Hvorfor er jeg sådan??

Hej! Jeg skriver som ano da jeg ikke vil genkendes af nogen.

Min kæreste og jeg har været sammen i 5½ år. Det hele gik meget hurtigt i starten hvor jeg flyttede ind til ham efter ½ år. Vi var meget forelskede og glade for hinanden.

De sidste par år vil jeg tro er bare gået ned af bakke. Vi skændes rigtig tit over småting. Men han har også givet udtryk for at han mangler kærlighed, mangler at føle sig elsket og værdsat. Jeg ved godt at jeg er meget dårlig til at vise følelser og måske tager ham for givet. Han har givet udtryk for hvordan han har det SÅ mange gange og hver gang siger jeg ja, jeg skal nok forbedre mig, men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen og gøre noget for at vores forhold holder. Han har mistet tilliden og troen til mig og det kan jeg faktisk godt forstå. Han mangler også at jeg overrasker ham engang imellem og gør ham glad.

Jeg ved ikke hvorfor jeg tager det her forhold for givet for jeg elsker ham virkelig over alt på jorden og vil ikke miste ham!! Hvis jeg fortsætter sådan her så vil jeg komme til at miste ham.....det ved jeg for ingen menneske kan holde til at leve sammen med en som ikke giver/viser kærlighed. Han siger at jeg ikke vil indse vores problem og er blind over for det. Og han har sikkert ret. Jeg vil ikke høre sandheden for jeg har det med at blive alt for nemt såret.

Selvfølgelig har vi også vores gode perioder hvor vi griner og har det rigtig godt sammen. Men det er efterhånden for få gange.

Måske jeg er bange for at blive såret hvis jeg viser mine følelser. Men hvorfor?? Kan ikke forstå hvorfor jeg har det sådan. Måske fordi jeg har 2 ekskærester som har droppet mig og hvor jeg blev rigtig ked af det. Min kæreste siger at hvis bare jeg ville vise ham kærlighed og give ham omsorg så ville han humør stige markant til det bedre end hvad det er nu. Han siger at det faktisk er min skyld med min manglende kærtegn til ham at han ret tit er i dårligt humør. Det påvirker ham alt for meget i en negativ retning.

Jeg mindes heller ikke at mine forældre har sagt "jeg elsker dig" til  mig da jeg var barn og der var heller ikke så meget kærlighed fra mine forældre. Jo altså vi kyssede hinanden godnat og farvel og jeg synes faktisk jeg havde en god barndom. Men der var aldrig "jeg elsker dig min skat". Kan det måske have noget at gøre??

Vi venter desuden barn her til september og det gør det ikke ligefrem bedre med parforholdet når der kommer en lille ny. Jeg vil bare gerne have det her til at fungere og være en lille lykkelig kernefamilie.

Puha...det blev langt og rodet det her, men håber inderligt at der er nogen derude der kan hjælpe og komme med egne erfaringer! Please hjælp for jeg vil virkelig ikke miste ham!!

 

Anonym skriver:

Hej! Jeg skriver som ano da jeg ikke vil genkendes af nogen.

Min kæreste og jeg har været sammen i 5½ år. Det hele gik meget hurtigt i starten hvor jeg flyttede ind til ham efter ½ år. Vi var meget forelskede og glade for hinanden.

De sidste par år vil jeg tro er bare gået ned af bakke. Vi skændes rigtig tit over småting. Men han har også givet udtryk for at han mangler kærlighed, mangler at føle sig elsket og værdsat. Jeg ved godt at jeg er meget dårlig til at vise følelser og måske tager ham for givet. Han har givet udtryk for hvordan han har det SÅ mange gange og hver gang siger jeg ja, jeg skal nok forbedre mig, men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen og gøre noget for at vores forhold holder. Han har mistet tilliden og troen til mig og det kan jeg faktisk godt forstå. Han mangler også at jeg overrasker ham engang imellem og gør ham glad.

Jeg ved ikke hvorfor jeg tager det her forhold for givet for jeg elsker ham virkelig over alt på jorden og vil ikke miste ham!! Hvis jeg fortsætter sådan her så vil jeg komme til at miste ham.....det ved jeg for ingen menneske kan holde til at leve sammen med en som ikke giver/viser kærlighed. Han siger at jeg ikke vil indse vores problem og er blind over for det. Og han har sikkert ret. Jeg vil ikke høre sandheden for jeg har det med at blive alt for nemt såret.

Selvfølgelig har vi også vores gode perioder hvor vi griner og har det rigtig godt sammen. Men det er efterhånden for få gange.

