For eller imod?

klart for... jeg er langtidsammer

men for der er et men.. jeg dømmer ikke folk der ikke ammer, men giver råt for usødet hvis nogle kommentere at jeg ammer min næsten 3 årige.

raca skriver:

klart for... jeg er langtidsammer

 

men for der er et men.. jeg dømmer ikke folk der ikke ammer, men giver råt for usødet hvis nogle kommentere at jeg ammer min næsten 3 årige.

Må du jo heldigvis selv bestemme om du har lyst til eller ej

Må jeg spørge, bare for at stille min egen nysgerrighed, hvorfor og hvor længe du har tænkt dig at blive ved? DET er IKKE for at stille dig i dårligt lys, du kan evt. svare i en PB hvis det er... Jeg er bare nysgerrig....

Muhmi skriver:

Må du jo heldigvis selv bestemme om du har lyst til eller ej

Må jeg spørge, bare for at stille min egen nysgerrighed, hvorfor og hvor længe du har tænkt dig at blive ved? DET er IKKE for at stille dig i dårligt lys, du kan evt. svare i en PB hvis det er... Jeg er bare nysgerrig....

til det løber ud i sandet.. pt er det sådan jeg kun tilbuder når hun efterspøger.. dvs ca 2 gange i døgnet.. nogle dag kun 1 hvis jeg ikke er hjemme er efterspørgslen der ikke, så jeg regner med at det æbber langsom ud om sådan 6 mds tid.. og det her jeg det fint med..

Jeg er hverken for eller imod. Jeg syntes ikke at man skal amme hvis man ikke har lyst, og børnene klare sig fint alligevel. Omvendt skal man amme hvis det er det, man har det bedst med.

raca skriver:

til det løber ud i sandet.. pt er det sådan jeg kun tilbuder når hun efterspøger.. dvs ca 2 gange i døgnet.. nogle dag kun 1 hvis jeg ikke er hjemme er efterspørgslen der ikke, så jeg regner med at det æbber langsom ud om sådan 6 mds tid.. og det her jeg det fint med..

 Det er jo altså også SUPER hyggeligt at amme, jeg må indrømme.... Jeg er fan...

Jeg er for, helt sikkert!

men jeg synes nu også at der er en begrænsning for hvor lang tid det er okay.
I hvert fald når det gælder min mening  

Mi skriver:

Jeg er hverken for eller imod. Jeg syntes ikke at man skal amme hvis man ikke har lyst, og børnene klare sig fint alligevel. Omvendt skal man amme hvis det er det, man har det bedst med.

raca skriver:

klart for... jeg er langtidsammer

 

men for der er et men.. jeg dømmer ikke folk der ikke ammer, men giver råt for usødet hvis nogle kommentere at jeg ammer min næsten 3 årige.

Hmm, ved ikke helt, om jeg kan formulere mig uden at støde dig eller virke fordømmende, det er enormt grænseoverskridende for mig, men samtidigt er jeg også nysgerrig, så bær over med mig.

Min umiddelbare reaktion er, at et barn har brug for sin moders mælk indtil det selv kan tage føde til sig, og det er normal menneskeadfærd, at det kan spise selv som ca. 1-årig.

Derefter mener jeg, at det alene er moderens behov, der opfyldes, idet hun ubevidst bliver høj på hormonet Oxytocin, der frigives under amningen - det er altså en tilgrundliggende afhængighed, der styrer, at moderen har et behov for at amme sit barn til det bliver 3-4-5 eller ældre, det er ikke barnet, der har et behov for amningen, det spiser og drikker selv og har ikke noget fysiologisk behov for amning.

Har du gjort dig nogle dybere tanker om, hvorvidt du "sen-ammer" for at tilfredsstille dit eget ubevidste behov - eller er det bare noget, du gør, fordi det er hyggeligt/nemt/barnet tager selv/manglende grænsesætning/gavnligt på langt sigt/familietradition/godt for immunforsvaret/tro eller andet?

På forhånd tak.

