SussieThyssen skriver:
Jeg siger ikke at man ikke kan diskutere programmet på et sagligt niveau..overhovedet ikke. 
Som du siger, så laves alle programmer vel i bund og grund for at skabe debat, mere er der ikke til det.
Det jeg siger er at man ikke behøver at bruge alskens ukvemsord om en person, bare fordi man ikke sympatiserer med vedkommende.
Det er absolut muligt at give udtryk for, at man ikke er enig, ved at sige tingene på en pæn måde.
Fx:
Hvis nu en er uenig med mig omkring ting, jeg mener, siger eller gør, så er det langt mere konstruktivt at sige, at "Nej, jeg er bestemt ikke enig med Sussies livsanskuelser og måde at gribe tingene an på", end at "Hende Sussie er en opblæst fed ko, som jeg hader som pesten."
Det første er langt mere konstruktivt og kan da i det mindste bruges til noget fornuftigt, hvor det sidste ikke kan bruges til noget andet end at såre en, men man hverken lærer noget af det, eller kan starte en debat på det, det giver kun sår på sjælen.
Selvfølgelig er det ikke sikkert jeg ville få det at vide, men alligevel er det sagt, og den slags er som gift, det spreder sig, ganske ligesom sladder, og ved at acceptere at man må gå og tale på den måde om andre mennesker, er man med til at gøre verden til et værre sted at være. Man accepterer derved at det er ok at tale grimt om andre. Det vil sige at andre også har lov til at tale grimt om en selv, ens børn, ens kæreste..og det tror jeg de færreste ville bryde sig om.