Måske jeg er bange for at blive såret hvis jeg viser mine følelser. Men hvorfor?? Kan ikke forstå hvorfor jeg har det sådan. Måske fordi jeg har 2 ekskærester som har droppet mig og hvor jeg blev rigtig ked af det. Min kæreste siger at hvis bare jeg ville vise ham kærlighed og give ham omsorg så ville han humør stige markant til det bedre end hvad det er nu. Han siger at det faktisk er min skyld med min manglende kærtegn til ham at han ret tit er i dårligt humør. Det påvirker ham alt for meget i en negativ retning.

Jeg mindes heller ikke at mine forældre har sagt "jeg elsker dig" til  mig da jeg var barn og der var heller ikke så meget kærlighed fra mine forældre. Jo altså vi kyssede hinanden godnat og farvel og jeg synes faktisk jeg havde en god barndom. Men der var aldrig "jeg elsker dig min skat". Kan det måske have noget at gøre??

Vi venter desuden barn her til september og det gør det ikke ligefrem bedre med parforholdet når der kommer en lille ny. Jeg vil bare gerne have det her til at fungere og være en lille lykkelig kernefamilie.

Puha...det blev langt og rodet det her, men håber inderligt at der er nogen derude der kan hjælpe og komme med egne erfaringer! Please hjælp for jeg vil virkelig ikke miste ham!!

 

først vil jeg lige give dig en kæmpe

og så syntes jeg du skal LIGE NU... rejse dig og gå hen og give ham et Kæmpe kys.... sig du elsker ham og du VIRKELIG er ked af hvis han føler du ik viser det nok.... men du er itvivl om hvordan....

din mand er faktisk en af dem som KAN FORTÆLLE DIG at han mangler noget.... det syntes jeg er MEGA flot...

når det så er sagt så syntes jeg ik du skal gå og tro det er din skyld... for jeg tror ik du gør det bevist... måske du bare skal ha lidt hjælp en gang imellem....

og så husk og sig til ham du elsker ham... gerne dagligt... det gør altså RIGTIG meget....

håber virkelig det lykkers for jer for han lyder til og være en rigtig sød fyr

aya-zia skriver:

først vil jeg lige give dig en kæmpe

og så syntes jeg du skal LIGE NU... rejse dig og gå hen og give ham et Kæmpe kys.... sig du elsker ham og du VIRKELIG er ked af hvis han føler du ik viser det nok.... men du er itvivl om hvordan....

din mand er faktisk en af dem som KAN FORTÆLLE DIG at han mangler noget.... det syntes jeg er MEGA flot...

når det så er sagt så syntes jeg ik du skal gå og tro det er din skyld... for jeg tror ik du gør det bevist... måske du bare skal ha lidt hjælp en gang imellem....

og så husk og sig til ham du elsker ham... gerne dagligt... det gør altså RIGTIG meget....

håber virkelig det lykkers for jer for han lyder til og være en rigtig sød fyr

Det bliver lidt svært at gøre nu da han er på arbejde  Og desuden så er vi en smule uvenner. Igen over at have diskuteret omkring det her igen og igen. Han har sagt så mange gange hvad han mangler af mig og han siger også selv til mig at jeg godt selv ved det. Og ja, det gør jeg også. Men som du nok skriver så ved jeg nok ikke hvordan jeg skal vise ham den her nærhed og kærlighed. Det lyder måske simpelt og mærkeligt da det nok er noget man burde vide og ikke tænke over når man virkelig elsker en'. Han tror heller ikke på at jeg elsker ham mere.  Jeg skal virkelig oppe mig og tage mig sammen nu men hvad skal jeg gøre!!

Anonym skriver:

Det bliver lidt svært at gøre nu da han er på arbejde  Og desuden så er vi en smule uvenner. Igen over at have diskuteret omkring det her igen og igen. Han har sagt så mange gange hvad han mangler af mig og han siger også selv til mig at jeg godt selv ved det. Og ja, det gør jeg også. Men som du nok skriver så ved jeg nok ikke hvordan jeg skal vise ham den her nærhed og kærlighed. Det lyder måske simpelt og mærkeligt da det nok er noget man burde vide og ikke tænke over når man virkelig elsker en'. Han tror heller ikke på at jeg elsker ham mere.  Jeg skal virkelig oppe mig og tage mig sammen nu men hvad skal jeg gøre!!

jamen så syntes jeg du skal være den VOKSNE og give ham et KÆMPE knus og kys nar han kommer ind af døren og så sig undskyld og fortælle ham at du virkelig er bange for at miste ham og du virkelig gerne vil være bedre men du er SÅ meget itvivl om hvordan...

ik fordi du ik elsker ham.... bare kræng dit hjerte ud.... VIRKELIG... og bare vær lige glad med at tårene VÆLTER ud hvis de gør det...

