Sidder her og bliver lidt trist

SjeBets skriver:

Sad lige og læste lidt her på Baby.dk, et sted som jeg er begyndt at holde af, spændene mennesker og der er sq næsten svar på alt. Så kan godt lide at være her. 

Læser så en tråd om nogle mennesker, i denne tråd bliver der nævnt at en skal have et barn med en 3. far og det ligger lidt imellem linierne at det er sq ikke helt ok .

 

jeg er en af de der tøjter, som blev tidlig gravid, jeg blev gravid da jeg lige var færdig med min HF, men min gymnasie kæreste igennem 2½ år. Og abort var et no go, vi valgte så at få tøsepigen, men det gik jo ikke, han var ikke ordenlig med så da tøsen var 4 mdr, så flyttede vi jo for osselv, og så ham stort set ikke i 2 år. Nå men så sker det jo så da tøsen er knap 2 møder jeg en ny mand, og jeg forelsker mig og han er jo MANDEN i mit liv .. jeg er lykkelig, vi var sammen i lidt over et år da vi bestemmer os for at få min søn, og jeg er lykkelig DET her var manden jeg skulle have alle mine børn med ( skulel da have flere end bare de to) så tænke da ikke mere over det., Så skete det at jeg blev gravid igen , han beodrede det fjernet jeg turde ikke andet for ellers ville han skride, gjorde han så alligevel ned til nabokonen som han havde gjort gravid. Så manden i MIT liv var også manden i hendes liv. Og jeg stod det med mine tallenter. Jeg var kun lige blevet 29 og følte og føler stadig ikke jeg har fået de unger jeg vil have .,.. 

Så læser man de bemærkninger om at hvis man har børn med 3 fædre så er man da godt nok ....... jamen ... nå hvad skal jeg så gøre nu bare samle benene forevigt eller ? 

 

Er så skruk, er ikke sindsyg gammel endnu, og vil gerne have en mere, men det jeg frygtet mest er nok folks reaktioner til jeg har 3 børn med 3 fædre..... :/ det er ikke ligefrem et valg jeg synes jeg selv har haft. Var sammen med min søns far i 5 år alligevel, han skred da sønnike var 3 ca .. :/ og troede jo vitterlig at han var den jeg skulle have mine børn med, men man kan blive så røvrendt det gør ondt. 

 

hvad jeg vil med det indlæg, ja ved jeg ikke ... brokke mig lidt vel ... 

Tin skriver:

Ja nu bliver jeg ihvertfald havlet ned fra en kant af..........men alligevel...

 

Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med hvad andre gør og hvordan andre vælger at leve deres liv, men jeg må lige fortælle at mine unger er stolte når de kan fortælle at de er DE ENESTE DER HAR FIRE SØSKENDE DER ALLE HAR SAMME FORÆLDRE I DERES KLASSE!!!

Ja altså det er så kun i min ene drengs klasse hvor det er tilfældet, (men ca 70 % i mine øvrige børns klassr) Her er alle enten enlige, eller har halvsøskende, papsøskende papfar, bonusmor og hvad det nu hedder.....de er 17 elever i denne klasse. Det er fandeme da sørgeligt for disse børn synes jeg. 

Jeg er da ikke itvivl om at alle børnene har det godt og så vidre, men hvis de selv skulle vælge, hvad mon de så ville have valgt?

Jeg var da også ung da vi fik den første. Jeg var 19 år. Men tilgengæld havde jeg kendt ham i 4 år inden vi fik børn...måske har folk bare lidt for travlt med at stifte familie.

Igen jeg synes ikke at man skal kaldes en tøjte fordi man har 3 børn med forskellige, men jeg synes bare man burde tænke sig lidt om inden man står i sådan en situation, for det kan da næppe være det du drømte om da du blev gravid første gang....

Det lyder da som om at du er mindst lige så stolt som dine børn.

Hvorfor er det sørgeligt for disse børn???

