Sidder her og bliver lidt trist

SjeBets skriver:

Jeg tror man skal passe på med at sige det sker aldrig for mig... 

 

Nå nu vil jeg lave en praletråd om min søn der er så sej selv om han ingen rigtige familie relationer eller helsøskende har .. 

Et godt ordsprog lyder
"Lad være med at diskutere med idioter. De vil trække dig ned på deres niveau og tæske dig med deres erfaring".

Der vil ALTID være mennesker, der tænker de har bedre dømmekraft end dig og dermed føler sig bedre.
Det kan også være de på lige ét punkt har haft, men så glemmer man hvor mange ting, der skal til for at skabe det hele menneske.

Der er utrolig mange mennesker, der har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers liv og følelser.
Det kaldes at være social uintelligent og at have manglende empati.

I psykologistudiet kan man bla læse om hvorfor det er vigtigt, at ens børn læser bøger. Bøger udvikler fantasien og fantasien forøger empatien.

Jeg kan ikke hidse mig op over folks fordomme.
Jeg kan kun prise mig lykkelig for, at jeg ikke bor sammen med nogen der har en sæk fuld af dem.

Tin skriver:

Ja det måtte jeg lige vende med mig selv.....men i bund og grund mener jeg far, mor og børn og de bedste og oldeforældre der følger med. Det JEG definerer med en almindelig familie!

Og hvis ikke det er et billede på en "normal" familie, så ved jeg ikk.....

Jeg ved godt at det mere er "normalen" idag at have skilte forældre og børn med flere mv...og det synes jeg altså er meget trist at tænke på...ikke mindst for børnene. Hvorfor kæmper man ikke......ja selvfølgelig ikke med en der tæver en og børnene...men hvorfor giver man sig ikke den tid det tager at lære ham at kende stille og roligt. En almindelig forelskelse skulle meget gerne varer noget mere end 1 år hvis det er den rigtige....

Giver dig ret

RGN skriver:

Et godt ordsprog lyder
"Lad være med at diskutere med idioter. De vil trække dig ned på deres niveau og tæske dig med deres erfaring".

Der vil ALTID være mennesker, der tænker de har bedre dømmekraft end dig og dermed føler sig bedre.
Det kan også være de på lige ét punkt har haft, men så glemmer man hvor mange ting, der skal til for at skabe det hele menneske.

Der er utrolig mange mennesker, der har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers liv og følelser.
Det kaldes at være social uintelligent og at have manglende empati.

I psykologistudiet kan man bla læse om hvorfor det er vigtigt, at ens børn læser bøger. Bøger udvikler fantasien og fantasien forøger empatien.

Jeg kan ikke hidse mig op over folks fordomme.
Jeg kan kun prise mig lykkelig for, at jeg ikke bor sammen med nogen der har en sæk fuld af dem.

tak jeg pakker også sammen nu, gider ikke kaldes naiv og en løgner. Fordi jeg var uheldig at være den forkerte. Gad vide om visse personers "sjov" er at gå på krisencentrene og spørge de voldsramte kvinder om de ikke selv var ude om det, om de ikke havde set den komme.  fordi det ville De tilhvertilfælde have gjort 

Fred være med det ... nu vil jeg nyde mine bastart unger og min kærese som ikke er far til nogen af ungerne ....  Og kalde det en normal familie 

SjeBets skriver:

tak jeg pakker også sammen nu, gider ikke kaldes naiv og en løgner. Fordi jeg var uheldig at være den forkerte. Gad vide om visse personers "sjov" er at gå på krisencentrene og spørge de voldsramte kvinder om de ikke selv var ude om det, om de ikke havde set den komme.  fordi det ville De tilhvertilfælde have gjort 

 

Fred være med det ... nu vil jeg nyde mine bastart unger og min kærese som ikke er far til nogen af ungerne ....  Og kalde det en normal familie 

Vil bare sige at når man opretter sådan et indlæg, beder man jo også om at folk kommenterer det, med de meninger de nu har.....

Du må leve dit liv som du vil, men det ændre jo ikke ved at der altid vil være folk der vil tænke sit....så må man enten vælge at stå ved, at det er sådan man nu har valgt at leve...istedet for at undskylde sit valg med hvad der nu end måtte være gået galt, eller man må holde mund og lade være med at fortælle at man nu har 2-3 børn med forskellige!

At vi har forskellige holdninger gør jo ikke dig til løgner eller mig til hellig......Det gør at vi lever forskelligt...længere er den vil egenlig ikke...

SjeBets skriver:

Sad lige og læste lidt her på Baby.dk, et sted som jeg er begyndt at holde af, spændene mennesker og der er sq næsten svar på alt. Så kan godt lide at være her. 

Læser så en tråd om nogle mennesker, i denne tråd bliver der nævnt at en skal have et barn med en 3. far og det ligger lidt imellem linierne at det er sq ikke helt ok .

 

jeg er en af de der tøjter, som blev tidlig gravid, jeg blev gravid da jeg lige var færdig med min HF, men min gymnasie kæreste igennem 2½ år. Og abort var et no go, vi valgte så at få tøsepigen, men det gik jo ikke, han var ikke ordenlig med så da tøsen var 4 mdr, så flyttede vi jo for osselv, og så ham stort set ikke i 2 år. Nå men så sker det jo så da tøsen er knap 2 møder jeg en ny mand, og jeg forelsker mig og han er jo MANDEN i mit liv .. jeg er lykkelig, vi var sammen i lidt over et år da vi bestemmer os for at få min søn, og jeg er lykkelig DET her var manden jeg skulle have alle mine børn med ( skulel da have flere end bare de to) så tænke da ikke mere over det., Så skete det at jeg blev gravid igen , han beodrede det fjernet jeg turde ikke andet for ellers ville han skride, gjorde han så alligevel ned til nabokonen som han havde gjort gravid. Så manden i MIT liv var også manden i hendes liv. Og jeg stod det med mine tallenter. Jeg var kun lige blevet 29 og følte og føler stadig ikke jeg har fået de unger jeg vil have .,.. 

Så læser man de bemærkninger om at hvis man har børn med 3 fædre så er man da godt nok ....... jamen ... nå hvad skal jeg så gøre nu bare samle benene forevigt eller ? 

 

Er så skruk, er ikke sindsyg gammel endnu, og vil gerne have en mere, men det jeg frygtet mest er nok folks reaktioner til jeg har 3 børn med 3 fædre..... :/ det er ikke ligefrem et valg jeg synes jeg selv har haft. Var sammen med min søns far i 5 år alligevel, han skred da sønnike var 3 ca .. :/ og troede jo vitterlig at han var den jeg skulle have mine børn med, men man kan blive så røvrendt det gør ondt. 

 

hvad jeg vil med det indlæg, ja ved jeg ikke ... brokke mig lidt vel ... 

Jeg har også læst denne tråd og må indrømme at jeg da også følte mig ramt..

Jeg var kun 18 år da jeg fik min store datter og havde været sammen med hendes far i 3 år men det gik i stykker da hun var 5 måneder ca...

Fandt så en jeg forelskede mig vildt i som 20 årig og blev gravid.. desværre viste han sit sande jeg da jeg var 11 uger henne og da jeg var 13 uger henne skred det fra hinanden..

Nu har jeg så fundet MANDEN i mit liv og vi ønsker os begge et fælles barn...

Så jeg vil ende med 3 fædre til mine børn, dog er det kun min store pige der ser sin far, den lilles far vil ikke kendes ved hende og har aldrig været en del af hendes liv..
Men heldigvis er min kæreste gået ind og været der som far for hende