det virkede for mig den gang jeg var sådan overfor min kæreste.... han blev så overvældet at han selv begynde at tude... og siden han har vi lavet en aftale om at han siger til mig:

ved du hvad skal i dag tror jeg, at jeg har brug for lidt ekstra kærlighed... (OG JA JEG HAR LIGNET ET ?) og så siger han bare... jov du ved sådan lidt tæt putterri og har brug for at høre du elsker mig...

og så har jeg gjort det fordi han havde brug for det... og jeg havde brug for at vide hvad han ville ha...

nu den dag i dag... behøves han slet ik sige noget mere... for jeg kan se det på ham og ved lige hvad han har brug for....

aya-zia skriver:

jamen så syntes jeg du skal være den VOKSNE og give ham et KÆMPE knus og kys nar han kommer ind af døren og så sig undskyld og fortælle ham at du virkelig er bange for at miste ham og du virkelig gerne vil være bedre men du er SÅ meget itvivl om hvordan...

ik fordi du ik elsker ham.... bare kræng dit hjerte ud.... VIRKELIG... og bare vær lige glad med at tårene VÆLTER ud hvis de gør det...

det virkede for mig den gang jeg var sådan overfor min kæreste.... han blev så overvældet at han selv begynde at tude... og siden han har vi lavet en aftale om at han siger til mig:

ved du hvad skal i dag tror jeg, at jeg har brug for lidt ekstra kærlighed... (OG JA JEG HAR LIGNET ET ?) og så siger han bare... jov du ved sådan lidt tæt putterri og har brug for at høre du elsker mig...

og så har jeg gjort det fordi han havde brug for det... og jeg havde brug for at vide hvad han ville ha...

nu den dag i dag... behøves han slet ik sige noget mere... for jeg kan se det på ham og ved lige hvad han har brug for....

Jeg ved at hvis jeg gør det så vil hans eneste kommentar bare være "ja, ja" og "nå"... Tror virkelig han har opgivet det så meget efterhånden så ligemeget hvad jeg siger så tror han ikke på mig. Det har han også selv sagt. Så spørgsmålet er nok hvordan jeg får ham overbevidst om at jeg virkelig elsker ham og vil det her.

Han siger at han ikke vil fortælle mig hvad der er i vejen for jeg ved det godt selv. Og det er jo også rigtig nok. Han vil slet ikke forklare mig hvad jeg skal gøre for det ved jeg også selv godt siger han.

Anonym skriver:

Jeg ved at hvis jeg gør det så vil hans eneste kommentar bare være "ja, ja" og "nå"... Tror virkelig han har opgivet det så meget efterhånden så ligemeget hvad jeg siger så tror han ikke på mig. Det har han også selv sagt. Så spørgsmålet er nok hvordan jeg får ham overbevidst om at jeg virkelig elsker ham og vil det her.

Han siger at han ikke vil fortælle mig hvad der er i vejen for jeg ved det godt selv. Og det er jo også rigtig nok. Han vil slet ikke forklare mig hvad jeg skal gøre for det ved jeg også selv godt siger han.

hmmmmm ja så begynder det at blive svært....

du kunne ik overraske ham når han kommer hjem men en masse lys, popcorn og en god film.... og ja så bare sig til ham at nu skal det være... NU vil du ændre dig... for det lyder VIRKELIG som om du er ved og være klar....

tror mig jeg ved det er PISSE svært men det er det hele værd i sidste ende....

Anonym skriver:

Hej! Jeg skriver som ano da jeg ikke vil genkendes af nogen.

Min kæreste og jeg har været sammen i 5½ år. Det hele gik meget hurtigt i starten hvor jeg flyttede ind til ham efter ½ år. Vi var meget forelskede og glade for hinanden.

De sidste par år vil jeg tro er bare gået ned af bakke. Vi skændes rigtig tit over småting. Men han har også givet udtryk for at han mangler kærlighed, mangler at føle sig elsket og værdsat. Jeg ved godt at jeg er meget dårlig til at vise følelser og måske tager ham for givet. Han har givet udtryk for hvordan han har det SÅ mange gange og hver gang siger jeg ja, jeg skal nok forbedre mig, men alligevel kan jeg ikke tage mig sammen og gøre noget for at vores forhold holder. Han har mistet tilliden og troen til mig og det kan jeg faktisk godt forstå. Han mangler også at jeg overrasker ham engang imellem og gør ham glad.

Jeg ved ikke hvorfor jeg tager det her forhold for givet for jeg elsker ham virkelig over alt på jorden og vil ikke miste ham!! Hvis jeg fortsætter sådan her så vil jeg komme til at miste ham.....det ved jeg for ingen menneske kan holde til at leve sammen med en som ikke giver/viser kærlighed. Han siger at jeg ikke vil indse vores problem og er blind over for det. Og han har sikkert ret. Jeg vil ikke høre sandheden for jeg har det med at blive alt for nemt såret.