Som jeg læser det sidder du sådan en lille smule hellig og synes at du og din familie er bedre end de andres. Men hvis nu at far bankede mor eller drak sig i hegnet dagligt, tror du så ikke deres familie er bedre som skilsmissebørn end hvor de var tidligere??

Jeg synes bestemt at du har noget at være  stolt af - det er ikke mange som holder ud når de får børn så tidligt, og det kan være en kamp at holde gnisten ved lige især med 4 børn - men derfra og så til at synes at alternativet er sørgeligt, der er jeg meget uenig

Tin skriver:

Ja nu bliver jeg ihvertfald havlet ned fra en kant af..........men alligevel...

 

Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med hvad andre gør og hvordan andre vælger at leve deres liv, men jeg må lige fortælle at mine unger er stolte når de kan fortælle at de er DE ENESTE DER HAR FIRE SØSKENDE DER ALLE HAR SAMME FORÆLDRE I DERES KLASSE!!!

Ja altså det er så kun i min ene drengs klasse hvor det er tilfældet, (men ca 70 % i mine øvrige børns klassr) Her er alle enten enlige, eller har halvsøskende, papsøskende papfar, bonusmor og hvad det nu hedder.....de er 17 elever i denne klasse. Det er fandeme da sørgeligt for disse børn synes jeg. 

Jeg er da ikke itvivl om at alle børnene har det godt og så vidre, men hvis de selv skulle vælge, hvad mon de så ville have valgt?

Jeg var da også ung da vi fik den første. Jeg var 19 år. Men tilgengæld havde jeg kendt ham i 4 år inden vi fik børn...måske har folk bare lidt for travlt med at stifte familie.

Igen jeg synes ikke at man skal kaldes en tøjte fordi man har 3 børn med forskellige, men jeg synes bare man burde tænke sig lidt om inden man står i sådan en situation, for det kan da næppe være det du drømte om da du blev gravid første gang....

Tin skriver:

Det har du fuldstændig ret i og du skal vide at jeg ikke fordømmer dine valg men snare undre mig over at det kan gå sådan....

 

Jeg mener burde du ikke have set det før du fik et barn med ham, at han var en djævel......?

 

Jeg synes da at min mand og jeg lærte hinanden rigtig godt at kende inden vi fik barn.....og vi er altså også begge fra skilsmisse familier, så vi stammer ikke fra nogle mønstre borgere eller noget, i mit liv synes jeg bare at det virker underligt at man ikke har set de her ting, før man danner en familie.

Tro det eller lad være, ingen af mine graviditeter er lavet fordi jeg ikke har brugt beskyttelse, jeg er vist bare uheldig, og synes ikke en abort var sagen da jeg var yngre

Første er lavet på kondom der sprang ...  ( må det jo have jeg var jo gravid og jeg ved vi brugte kondom, da jeg ALTID beskytter mig) 

Nå nummer to super planlagt, laver første ÆL efter jeg smed pillerne

Nummer 3 ( endda med den samme far Shit .. )  lavet på p-piller. jeg kom i tanke om jeg havde kastet op og tog derfor også en fortrydelse piller 12 timer efter samleje MEN VAR SQ stadig gravid... og endte med en abort NETOP fordi jeg ikke ville sætte et barn i verden med sådan et svin som min eks viste sig at være. og ja han truede med at skride hvis jeg ikke gjorde det .. så tænkte ... det måtte være vejen .. han skred nu alligevel 

Znuzke skriver:

Det lyder da som om at du er mindst lige så stolt som dine børn.

Hvorfor er det sørgeligt for disse børn???

Som jeg læser det sidder du sådan en lille smule hellig og synes at du og din familie er bedre end de andres. Men hvis nu at far bankede mor eller drak sig i hegnet dagligt, tror du så ikke deres familie er bedre som skilsmissebørn end hvor de var tidligere??

