Sidder her og bliver lidt trist

forstår diig, nu er jeg selv meget ung og skal bestemt ikke have flere børn med min søns far, så jeg får engang langt ude i fremtiden et barn mere med en ny mand, og det skal folk ike blande sig ikke og heller ikke hvis jeg får en 3. med en 3. mand(; det mit liv og de andre kan ikke dømme mig før de ved hvorfor(;

du skal ikke tage det til dig, hvis du finder manden, og i begge vil have en lille så hold dig for guds skyld ikke tilbage for uvidne folks, gør hvad du føler bedst og ikke hvad andre mener er rigtig og forkert(:

Tin skriver:

Mener heller ikke at jeg har lidt under at være skilsmissebarn selv, men har dog altid været ked af at de ikke boede sammen!

jeg havde det nu godt som det var og tænkte ikke over at de skulle være sammen.

 

Vi var sammen i 4 år. Mødtes da jeg var 15, flyttede sammen da jeg var 17 og fik første barn da jeg var 19. Her efter er børnene kommet til med ca 3 års mellemrum. Vi har kæmpet alkohol, sygdom...ja meget sygdom, tab af baby, økonomi, job, bygget hus, solgt igen, og købt igen.

Vi har været møllen igennem, dog ikke med vold. Og jeg har aldrig været itvivl om at det var det rigtige. 

Vi er begge selv fra skilsmisse familier!

Jamen det er super godt at der er par (familier) som holder længe - ingen tvivl om det... Man skal ikke skamme sig som kernefamilie, hvis man vel at mærke er en velfungerende familie. Ligesom at skilsmissebørn ikke har et sørgeligt liv, pga de er skilsmisse børn - i mange tilfælde er det bedst for dem... 

Vi kan prøve at sammenligne livshistorier ;-)

Jeg havde været sammen med min X i 5 år, da jeg blev gravid - boet sammen i 4,5 år. 
Vi har været igennem depressioner (begge to), abort, arbejdsløshed, flytninger, kaotiske familieforhold (hans side af familien).
Jeg valgte at gå efter at have kæmpet for forholdet efter fødslen af vores søn. Vi kæmpede med parterapi osv, men jeg indså at den eneste måde JEG kunne komme ud af depressionen på var at gå. Og det er den bedste beslutning nogensinde - min søn var et helt andet barn allerede dagen efter vi havde snakket om det hele.

Nu har jeg været alene med knægten i 1 år - han fungerer fint, og jeg har heldigvis beholdt et godt forhold til faren..

Til trods for at jeg har fundet ud af EFTERFØLGENDE at han har haft et forbrug (evt. misbrug) af hash imens vi har været sammen. jeg havde det på fornemmelsen, men fik det bekræftet i forbindelse med skybruddet da jeg skulle rydde kælderen.

Det forbrug/misbrug er startet EFTER vi har fået barn sammen - så meget kan jeg sige med sikkerhed.

Så konklusionen må være at selvom jeg ventede længere med at få barn - og at jeg var ældre - så betyder det ikke at det holder i længden ;-) 

Forresten - jeg er fra en kernefamilie, min X er vokset op med en enlig mor og anbragt i pleje da han var preteen... 

Jeg synes du skal lukke øerne!

 og så lade de mennesker leve i deres "egen perfekte verden", med mor, far, tommy og Annika..

Hvis du vil havde 10 børn med 20 forskellige fædre så er det din beslutning - og så må folk lærer at fordi man gerne MÅ sige sin mening, så er det ved gud ikke det samme som at man SKAL sige sin mening evigt og altid .. Nogle gange kunne man overveje at se ind ad og leve en anelse mere efter princippet "hvis man ikke har noget pænt eller konstruktivt at sige så hold din mund".. !

Og en lille

skønneunger skriver:

jeg havde det nu godt som det var og tænkte ikke over at de skulle være sammen.

sådan havde jeg det også, jeg havde det helt fint med de var skilt. og følte aldrig at min familie ikke var rigtig dengang. 

Og kender da folk der har været sammen i 10 år så fået barn og så skred manden , der er bare ingen garantier .. hvis det er vil jeg gerne have en næste gang. 

Kan fortælle jeg har været sammen med min nuværende i 2½ år, og der kommer ingen børn her de næste 2-3 år hvis der kommer nogle  Netop fordi jeg har lært af mine fejl og nå ja alt det andet negative jeg har med i bagagen efter dønninger af et fantastisk forhold 

SjeBets skriver:

sådan havde jeg det også, jeg havde det helt fint med de var skilt. og følte aldrig at min familie ikke var rigtig dengang. 

 

Og kender da folk der har været sammen i 10 år så fået barn og så skred manden , der er bare ingen garantier .. hvis det er vil jeg gerne have en næste gang. 

 

Kan fortælle jeg har været sammen med min nuværende i 2½ år, og der kommer ingen børn her de næste 2-3 år hvis der kommer nogle  Netop fordi jeg har lært af mine fejl og nå ja alt det andet negative jeg har med i bagagen efter dønninger af et fantastisk forhold 

min mor og far havde også været sammen i 10+ år før de fik mig, gik så fra hinanden inden jeg blev født, men var så sammen sådan lidt on/off til jeg var ca 2 år. jeg har også en søster som er 6 år ældre end mig.

min far var min mors første kærlighed og hun troede da sikker også det altid skulle være dem, men sådan var det ikke

Höör skriver:

Fuldstændig enig...

