Vores forhold er en løgn

Anonym skriver:

Jeg overvejer kraftigt at flytte fra min mand.. Men det der holder mig er vores søn, og at han vil gøre alt for at han skal blive hos ham..

Jeg var hos mine forældre i en weekend i starten af august grundet et skænderi - og vi snakkede om det hele - jeg spurgte ham om en ting og han svarede forkert.. Mit spørgsmål lød; Er det vores forhold og mig der gør at du vil blive sammen?? Hans svar; For vores søn.. Jeg var slet ikke inkluderet i hans sætning..

Og nu har han fortalt alt..
Jeg er ikke hans livskærlighed, det er hans eks - jeg skulle bare være en trøste præmie.. Han følte ikke for mig selvom han sagde det.. Vores forhold er en løgn og han kan ikke gengælde et "Jeg elsker dig".. Vi har været sammen i tre år..

Det gør så ondt, jeg tør ikke poste dette indlæg i frygt for at i giver mig ret.. Vores barn er ikke det kærlighedsbarn jeg troede..

Hvad skal jeg gøre - jeg føler ikke jeg kan tilgive denne løgn..

Kære ven..det gør mig så ondt for dig, det skal du vide.

Jeg vil ikke komme med store overbevisende ord, for det har du overhovedet ikke brug for.
Du VED godt at man ikke skal bruge sit liv på en løgn, så enkelt er det. Og DU ved godt hvad der er bedst og rigtigst at gøre.

Når du har sundet dig lidt, så tag dine valg. Vær stærk og gør det med højt løftet hoved, også selvom hjertet gør ondt.
Men spild ikke dit liv, det er det alt for kort og dyrebart til.
Og uanset hvilken vej, du vælger at gå, så gør det med åbne øjne og uden at se dig tilbage. At se sig tilbage bringer kun bitterhed.

Et kærligt kram fra mig til dig

Sussie

Anonym skriver:

Jeg overvejer kraftigt at flytte fra min mand.. Men det der holder mig er vores søn, og at han vil gøre alt for at han skal blive hos ham..

Jeg var hos mine forældre i en weekend i starten af august grundet et skænderi - og vi snakkede om det hele - jeg spurgte ham om en ting og han svarede forkert.. Mit spørgsmål lød; Er det vores forhold og mig der gør at du vil blive sammen?? Hans svar; For vores søn.. Jeg var slet ikke inkluderet i hans sætning..

Og nu har han fortalt alt..
Jeg er ikke hans livskærlighed, det er hans eks - jeg skulle bare være en trøste præmie.. Han følte ikke for mig selvom han sagde det.. Vores forhold er en løgn og han kan ikke gengælde et "Jeg elsker dig".. Vi har været sammen i tre år..

Det gør så ondt, jeg tør ikke poste dette indlæg i frygt for at i giver mig ret.. Vores barn er ikke det kærlighedsbarn jeg troede..

Hvad skal jeg gøre - jeg føler ikke jeg kan tilgive denne løgn..

åååhhhh hvor gør det ondt at læse  AAAAV, den tror jeg alle kan sætte sig ind i, selvom man ikke har prøvet det!!

Lettere sagt end gjort - men du skal helt sikkert væk fra ham!!! Han fortjener dig ikke! Og I skal da bestemt ikke blive sammen pga. jeres søn!

Ej hvor jeg bare føler med dig...

Tænk at han ikke engang kan sige han elsker dig...

Anonym skriver:

Jeg overvejer kraftigt at flytte fra min mand.. Men det der holder mig er vores søn, og at han vil gøre alt for at han skal blive hos ham..

Jeg var hos mine forældre i en weekend i starten af august grundet et skænderi - og vi snakkede om det hele - jeg spurgte ham om en ting og han svarede forkert.. Mit spørgsmål lød; Er det vores forhold og mig der gør at du vil blive sammen?? Hans svar; For vores søn.. Jeg var slet ikke inkluderet i hans sætning..

Og nu har han fortalt alt..
Jeg er ikke hans livskærlighed, det er hans eks - jeg skulle bare være en trøste præmie.. Han følte ikke for mig selvom han sagde det.. Vores forhold er en løgn og han kan ikke gengælde et "Jeg elsker dig".. Vi har været sammen i tre år..

Det gør så ondt, jeg tør ikke poste dette indlæg i frygt for at i giver mig ret.. Vores barn er ikke det kærlighedsbarn jeg troede..

Hvad skal jeg gøre - jeg føler ikke jeg kan tilgive denne løgn..

Puha en mavepuster!

Man tror altid, at græsset er grønnere på den anden side, og mon ikke det er dagligdagen med barn og kone, som ikke er lige så glamoriøs som ungdommen med ekskæresten?

Og hvad er det at elske? "Jeg elsker dig" er ikke nemt at sige for mig, og jeg har rigtig svært ved at sige det til min kæreste. Jeg ved ikke om jeg elsker ham, men jeg ved at jeg ikke har lyst til at undvære ham. (De fleste dage i hvert fald ) og sådan har han det også med mig.

Jeg synes i skal sætte jer ned, når stemningen er god, og tage en snak om, om i hellere vil leve hver for sig. Det kan være din kæreste har følt sig presset i situationen, og har fået sagt alt det forkerte. Hvis han ikke har lyst til at være sammen med dig, så har i begge fortjent at han går.
Du skal nok klare dig, tingene løser sig heldigvis altid.