Jeg synes bestemt at du har noget at være  stolt af - det er ikke mange som holder ud når de får børn så tidligt, og det kan være en kamp at holde gnisten ved lige især med 4 børn - men derfra og så til at synes at alternativet er sørgeligt, der er jeg meget uenig

Vær ligeglad med hvad folk tænker.... Alle har en forhistorie bag sig, og det er så nemt at pudse glorien hvis man ikke har samme forhistorie som din.. 

Jeg er overbevist om at man ikke stiler efter det i sine unge dage at man skal have børn med så mange som muligt, men at det er uheldige omstændigheder der gør at man ender som man gør. 

Hvis du møder en god mand og i vil have et barn sammen - SÅ GØR DET! Fuck hvad andre tænker om det.

Jeg er 28 år, og har 1 barn og er single. Jeg har ingen mand i kikkerten, og ved ikke om jeg har lyst til flere... På en måde vil jeg gerne have bare 1 til - på en anden måde, så egentlig ikke.. Pga rigtigt mange ting - men folks opfattelse omkring det er ikke med til at stoppe mig overhovedet!  

FruRafn skriver:

Hun HAR da noget at være stolt af! En dejlig familie, 4 børn og en mand hun tydeligvis elsker. Du skriver at hun har "holdt ud", undskyld men hvad får dig til at tro at et forhold skal holdes ud? Det skal da nydes:-) Hvis man føler det er noget der bare skal holdes ud, så er man da det forkerte sted. Jeg selv har været sammen med min mand i 5 år, og først nu planlægger vi baby, men til gengæld er jeg også HELT sikker på vi skal være sammen for altid.

Jeg skriver da også at jeg synes hun har noget at være stolt over

Og hvor mange får lige børn med en som de har planlagt at blive skilt fra inden for de næste 4 år??? Jeg gætter på at rigtigt mange har det som dig - han er manden som man skal være sammen med altid. Men nogle gange er virkeligheden en anden

vil da lige sige at jeg troede da bestemt også at vi skulle være sammen forevigt, 

Min mor troede nok også det samme da hun mødte min far, hun blev skilt fra ham da hun var 33 og de var sammen i over 15 år, men kærligheden holdt bare ikke desværre. NU har hun så været sammen med min stedfar i 17 år. og de har så min søster på 15.

Znuzke skriver:

Det lyder da som om at du er mindst lige så stolt som dine børn.

Hvorfor er det sørgeligt for disse børn???

Som jeg læser det sidder du sådan en lille smule hellig og synes at du og din familie er bedre end de andres. Men hvis nu at far bankede mor eller drak sig i hegnet dagligt, tror du så ikke deres familie er bedre som skilsmissebørn end hvor de var tidligere??

Jeg synes bestemt at du har noget at være  stolt af - det er ikke mange som holder ud når de får børn så tidligt, og det kan være en kamp at holde gnisten ved lige især med 4 børn - men derfra og så til at synes at alternativet er sørgeligt, der er jeg meget uenig

Mener bare at man burde have set at far var et svin før man fik barnet.

Og ja jeg er stolt.....har forøvrigt fem børn med den samme mand.

Jeg synes det er sørgeligt for børnene fordi de ikke får mulighed for at danne nogle ordenlige familierelationer! I bund og grund kan de her børn jo føle stor rodløs hed for hvor hører de til......hvem er mest deres familie?

Tin skriver:

Mener bare at man burde have set at far var et svin før man fik barnet.

 

Og ja jeg er stolt.....har forøvrigt fem børn med den samme mand.

Jeg synes det er sørgeligt for børnene fordi de ikke får mulighed for at danne nogle ordenlige familierelationer! I bund og grund kan de her børn jo føle stor rodløs hed for hvor hører de til......hvem er mest deres familie?

Definer lige ordenlige familierelationer ?? 

Jeg vil være sikker på at jeg forstå det rigtigt !

Og nej nogle gange er der folk her i verden som man ikke kan gennemskue.