ja.. jeg har jo længe (ca. 4½ år) vist at jeg havde pco og at det nok ikke blev helt let at få vores ønske baby...
og jeg har jo været igang med Gen-udredning siden juni, efter et vægt tab på "dengang" 20 kg. (nu over 30 kg.)
jeg mangler stadig nogle blodprøver og scanning af æggelederene med kontrastvæske, da jeg ikke har haft min menses siden maj
blev så scannet ved gynekologen i tirsdags, og hun sagde at det lignende at jeg har haft ÆL i weekenden... sådan helt selv... men hun var ikke sikker... så jeg har fået Provera (tror jeg nok det hed) som jeg skkal tage i 10 dage, og så skulle min mens gerne komme... med mindre jeg skulle være så heldig at være blevet gravid...
der ud over fik jeg den gode nyhed om at mit Bmi nu er nede på 28,4 og jeg derfor vægt mæssigt er godkendt til behandling 
min kæreste har været ved længen og har fået ting med hjem til at aflevere sædprøver 
så ja vi er igang med de indledene agter...
nå men så til det negative... kan godt mærke at mit humør svinger lidt pga. de piller der... og vi skal til fætter-kusine fest i min familie på lørdag... og det bliver såmænd nok meget hyggeligt... mine ene kusine har lige født en lille pige, en anden er gravid med nr. 3 og min fætters kæreste fødte i mj en lille dreng... og jeg ved bare at jeg skal høre på min farmor... for hun er den eneste af hendes søskende der ikke er blevet oldemor endnu... og da jeg er hendes ældse barnebarn, køre hun virkelig på mig... og nøj hvor jeg bare ikke tænker jeg kan overskue at høre på hende...
tænker på det flere gange om dagen... og er bange fr at jeg måske kommer til at svine hende til.... men så er det sku også hendes egen skyld!!
ja lidt langt herfra... men ja... havde lidt brug for at komme ud med det...
Anmeld