Vi er uenige om dåb/navngivning

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Uh jo men det betyder jo meget for mig. Det jo det der er hele humlen... 

Sofiekdk skriver:

Ja det kan jeg godt se

Ville ønske jeg kunne give dig en løsning, men der er jo desværre nok ikke andet at gøre end at blive ved med at snakke om det.

Måske holde en lille bardåb i kirke for hans familie og så holde navngivningsfest på en anden dag så det bliver lidt af jer hver?

Tja måske. Tror jeg synes det bliver for rodet med det ene og ikke det andet. Vil være underligt at have nogen med til noget og noget med til noget andet. Hm... 

Vi tror heller ikke på gud her hjemme, men vores den mindste er døbt og den næste der er på vej skal også døbes.. men det er også tradition i vores familie og få børnen døbt og det er det på begge sider af familien... Men når det også er sagt så vil jeg heller få mit barn døbt nu end de skal blive det når de engang skal konfirmeres.. gik selv i klasse med en der syntes det var vildt pinligt.. men det er jo også nogen år siden nu...

Men vores den ældste er ikke døbt. Bio mor er oprindelig jehova, dog ikke troende mere. så de blev enige om at Tammie selv skal have lov at vælge hvad hun vil når det bliver hendes tur.. Men nu er hun lidt trist over slet ikke og have dåbsbilleder på vægen som vi har af Anna-sophie. selv om der er mange andre af hende..

Jeg syntes i skal snakke godt og grundigt om det hele... og hvis det betyder så meget for ham og hans familie så bliv døbt om formiddagen. også invitere alle.. Men kald festen en navngivnings fest.. for i bud og grud fejer de fleste jo kun navnet i dag...

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Så meget faktisk, at det er et reelt problem. Kan mærke han er virkelig skuffet over ikke at få den tradition med. Hvor jeg bare ikke kan se mig selv stå i kirke med baby og love det "væk" til en Gud jeg ikke tror på.

Hvad pokker stiller vi op?  Synes vi har snakket og snakket, og vendt og drejet for og imod. Men klogere er vi ikke blevet. HM 

Skal lige siges, at vi i min familie ikke har tradition for dåb, og jeg er selv navngivet...

ja det er da lidt af et dilema

kan godt forstå du vil have svært ved at skulle stå og "lyve" i kirken, det ville jeg også selv.

er det fordi han er troende eller er det bare tradition?

kan i ikke gøre alt som var det en rigtig dåb, bare uden kirken? med kjolen og det hele? ja lyder lidt mærkeligt men det er vel at gå på kompromis?

Træls situation

Jeg tænker også om han vil have dåben pga. det religiøse og hvad det står for - eller om det "bare" er pga. traditionen? For jeg synes nu ikke at tradition i sig selv er en gyldig grund, og det er alligevel nogle ret store ting man står og siger "ja" til i en kirke; at man lover at opdrage barnet i den kristne tro - synes det virker lidt forkert hvis man ved på forhånd at man ikke har tænkt sig at overholde disse løfter.

Jeg gjorde det i hvert fald ikke, for jeg har heller ikke noget forhold til religion/kristendom og vores barn skal bare navngives (dog med en lille fest) - dette har manden og jeg heldigvis hele tiden været enige om.

Vi har været til flere barnedåb hvor forældre og faddere har stået og sagt "ja" til førnævnte ting, og hvor vi som kender personerne og ved at de aldrig går i kirke eller overhovedet tror på Gud, har siddet og tænkt "riiiight...not gonna happen"

Mine børn er ikke døbt, og det var faren og jeg enige om, at de ikke skulle. Til gengæld var min mor dybt skuffet, men da det er vores børn og ikke hendes, tog vi beslutningen om ikke at få dem døbt.

Jeg synes, at børnene selv skal have lov til at vælge, og de kan sagtens være guds børn uden at være døbt.

Hvorfor er din mand så opsat på dåben? Ligger der et pres fra familien? Er han selv meget troende?

Har du overvejet måske at snakke med en præst om det?

Det virker måske lidt overvældende, især når man ikke er kristen, og jeg siger det bestemt ikke fordi jeg holder med din mand - eller med dig

Men fordi præsten jo heller ikke er interesseret i at tvinge en religion ned over hovedet på dig eller dit barn, hvis det er imod dit ønske - og måske har han/hun et godt forslag til et kompromis? Om ikke andet tror jeg, det ville sætte et nyt perspektiv på diskussionen - hvis det altså vel at mærke er en god præst

Herhjemme var vi begge enige om dåb, men derfor var det stadig utrolig rart at have den 'obligatoriske' samtale med præsten inden; hun var rigtig sød og dygtig - og meget åbensindet omkring kristendommen og dåbsritualet, og vi fik svar på mange spørgsmål og afmystificeret dåbshandlingen en del.