Ja jeg har også været i fjernsynet og har også fået et par kommentarer med på vejen for det men alligevel, dem der kommenterede på det var jo også præcis folk der intet kendte til mig... Men det er jo det der sælger hvis det kan skabe sladder.. 

Jeg kan slet ikke forholde mig til sådan noget hønsegård, der ikke har andet at tage sig til... Jo jeg kan sagtens sidde og lege hellig når jeg ser noget i fjernsynet som jeg ikke er enig i, eller som jeg synes er et dårligt valg... Men så er det heldigvis så heldigt at jeg sjælent ser fjernsyn og hvis jeg gør, ser jeg ikke dum og andre ting der ligner... "Kender" dem kun fordi jeg tilfældigvis er hoppet forbi et par gange og der ikke har været noget der har været mere spændende...

Nogle gange skal man altså lige kigge indad før man kan tillade sig at trashtalke andre...

SjeBets skriver:

Sad lige og læste lidt her på Baby.dk, et sted som jeg er begyndt at holde af, spændene mennesker og der er sq næsten svar på alt. Så kan godt lide at være her. 

Læser så en tråd om nogle mennesker, i denne tråd bliver der nævnt at en skal have et barn med en 3. far og det ligger lidt imellem linierne at det er sq ikke helt ok .

 

jeg er en af de der tøjter, som blev tidlig gravid, jeg blev gravid da jeg lige var færdig med min HF, men min gymnasie kæreste igennem 2½ år. Og abort var et no go, vi valgte så at få tøsepigen, men det gik jo ikke, han var ikke ordenlig med så da tøsen var 4 mdr, så flyttede vi jo for osselv, og så ham stort set ikke i 2 år. Nå men så sker det jo så da tøsen er knap 2 møder jeg en ny mand, og jeg forelsker mig og han er jo MANDEN i mit liv .. jeg er lykkelig, vi var sammen i lidt over et år da vi bestemmer os for at få min søn, og jeg er lykkelig DET her var manden jeg skulle have alle mine børn med ( skulel da have flere end bare de to) så tænke da ikke mere over det., Så skete det at jeg blev gravid igen , han beodrede det fjernet jeg turde ikke andet for ellers ville han skride, gjorde han så alligevel ned til nabokonen som han havde gjort gravid. Så manden i MIT liv var også manden i hendes liv. Og jeg stod det med mine tallenter. Jeg var kun lige blevet 29 og følte og føler stadig ikke jeg har fået de unger jeg vil have .,.. 

Så læser man de bemærkninger om at hvis man har børn med 3 fædre så er man da godt nok ....... jamen ... nå hvad skal jeg så gøre nu bare samle benene forevigt eller ? 

 

Er så skruk, er ikke sindsyg gammel endnu, og vil gerne have en mere, men det jeg frygtet mest er nok folks reaktioner til jeg har 3 børn med 3 fædre..... :/ det er ikke ligefrem et valg jeg synes jeg selv har haft. Var sammen med min søns far i 5 år alligevel, han skred da sønnike var 3 ca .. :/ og troede jo vitterlig at han var den jeg skulle have mine børn med, men man kan blive så røvrendt det gør ondt. 

 

hvad jeg vil med det indlæg, ja ved jeg ikke ... brokke mig lidt vel ... 

Kan godt forstå du bliver ked af folks fordomme. Men du er nødt til at leve dit liv med dine  valg og ikke tænke på, hvad andre synes. Der vil altid være folk, der har fordomme. Der er folk der synes, at vi er knaldhamrende tossede oven i låget, fordi vi valgte at få barn efter at have kendt hinanden i kun 5 måneder. Men jeg er ligeglad, for vi har det fantastisk sammen her 13½ måned senere, og det var det rigtige for os. Så det er DET, du skal tænke på. Det er det rigtige for DIG! Du kan ikke gå igennem livet og aldrig møde fordomme.. Desværre!

Muhmi skriver:

Jeg kan slet ikke forholde mig til sådan noget hønsegård, der ikke har andet at tage sig til... Jo jeg kan sagtens sidde og lege hellig når jeg ser noget i fjernsynet som jeg ikke er enig i, eller som jeg synes er et dårligt valg... Men så er det heldigvis så heldigt at jeg sjælent ser fjernsyn og hvis jeg gør, ser jeg ikke dum og andre ting der ligner... "Kender" dem kun fordi jeg tilfældigvis er hoppet forbi et par gange og der ikke har været noget der har været mere spændende...

Nogle gange skal man altså lige kigge indad før man kan tillade sig at trashtalke andre...

Helt enig. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Kan godt forstå du bliver lidt ramt af det. Men på den anden side synes jeg da bare, at du skal gøre som du vil. Du er da ikke en tøjte, og hvis nogen kalder dig det, så kender de jo hverken dig eller din situation. Og så kan du alligevel ikke bruge deres mening til noget.

Enig