Hvem har rettigheden?

Hej tøser!
Jeg er anonym, men i er slet ikke i tvivl om hvem jeg er.
Jeg har brug for at få lidt ro i sindet ang min elskede kærestes begravelse, hans far har sat sig imod han skal begraves heroppe ved mig og børnene, men det var jeg slet ikke i tvivl om han ville, han har aldrig kunne li mig, og min kæreste har ikke snakket med ham i 1½ år, da han ikke ville have kontakt til ham. 
Som han selv sagde min kæreste, jeg flytter aldrig fra ***** igen, uanset om vi går fra hinanden eller ej, så finder jeg min egen lejlighed heroppe, jeg har ikke mere at komme dernede efter ( hans hjemby )
Det var hans ønske han hverken skulle brændes, og at vi skulle lægge sammen, og at han skulle ligge i *****

Jeg vil høre om der er nogen der har stået i samme sitiuration, da jeg tænker tænker og tænker, jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis han kom derned, når vi er heroppe, og ikke sådan har mulighed for at rejse 170 km hver dag.

Det skal siges vi har boet sammen i 2 år + og har 2 børn sammen.

Jeg kender desværre ikke reglerne, men for helvede da - hvor er jeg ked af at du skal spekulere på den slags i denne tid. Alle burde da kunne indse at han skal være dér hvor hans børn (især) kan få lov til at besøge ham så meget som muligt.

Har han ikke en mor som kan bakke dig op?

Hvordan det er rent juridisk ved jeg ikke. Men selvfølgelig skal han ligge i nærheden af dig og børnene. Det skal jo også være sådan at børnene ofte og nemt kan besøge deres far mange år fremover.

Sådan en nar.

Men hør evt bedemanden ad, for det må han da kunne finde ud af for jer.

Jeg har ingen erfaring med det - men jeg håber inderligt, at han får lov til, at være hos dig og jeres børn. Jeg tænker umiddelbart, at det er dig som "bestemmer det", da I boede sammen.

Mine bedste tanker til jer

Anonym skriver:

Hej tøser!
Jeg er anonym, men i er slet ikke i tvivl om hvem jeg er.
Jeg har brug for at få lidt ro i sindet ang min elskede kærestes begravelse, hans far har sat sig imod han skal begraves heroppe ved mig og børnene, men det var jeg slet ikke i tvivl om han ville, han har aldrig kunne li mig, og min kæreste har ikke snakket med ham i 1½ år, da han ikke ville have kontakt til ham. 
Som han selv sagde min kæreste, jeg flytter aldrig fra ***** igen, uanset om vi går fra hinanden eller ej, så finder jeg min egen lejlighed heroppe, jeg har ikke mere at komme dernede efter ( hans hjemby )
Det var hans ønske han hverken skulle brændes, og at vi skulle lægge sammen, og at han skulle ligge i *****

Jeg vil høre om der er nogen der har stået i samme sitiuration, da jeg tænker tænker og tænker, jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis han kom derned, når vi er heroppe, og ikke sådan har mulighed for at rejse 170 km hver dag.

Det skal siges vi har boet sammen i 2 år + og har 2 børn sammen.

Jeg synes det er et egoistisk valg af hans far. Tænker han slet ikke på at hans børnebørn, måske havde et behov for at kunne besøge deres fars gravplads. Jeg ved ikke hvorfor han sætter sig sådan på bagben, men det er da meget naturligt, hvis han ville begraves, der hvor han havde bosat sig. Specielt når dem han elskede allerhøjest er der.

Ej hvor gør det mig bare ondt på dine vegne. Så skal du kæmpe med det her, oveni alt det andet.

Jeg ved desværre ikke, hvad du har af rettigheder  I var ikke gift, vel?

Fant dette.. prøv evt at ringe til dem og få det afklaret hvad reglerne er omkring det..

Begravelses regler

 til dig.. 

så vidt jeg ved betragtes i som samlever efter at have boet sammen i 2 år, men er i tvivl om det er nok til at bestemme, mit gæt er at den der får udbetalt hans penge fra hans ulykkesforsikring til begravelsen, må bestemme hvor han skal begraves. Jeg ved det somregl er samleveren der får pengene hvis man har boet sammen i mere end 2 år sammen.

 dette er et af de steder i lovgivningen hvor rettigheden går til samleveren fordi i har børn sammen, men ring til bedemanden .. de ved sådan noget

og endnu engang