Kay skriver:
ja en skønne dag er det min tur.... 
overvejer bare seriøst at hvis min farmor kommer med noget... og så sige noget lignenede det her til hende...
"Har du overvejet at de ting du siger kan såre mig rigtig meget og vi måske ikke har fået børn, fordi vi ikke kan uden hjælp? og at vi ikke har råd fordi der er nogle latterlige mennesker i danmark der har stemt på nogle latterlige partier, der har vedtaget en latterlig lov om at man på trods af at man fejler en sygdom der gør at man har svært ved at blive gravid, ikke kan få hjælp uden at betale en formue?? har du overvejet det???"
for det ved jeg hun ikke har og det ved jeg vil gøre hende mundlam og at hun ville holde kæft længe... og det trænger jeg sgu til... 
Uh, jeg kender godt fornemmelsen af nogle gange af grue for sociale begivenheder, hvor man bare VED, at en eller anden vil komme med en dum kommentar.
I mit tilfælde har vi nu prøvet i sammenlagt 1 år, og har været i behandling siden juni. Både min mand og jeg er 29 år, og min mand er det ældste barnebarn i sin mors familie (der har en partner at få et barn med, skal lige siges).
Hans fætter på 22 blev far i år, og han nævner stort set hver gang, vi ses, om min mand og jeg ikke snart skal have børn - eller kommer med kommentarer til os som "sådan er det jo, når man leverer det første oldebarn", hvis min mands bedsteforældre forfordeler dem pga. barnet. Det er ikke, at jeg er misundelig over det overhovedet, for min mands bedsteforældre forfordeler os på mange andre punkter - det er bare kommentaren om, at han ligesom er noget særligt, bare fordi han og hans kone har formeret sig som de første.
Jeg ved, han kun siger det for sjov - for oprigtig talt tror jeg ikke, at han har overvejet, at vi ikke har børn, fordi vi ikke kan. Men det er sårende ikke desto mindre.