Jeg vil nok sige, at jeg er neutral omkring det.

Jeg har ingenting imod, at folk vælger, at de vil amme deres børn - for hvorfor skulle de ikke gøre det hvis det er det de vil? Det er jo en helt naturlig ting at gøre

Jeg har derimod selv det ønske om, at jeg ikke vil amme. Jeg føler ikke det er noget jeg har lysten til. Føler det vildt frastødende og forkert, at jeg skulle give mælk ud af mine bryster. Men det kan jo nå, at ændre sig endnu. Lille pigen er jo ikke kommet til verden endnu.  Jeg mener bare, at har jeg det sådan her omkring min krop og amning når hun kommer til verdenen, så vil jeg simpelthent ikke amme..

Rockertand skriver:

Hmm, ved ikke helt, om jeg kan formulere mig uden at støde dig eller virke fordømmende, det er enormt grænseoverskridende for mig, men samtidigt er jeg også nysgerrig, så bær over med mig.

Min umiddelbare reaktion er, at et barn har brug for sin moders mælk indtil det selv kan tage føde til sig, og det er normal menneskeadfærd, at det kan spise selv som ca. 1-årig.

Derefter mener jeg, at det alene er moderens behov, der opfyldes, idet hun ubevidst bliver høj på hormonet Oxytocin, der frigives under amningen - det er altså en tilgrundliggende afhængighed, der styrer, at moderen har et behov for at amme sit barn til det bliver 3-4-5 eller ældre, det er ikke barnet, der har et behov for amningen, det spiser og drikker selv og har ikke noget fysiologisk behov for amning.

Har du gjort dig nogle dybere tanker om, hvorvidt du "sen-ammer" for at tilfredsstille dit eget ubevidste behov - eller er det bare noget, du gør, fordi det er hyggeligt/nemt/barnet tager selv/manglende grænsesætning/gavnligt på langt sigt/familietradition/godt for immunforsvaret/tro eller andet?

På forhånd tak.

den korte forklaring er at jeg glemte at stoppe..

men så mødte jeg familiens dømmede blikke.. og nej jeg er langt fra fra en langtidsammende familie.. 3 mdr pr barn i snit er vist det..

så måtte jeg jo til at agumentere.. og faldt nok mest for sundheden og støtte til imuforsvart..

som eks børns imumforsvar er først helt udviklet når de er ca 3 år.. så amning efter 1 år gavner stadig.. særligt når børn er tvungen sammen med så mange andre børn og evt smittekilder hver evig eneste dag..

grænser har jeg ingen problemer med at sætte.. men sidder kun grænser der hvor det betyder noget for mig, eller er faligt for barnt.. og disse kampe tager jeg gerne.. jeg natavendete også forde det var MIT behov og sove.

jeg ved de fleste har ammerkiser undervejs inden barnet bliver 2.3.4 år.. hved hver ammekrise gør man så op med sig selv om ens grænse er nået.. og gør noget aktivt for at stoppe.. og jo der frigives da hormoner og man kan mærke dem i starten.. men personligt har jeg ikke følt den der søvndyssende total afslampning siden de har været omkring 8 mdr.. så tja jeg er ikke afhængig af nogle hormoner hverken bevis eller ubevist.. jeg kan også fint sove eller slappe af selvom jeg er adskildt fra min datter og derfor ikke ammer..

religøs.. næææ nej.. ikke her.

jeg har tilgengæld været super glad for amningen når de har været syge.. da de stadig har kunnet nå at optage næringen.. jeg har flere gange haft bræk-skide og eller feber  sygt barn der ikke har tabt et gram.. selv efter 3 dage... og lægen har rost dem meget for ders fine væske balance..

når jeg er stoppet med at amme har jeg kunnet se forskellen.. ingen mad eller underlødig mad, en kamp med at holde væske balancen også har barnet aflivel tabt sig og være godt og vel en uge om at komme sig... det har for mig været agument nok om at amning efter 1 også havde sin berettigelse.