Hvem har rettigheden?

Har prøvet at google, men det eneste jeg kan finde er, at hans ønsker skal efterleves. Så hvis han har givert udtryk for, at han ikke vil forlade den by, som i bor i, så skal han ikke det. Heller ikke selvom faderen vil have ham begravet i en anden by.

Er rigtig ked af at høre, at du skal stå i denne situation. Det er så forfærdeligt!

Men som Isabellamor skriver, prøv at ring og hør dem ad. De kan give dig et konkret svar, og kan muligvis hjælpe dig med at få det ordnet.

Ønsker dig alt det bedste fremover til dig og din familie!

Det er faktisk et svært spørgsmål.


Hvis sønnen har givet udtryk for, hvordan og hvor han vil begraves, så skal disse ønsker følges. Det er jo bare påstand mod påstand hvis der ikke er skrevet noget ned.

Er der ikke fremsat ønsker, og anmoder flere om en begravelse, så bliver det op til begravelsesmyndigheden at afgøre, hvor sønnen skal begraves.

Hvis ingen fremsætter anmodning om begravelse, så skal kommunen gøre det, og kommunen skal i givet fald betale hele udgiften til begravelsen.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk

JEg mener at det er dig der har valget...Det er vigtigere at jeres børn får mulighed for at kunne besøge deres far og det var også dig han levede med..men rent juridisk ved jeg ikke om i som samlevende betragtes på lige fod med gifte på det her område. Men jeg tror at hvis det er begravelsesmyndigheden der skal bestemme så tror jeg faktisk du får ret.

Sikke noget ØVØVØVØV at skulle bøvle med oveni.

kæmpe kram til dig.
Sisse

Sikke noget at skulle slås med, oven i sorgen og fortvivlelsen.

Hvad siger hans mor? For hvis hun er på din side, så kan faren jo slet ikke komme og kræve at få sin vilje.

Jeg håber at han besinder sig, så I kan få lidt ro omkring begravelsen, ikke mindst for børnenes skyld. Selvfølgelig skal han ligge i nærheden af jer, så børnene og du kan komme derhen så tit I har behov for det.

jeg har selv mistet en far før jeg blev myndig og der var det mig og min søster den havde rettigheden.. han skal selvfølgelig være ved sine børn !!

Tvillingemor90 skriver:

jeg har selv mistet en far før jeg blev myndig og der var det mig og min søster den havde rettigheden.. han skal selvfølgelig være ved sine børn !!

Ja, og når vores børn ikke er ældre, må jeg jo sku tage beslutningen på deres vejne.

Vil skyde på at når i har boet sammen i 2 år, så kommer i under betegnelsen "samlevende" - og derved bør du have mest at sige.. Især når han (i) har 2 børn og i bliver i *****. 

Jeg vil sige at hans ønsker trumfer - og idet at i har haft snakken, så er det dig som har kendskabet til disse.. SPørgsmålet er så bare om hans familie tror på det... :-(

har du snakket med en præst eller bedemand endnu?

Mine børn far blev begravet mod hans ønske , han var ikke engang medlem af folkekirken   Han blev begravet i forældrens hjemby og ikke i vores , tror ikke vi havde så meget at skulle have sagt , det var tilmed ungerne der kom til at betale hele gildet

Mca<3 skriver:

Mine børn far blev begravet mod hans ønske , han var ikke engang medlem af folkekirken   Han blev begravet i forældrens hjemby og ikke i vores , tror ikke vi havde så meget at skulle have sagt , det var tilmed ungerne der kom til at betale hele gildet

Hvor lang tid siden er det, og boede i sammen?

Anonym skriver:

Hej tøser!
Jeg er anonym, men i er slet ikke i tvivl om hvem jeg er.
Jeg har brug for at få lidt ro i sindet ang min elskede kærestes begravelse, hans far har sat sig imod han skal begraves heroppe ved mig og børnene, men det var jeg slet ikke i tvivl om han ville, han har aldrig kunne li mig, og min kæreste har ikke snakket med ham i 1½ år, da han ikke ville have kontakt til ham. 
Som han selv sagde min kæreste, jeg flytter aldrig fra ***** igen, uanset om vi går fra hinanden eller ej, så finder jeg min egen lejlighed heroppe, jeg har ikke mere at komme dernede efter ( hans hjemby )
Det var hans ønske han hverken skulle brændes, og at vi skulle lægge sammen, og at han skulle ligge i *****

Jeg vil høre om der er nogen der har stået i samme sitiuration, da jeg tænker tænker og tænker, jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis han kom derned, når vi er heroppe, og ikke sådan har mulighed for at rejse 170 km hver dag.

Det skal siges vi har boet sammen i 2 år + og har 2 børn sammen.

Måske det kommer an på om han selv har skrevet ned i et testamente eller andet hvad han selv ønsker.

Hvis ikke tror jeg du står stærkt, da I har børn sammen. Men en go idé er nok at spørgs præsten eller bedemanden så du kan finde ud af hvor du står.

Men som udgangspunkt vil jeg mene at samleverske, hustro, børnenes mod osv står stærkere end forældre

til dig og jeres familie i denne svære tid

Anonym skriver:

Hvor lang tid siden er det, og boede i sammen?

6 sep er det 3 år siden  og nej vi boede ikke sammen men har 2 børn med ham og man burde jo nærmest mene det var ungerne det drejede sig om .