Ja det kan jeg sagtens genkende. Jeg hører også enkelte veninder og bekendte brokke sig over at bedsteforældrene ikke rejser tværs gennem landet, for at passe syge børnebørn eller at uanset hvor meget bedstemor og bedstefar hjælper, så er det bare aldrig rigtig nok eller godt nok. Og nej, bedstemor må ikke komme med uopfordrede gode råd!!!!! 
Men her er jeg også lige så slem. Min mor blander sig overhovedet ikke i opdragelse af vores børn, nok mest fordi hun egentlig er meget enig i den måde vi gør tingene på. Men svigermor kan godt fx sige til mig, at børn altså har brug for nogle grænser, de skal ikke lege med maden, og de har godt af at sidde ved bordet indtil alle er færdige . Ja, og jeg reagere nok lidt promte, med at forklare at det syntes jeg overhovedet ikke at hun har ret i, og at vores piger er beviset for at børn sagtens kan blive højlige og godt opdraget uden at man forlanger alt muligt af dem. Men jeg tror at grunden til at bedsteforældrene ikke skal komme med råd om børnene er, at der er sket en rivende udvikling på dette område, som gør at den viden vores forædre har er forældet og modbevidst mange gange.
Lige med hensyn til tråde herinde, så syntes jeg også at man her kan mærke det der med, at vi nogle gange har nogle helt klare forventninger til hvad en bedstemor skal levere. Vi glemmer bare at vores bedsteforældre (altså oldeforældrene) var helt anderledes end bedsteforældre er idag. Mine bedsteforældre arbejdede ikke nær så meget som mine forældre gør, de havde ikke en helt masse interesser og selvudvikling de skulle bruge tid på, som vores forældres generation har. Mine bedsteforældres rolle var i høj grad at være familiens sikkerhedsnet, mine forældres roller er at være individer.
Anmeld
