Frøken J. skriver:
Men synes du det er at rakke ned på andre mennesker at tale om opdragelse i denne forbindelse? Jeg sætter selv en ære i ikke at tale grimt om andre mennesker, men jeg synes da, at pointen med den slags TV-programmer vel må være, at de problemstillinger der kommer frem, tages op til debat. Eksempelvis det faktum, at Malou Stella ikke hjælper til derhjemme. Der er det da enormt interessant - for ikke at sige relevant for en side som baby.dk - at tale om opdragelsens betydning for børn senere hen i livet. Og opdragelsens vigtighed. For mit er det blot vigtigt, at man ikke tager den derud, hvor man begynder at sige: "Hold kæft hun er en doven k*lling" (bare et eksempel), men debatterer situationen på et konstruktivt niveau. Ellers er der vel næsten ikke nogen pointe i at sende den slags programmer - de skal vel skabe debat 
Jeg siger ikke at man ikke kan diskutere programmet på et sagligt niveau..overhovedet ikke. 
Som du siger, så laves alle programmer vel i bund og grund for at skabe debat, mere er der ikke til det.
Det jeg siger er at man ikke behøver at bruge alskens ukvemsord om en person, bare fordi man ikke sympatiserer med vedkommende.
Det er absolut muligt at give udtryk for, at man ikke er enig, ved at sige tingene på en pæn måde.
Fx:
Hvis nu en er uenig med mig omkring ting, jeg mener, siger eller gør, så er det langt mere konstruktivt at sige, at "Nej, jeg er bestemt ikke enig med Sussies livsanskuelser og måde at gribe tingene an på", end at "Hende Sussie er en opblæst fed ko, som jeg hader som pesten."
Det første er langt mere konstruktivt og kan da i det mindste bruges til noget fornuftigt, hvor det sidste ikke kan bruges til noget andet end at såre en, men man hverken lærer noget af det, eller kan starte en debat på det, det giver kun sår på sjælen.
Selvfølgelig er det ikke sikkert jeg ville få det at vide, men alligevel er det sagt, og den slags er som gift, det spreder sig, ganske ligesom sladder, og ved at acceptere at man må gå og tale på den måde om andre mennesker, er man med til at gøre verden til et værre sted at være. Man accepterer derved at det er ok at tale grimt om andre. Det vil sige at andre også har lov til at tale grimt om en selv, ens børn, ens kæreste..og det tror jeg de færreste ville bryde sig om.