Pøj pøj med det

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Så meget faktisk, at det er et reelt problem. Kan mærke han er virkelig skuffet over ikke at få den tradition med. Hvor jeg bare ikke kan se mig selv stå i kirke med baby og love det "væk" til en Gud jeg ikke tror på.

Hvad pokker stiller vi op?  Synes vi har snakket og snakket, og vendt og drejet for og imod. Men klogere er vi ikke blevet. HM 

Skal lige siges, at vi i min familie ikke har tradition for dåb, og jeg er selv navngivet...

Årh - først lige et  til dig..

Vi var selv igennem det herhjemme, og har devsærre intet råd til dig, da jeg selv opgav kampen, og gik med til det

I min familie er vi alle navnegivet (pga religion) og i min mands familie er alle dåb (pga tradition)

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Så meget faktisk, at det er et reelt problem. Kan mærke han er virkelig skuffet over ikke at få den tradition med. Hvor jeg bare ikke kan se mig selv stå i kirke med baby og love det "væk" til en Gud jeg ikke tror på.

Hvad pokker stiller vi op?  Synes vi har snakket og snakket, og vendt og drejet for og imod. Men klogere er vi ikke blevet. HM 

Skal lige siges, at vi i min familie ikke har tradition for dåb, og jeg er selv navngivet...

Uf, den er svær. 

Jeg er selv navngivet og det blev vores søn også uden diskution, da min kæreste heller ikke er troende. 

Vi holdt dog stadig en fest, for skulle jo fejre vores lille søn med familien. 

Er det så vigtigt for ham at det foregår i kirken, for ellers kunne I vil lave et kompromis, der hed at barnet bliver navngivet og I holder en fest, hvor I selv kommer på et eller ritual, hvor der er en gudmor (eller far) der lover at opdrage barnet i jeres ånd, hvis der sker noget med jer. 

Mor til 2, snart 3 skriver:

Vi tror heller ikke på gud her hjemme, men vores den mindste er døbt og den næste der er på vej skal også døbes.. men det er også tradition i vores familie og få børnen døbt og det er det på begge sider af familien... Men når det også er sagt så vil jeg heller få mit barn døbt nu end de skal blive det når de engang skal konfirmeres.. gik selv i klasse med en der syntes det var vildt pinligt.. men det er jo også nogen år siden nu...

Men vores den ældste er ikke døbt. Bio mor er oprindelig jehova, dog ikke troende mere. så de blev enige om at Tammie selv skal have lov at vælge hvad hun vil når det bliver hendes tur.. Men nu er hun lidt trist over slet ikke og have dåbsbilleder på vægen som vi har af Anna-sophie. selv om der er mange andre af hende..

Jeg syntes i skal snakke godt og grundigt om det hele... og hvis det betyder så meget for ham og hans familie så bliv døbt om formiddagen. også invitere alle.. Men kald festen en navngivnings fest.. for i bud og grud fejer de fleste jo kun navnet i dag...

Vil nu sige at hvis ens største bekymring er om barnet bliver pinligt berørt når det senere vælger at døbes, sku man måske lige tænke en ekstra gang..

Hvis barnet virkelig gerne vil konfirmeres og derfor døbes af en sen alder, så må de jo bare komme over det pinlige.. For så er der vel ikke noget at være flov over..

Måtte bare lige kommentere på dit indlæg, med de bedste meninger

Til TS håber jeg i finder ud af det.. Vi har snakket o hvordan det skal være når tid er, og jeg har det præcis som dig.. Jeg synes dåben er en utroligt dårlig ide.. Især i Danmark år 2011.. Han ville gerne holde dåb..

Men for ham var det mest fordi det er det "rigtige" at gøre, så han endte med at give mig ret i at vi i stedet for lader barnet vælge, og så laver vi en opsparing så der er penge til evt. fest når dåben så kommer efter, hvad 13 år?.. Og vil barnet så ikke døbes kan h*n vælge hvad vi som familie skal bruge pengene til.. En rejse, en stor familiefest eller noget helt tredje...

Håber i finder ud af det.. For det er sgu en dum diskussion at have..