ville, jeg ville også SÅ gerne være blevet. Jeg har bestemt heller ikke mange venner og ville derfor meget gerne være blevet. Men det kunne vi jo ikke begge to og under også min kæreste at komme lidt ud. MEN jeg kan alligevel ikke lade være at sidde og være så trist over at de er ude og hygge sig, mens jeg sidder her helt alene. Jeg føler min kæreste lægger mig lidt i håndjern, og da jeg er en der virkelig der har brug for at komme ud og se andre mennesker så er det begyndt at være en lille (læs: stort) problem for mig.
Samtidig bliver jeg irriteret over at det altid er ham der ender med at være fri.

Ved slet ikke hvad jeg skal gøre, sagde jo selv at han kunne blive, men det startede egentlig ud med at det kun var mig der skulle afsted og ham der skulle være hjemme, og så ender det lige omvendt. ØV.

Herhjemme går manden oz meget i byen... Det er meget spontan, hans byture og/eller game-aftner. Vi har en aftale om at skiftes, men da mine veninder er ene-forsørgere, blir det faktisk kun til en enkelt gang om måneden, måske kun hver anden måned så jo, jeg føler mig tit 'snydt' når manden lige smutter et par timer. Ringede en overgang og sagde godnat, men stoppede igen. Ku' høre latter, hujen og folk der bare morede sig, og få blev min 'jalousi' endnu værre... Nu skriver jeg en SMS eller slet ikke... Og prøver at få det bedste ud af min aften alene med Stella sovende ovenpå og jeg foran kul-kassen :/