Lisbeth1985 skriver:
Det tæller heldigvis ikke med i regnskabet, så vi har stadig tre friske forsøg tilbage
Vi fik jo også et nyt efter sidste forsøg, da det endte i en biokemisk
Vi har aftalt med lægen, at jeg starter op med p-piller,når jeg får fru rød på besøg. Når den første pakke er tom skal vi så tage stilling til, om vi vil holde pause eller starte med nedregulering igen. Lige nu orker jeg det slet ikke - jeg føler mig fuldstændig slået hjem
Men jeg håber, at en lille måned kan hele sårene lidt, så jeg er klar igen.. Manden er allerede klar, men det er jo heller ikke ham, der skal have alle hormonerne
Må man spørge om, hvorfor i vælger inseminering? Jeg ved godt, at det er meget billigere, men graviditetschancerne er jo også væsentligt mindre. Jeg kender ikke så meget til de forskellige privatklinikker, da vi jo stadig er i det offentlige, men jeg håber, at i snart finder en god en, så i kan opleve lykken igen








Jeg kan godt forstå at du har mistet modet, men det skal NOK lykkes på et tidspunkt.
i vores 2. forsøg var der også kun 1 æg ud af 8 der blev befrugtet, og jeg var vildt skuffet, og troede heller ikke på at det blev til noget. Så holdt vi en pause på et halvt års tid og prøvede at tænke på noget andet, og gik begge to til akupunktur.
3. gang havde vi 4 æg der blev befrugtet og udviklede sig, 2 blev lagt op og resulterede i Daniel, og 2 blev puttet i fryseren.
Det er godt at høre at I stadig har 3. friske forsøg, det giver lidt ro på. Man kan godt gå hen og blive lidt stresset til sidst. Vi troede at vi skulle til at bruge sidste forsøg, men så fortalte overlægen at vi havde et ekstra forsøg pga. en MA jeg havde med fryseæg. Det gav lidt ro i sindet.
Vi vil lige give inseminering et forsøg, fordi jeg blev gravid sidste år (øko), så nu ved vi jo at det godt kan lade sig gøre, så vil lige prøve det først.
Man skal vist heller ikke have helt så mange hormoner.
Så i de sidste måneders tid har vi taget vitaminer og nogle dråber, + selvfølgelig, akupunktur igen. Håber at det kan lykkes uden at vi skal igennem alt det der igen.
Og man kan godt føle sig en smule utaknemmelig, for vi HAR jo fået en skøn dregng, men vi vil bare så gerne give ham en søskende


