øv hvor jeg føler mig dum og ussel

jeg er lige gået fra kæresten for en uge siden.

vi har en søn på 2

min kæreste har aldrig tager ansvar for hans familie, jeg har lige fundet ud af at han igennem min 2 år har spillede hele sin løn op på poker,

han drikker en gang i mellem lidt for meget. her i sommers mellem 2-4 øller om dagen og meget gerne en flaske rødvin hverdag i weekenden.

jeg kan godt være bekrymret for om han kan vare tage min søns behov over en hel weekend.

min søn har mange gange stået inde ved siden af ham ved computeren og sagt kom med far, nej far spiller lige lidt, har han så fået som svar.

jeg kan være i tvivl om at hvis han drikker sig bacardi i weekenderne om han så vil vågne hvis hans søn har behov for ham.

jeg har snakket med en advokat og en socialrådgiver gennem mødrehjælpen.
og de siger begge at den far der skal have så lidt samvær som muligt.

jeg har lige sagt nej til at min eks ikke skal have vores søn til overnatning her i weekenden allerede, ja vores søn er meget forvirret over det her. så jeg syntes det går for hurtigt for ham,

han har alrdig været alene med sin far i en hel dag for det har faren ikke været intresseret i.

men nu sidder jeg så her og føler mig så ondt og dum og ja jeg ved ikke hvad. For mine veninder er slet ikke eing med mig, de syntes jeg er for hård ved min eks.

hvad siger i ? skal jeg virkelig bare overlade min søn til en mand jeg ikke stoler på kan vare tage min søn 100 %.

det skal siges at når det passer min eks og være far, er han vildt god til at lege med ham.

Æv hvor er det en modbydelig situation at stå i... 

Prøv evt at poste denne inde i Enlig forummet - så er du mere sikker på at "de rette" ser den...

Jeg ville have meget meget svært ved at udlevere min søn til samvær hvis der var sådanne vilkår. Prøv at tale med ham om at i starter med en dag af gangen (en lørdag f.eks.) til at starte med - for sønnikes skyld...  

KaLee skriver:

Æv hvor er det en modbydelig situation at stå i... 

Prøv evt at poste denne inde i Enlig forummet - så er du mere sikker på at "de rette" ser den...

Jeg ville have meget meget svært ved at udlevere min søn til samvær hvis der var sådanne vilkår. Prøv at tale med ham om at i starter med en dag af gangen (en lørdag f.eks.) til at starte med - for sønnikes skyld...  

det har jeg prøvet men desværre kan han slet ikke se barnet behov ha kan kun se sit eget

prøver lige at smidde den derind også tak for det

Om din søns far skal have samværd eller ej, overnatning eller ej, det kan jeg ville sige. Men jeg syntes da at du skal lytte til din mavefornemmelse, samtidig med at du respektere at han jo er far og at din søn har brug for ham. Og så må du jo lytte til de "eksperter" som du allerede har talt med, og lade dem vejlede dig.

Du skal gøre hvad du føler dig tryg ved. Hvis du inderst inde har det dårligt med at han skal have ham en hel weekend, så sig fra. Det kan jeg godt forstå at du gør.

Husk på at du ikke gør det for at være ond, men at du faktisk prøver at varetage din søns behov bedst muligt. Du siger jo selv at de "eksperter" du har snakket med giver dig helt ret.

Så må dine veninder sgu pakke sammen. Det er jo kun dig der reelt ved hvordan jeres hverdag ser ud.

Hvis far sætter sig imod, så kan han jo bare søge fastsættelse igennem amtet, men det tvivler jeg på at han får noget ud af sådan som du fremstiller det.

Mi skriver:

Om din søns far skal have samværd eller ej, overnatning eller ej, det kan jeg ville sige. Men jeg syntes da at du skal lytte til din mavefornemmelse, samtidig med at du respektere at han jo er far og at din søn har brug for ham. Og så må du jo lytte til de "eksperter" som du allerede har talt med, og lade dem vejlede dig.

takker for svar. det er også mine mavefornemmelser at jeg prøver at gå efter.

Noneother skriver:

Du skal gøre hvad du føler dig tryg ved. Hvis du inderst inde har det dårligt med at han skal have ham en hel weekend, så sig fra. Det kan jeg godt forstå at du gør.

Husk på at du ikke gør det for at være ond, men at du faktisk prøver at varetage din søns behov bedst muligt. Du siger jo selv at de "eksperter" du har snakket med giver dig helt ret.

Så må dine veninder sgu pakke sammen. Det er jo kun dig der reelt ved hvordan jeres hverdag ser ud.

Hvis far sætter sig imod, så kan han jo bare søge fastsættelse igennem amtet, men det tvivler jeg på at han får noget ud af sådan som du fremstiller det.

jeg er med på at der på sigt, når og så lev at knægten er faldet til ro at faren får hver anden weekend og en fast hverdag den modsatte uge.

det skal lige sige at i over et år er der blevet udøvet pyskisk terro mod os.

hvis far blev sur kunne han være sur i flere uger og overhovede ikke snakkede til os

Sikke noget sender dig lige en kæmpe krammer

nå, men du skal føle hvad du føler inde i hvad der er forkert og rigtigt, men min mening ud over det du skriver vil jeg heller ikke lade mit barn overnatte eller for meget samvær for din x kæreste har et problem både med alkoholden og spil men kan det være en mulighed at spøre om han vil have hjælp? eller andre kunne spøre om det..

B&J skriver:

Sikke noget sender dig lige en kæmpe krammer

nå, men du skal føle hvad du føler inde i hvad der er forkert og rigtigt, men min mening ud over det du skriver vil jeg heller ikke lade mit barn overnatte eller for meget samvær for din x kæreste har et problem både med alkoholden og spil men kan det være en mulighed at spøre om han vil have hjælp? eller andre kunne spøre om det..

jeg har sagt at han skulle overvejde at opsøge noget hjælp men jeg tror virkelig ikke at han tager det til sig

Lyt til din mavefornemmelse og lad være med at lade dig kue.. Usanset hvad der bliver smidt på bordet.. Det er din søns tarv det drejer sig om.. ikke dit eller fars..

Har selv kæmpet i næste 4 år og er først nu nået til det punkt i hvor statsforvaltningen, har lukket i overfor for min søns far.. Det er hårdt, men for min søns bedste.