Selvfølgelig har vi også vores gode perioder hvor vi griner og har det rigtig godt sammen. Men det er efterhånden for få gange.

Måske jeg er bange for at blive såret hvis jeg viser mine følelser. Men hvorfor?? Kan ikke forstå hvorfor jeg har det sådan. Måske fordi jeg har 2 ekskærester som har droppet mig og hvor jeg blev rigtig ked af det. Min kæreste siger at hvis bare jeg ville vise ham kærlighed og give ham omsorg så ville han humør stige markant til det bedre end hvad det er nu. Han siger at det faktisk er min skyld med min manglende kærtegn til ham at han ret tit er i dårligt humør. Det påvirker ham alt for meget i en negativ retning.

Jeg mindes heller ikke at mine forældre har sagt "jeg elsker dig" til  mig da jeg var barn og der var heller ikke så meget kærlighed fra mine forældre. Jo altså vi kyssede hinanden godnat og farvel og jeg synes faktisk jeg havde en god barndom. Men der var aldrig "jeg elsker dig min skat". Kan det måske have noget at gøre??

Vi venter desuden barn her til september og det gør det ikke ligefrem bedre med parforholdet når der kommer en lille ny. Jeg vil bare gerne have det her til at fungere og være en lille lykkelig kernefamilie.

Puha...det blev langt og rodet det her, men håber inderligt at der er nogen derude der kan hjælpe og komme med egne erfaringer! Please hjælp for jeg vil virkelig ikke miste ham!!

 

Hvis du nu har problemer med, at få tingene sagt, hvad så med at vise ham dette indlæg? Du får sagt alt det du tænker og får krænget dit hjerte ud med hvor bange du er for at miste ham. I kærlighed skal man give sig fuldt ud, men det kan være svært, hvis man ikke er opdraget med det eller har fået frarøvet tilliden til, at man fortjener kærligheden i tidligere forhold! Du skal i hvert fald ikke gå i seng uden minimum en SMS til ham, hvor du lige får fortalt ham bare én ting, du elsker ved ham. Der er ikke noget værre end at gå i seng med en knude i maven. Kæmpe kram fra en anden september mor og en kæreste på 5. år

aya-zia skriver:

hmmmmm ja så begynder det at blive svært....

du kunne ik overraske ham når han kommer hjem men en masse lys, popcorn og en god film.... og ja så bare sig til ham at nu skal det være... NU vil du ændre dig... for det lyder VIRKELIG som om du er ved og være klar....

tror mig jeg ved det er PISSE svært men det er det hele værd i sidste ende....

Tjo...det kunne jeg måske godt gøre... Men det bliver nok ikke lige nu da det ellers vil virke så overfladisk og som om det er noget jeg er tvunget til at gøre nu hvor vi lige har skændes om det. Men jeg er bare bange for at jeg hopper i med begge ben i de gamle dårlige vaner bagefter jeg har sagt til ham at nu vil jeg ændre mig. Og hvad sker der så ikke? Så er jeg bange for at det hele bare bliver endnu værre. Han føler jo at jeg lyver for ham hver gang jeg har sagt ja, jeg skal nok forbedre mig og så ikke gør det alligevel.

Hvordan holder jeg fast i det??

MaybeBaby skriver:

Hvis du nu har problemer med, at få tingene sagt, hvad så med at vise ham dette indlæg? Du får sagt alt det du tænker og får krænget dit hjerte ud med hvor bange du er for at miste ham. I kærlighed skal man give sig fuldt ud, men det kan være svært, hvis man ikke er opdraget med det eller har fået frarøvet tilliden til, at man fortjener kærligheden i tidligere forhold! Du skal i hvert fald ikke gå i seng uden minimum en SMS til ham, hvor du lige får fortalt ham bare én ting, du elsker ved ham. Der er ikke noget værre end at gå i seng med en knude i maven. Kæmpe kram fra en anden september mor og en kæreste på 5. år

Hmm...tror jeg ikke er en så god ide også selvom jeg skriver som anonym. Han har nemlig før givet udtryk for at han ikke synes det er ok at skrive om private sager inde på nettet og andre forums. Men måske jeg kunne skrive et brev til ham hvor jeg virkelig får skrevet mine følelser og alt hvad jeg tænker ned? Men jeg er sq heller ikke helt sikker på at han vil læse det. Jeg har nemlig før skrevet sms'er til ham hvor jeg skrev at jeg elsker ham og hvad jeg føler og det er også fint nok, men jeg har på fornemmelsen at han helst vil have at jeg kommer og siger tingene til ham personligt og ikke ned på en sms eller et stk. papir. Men det har jeg også så forbandet svært ved. Føler mig forlegen og flov hvis jeg skal gøre det. Hvorimod at skrive tingene ned er meget lettere for mig.