Bedstemødre bliver udnyttet....

min mor arbejder fuld tid så der er ikke meget tid og hente men hun er der for os  vi udnytter hende ikke

Lars mor går hjemme og bor 5 km fra os så vi bruger hende i perioder meeeen  vi har en klar aftale om at skal de noget så siger hun nej..  og det er hun heldigvis god til...   tror på at klare aftaler omkring emnet er en god ide

                                hilsen Heidi

Jeg skal da gerne indrømme at det havde set sort ud for vores familie hvis ikke mine forældre gang på gang har trådt til.

Det startede allerede, da jeg som gravid med Mikkel skulle være sengeliggende 24-7, hvor mine forældre trådte til med hundeluftning, indkøb mv.

Da jeg ventede Maya trådte de til og blev resereve mor og far for Mikkel og nu hvor jeg er meget alene på skansen træder de gerne til for at hjælpe.

Dog er de aktive mennesker, som gerne rejser 8-10 gange om året og der sætter jeg mig da ikke ned og surmuler! Men glædes over de nyder deres otium.

Vi har flere gange foræret dem kroophold mv, for at sige tak for deres massive støtte.

Deres råd er altid velkomne, de elsker vores børn tæt på, ligeså meget som vi gør 

Mine forældre passer nogle gange vores.. hun er 6 måneder.. Men de er også så interesserede i det.. spørger altid til hende.. om de må passe hende.. har lige købt weekend seng og højstol og al mulig til hjemme hos dem.. De forguder den lille pige.. det er deres første barnebarn.. Vi har samme holdninger mht spisning, opdragelse osv.. Mine svigerforældre har MASSER af børnebørn og udviser ikke så stor interesse.. så presser slet ikke på.. de må selv sige hvis de har lyst.. ellers kommer hun ikke derhjem.. og jeg forventer absolut ikke de skal hoppe og springe hvis hun er syg eller noget.. det er vores barn.. de har jo "deres" tid nu.. Mht råd osv så tager jeg gerne imod.. men hvis jeg er uenig siger jeg også bare hvordan jeg har det.. hvorfor jeg gør som jeg gør eller lignende.. med min mor har jeg sagt direkte "hvis du ser noget, og tænker det ser forkert/underligt ud, så sig det!!!"... men vi har også meget tæt forhold!!

Både og..

ikke hos mine forældre, jeg tror meget sjældent jeg har bedt om hjælp fordi jeg trængte til det, hvis de har passet min søn, så har det været fordi de gerne ville have ham på overnatning eller noget.. og så har jeg self nydt det og jeg spørger ofte min mor til råds hvad angår børn.. hun er en erfaren dagplejer og jeg ser op til hende ikke at jeg vil være nøjagtig som hende, men jeg kan bestemt godt bruge hendes råd til tider

På den anden side er der min søns fars mor.. jeg er ikke sammen med faren mere, og det er ikke fordi jeg ikke bryder mig om sønnikes farmor, hun er skøn, men sønnikes far bryder sig ikke om hende og hendes råd..

Jeg kan dog godt forstå de mødre der sommetider føler at deres egne mødre blander sig for meget. Selvfølgelig skal bedstemødre ikke udnyttes og springe for os hele tiden.. men jeg kan forestille mig at langt de fleste bedstemødre med glæde passer deres børnebørn, og NYDER at de ikke skal opdrage men kun forkæle

Interessant emne!

Allerførst vil jeg påpege, at jeg ikke bryder mig om begræberne"udnyttelse og frivilligt arbejde" i sammenhæng med bedsteforældre og børnepasning! At være bedsteforældre er et privilegie for rigtig mange ældre og det er det største efter selv, at få børn - at være nogens bedstefar/ bedstemor. For de fleste bedsteforældre falder det helt naturligt, at være en del af børnenes liv og det, at have børnene for sig selv og vise dem nogle ting som vi (den yngre generation) ikke kan vise vores børn.

En ting er, at være bedsteforældre og have det ansvar når man passer børnene og ligeledes er der også helt andre ting der spiller ind når man er forælder i et samfund som det vi lever i, i dag i forhold til tidligere. Jeg kan derfor sagtens nikke genkende til, den med at bedsteforældre ikke skal blandes ind i børneopdragelsen da jeg for det første ikke mener det er deres ansvar, men vores som forældre.

Jeg gør tingene på min måde med min søn, jeg lærer ham hvad jeg mener et ret og forkert/ hvordan man begår sig blandt andre dét er min opgave som forælder.

Hvad mine forældre gør når de er sammen med mit barn bestemmer de da selv men de skal ikke blande sig i opdragelse når jeg er tilstede - det er min opgave og ikke deres.

Og hvis de er uenige i nogle af mine metoder, hører jeg da selvfølgelig hvad de har på hjertet men som regel forstår de min hensigt når jeg forklarer dem det.

Nej, det synes jeg ikke jeg kan genkende - fra vores eget liv i hvert fald.

Mine forældre er dem der passer vores børn mest. Ingen tvivl om det. Men de bor altså 450 km fra os, så det er jo begrænset hvor meget det så er. Min mor giver selv udtryk for at hun ville ønske at hun kunne hjælpe, når en af dem er syge, og det hele brænder på. Eller tage den store til svømning en gang om ugen o.lign. Men det kan ikke lade sig gøre, og det er jo bare sådan det er. Så når vores unger er syge, bliver vi selv hjemme med dem. Det er heldigvis sjældent.

Min mor respekterer den måde vi opdrager vores unger på. Hun giver ikke så meget udtryk for om hun synes det er rigtigt eller forkert - hun "læser" bare hvad vi gør, og gør faktisk på samme måde når hun er sammen med dem. Hun giver udtryk for at vi gør det helt forskelligt fra hvad min bror gør med sin søn, men intet om hvilken vej hun hælder til  Min holdning er at hun i store linier bør respektere vores retning (hvilket hun jo gør), da det er små børn, der bør have rimelig faste rammer. Men når hun passer dem, så bestemmer hun. Det har jeg stor tillid til at hun gør helt fint. Hey, hun har jo opdraget mig, og ovenikøbet været verdens bedste mor (og måske også verdens bedste bedstemor!).

Vi har desværre ingen farmor, og farfar er gammel, og kan ikke tage sig af små børn. Så der er der ingen vi kan udnytte

nu har jeg godt nok ingen børn pt.

men jeg tror da klart at så længe jeg bor hvor jeg gør, jamen så ville mine børn blive passet oftere end nogen andre måske, eller vi ville i hvertfald ofte besøge mormor og morfar. Fordi de bor så tæt på, og fordi at vi har et godt forhold til dem

men jeg ville absolut ikke regne med at min mor ville blande sig, for hun ved hvilke holdninger jeg har til børn, det er straks sværere at blive enig med svigerforældrene og med kæresten på et par områder.