Savner ham !! :'(

Ved slet ikke havd jeg skal gøre, kæresten forlod mig da jeg valgte at beholde barnet, men jeg kan slet ikke tænke på andet end hvor meget jeg vil have ham tilbage  

er så ked af alt for tiden, det minste der minder mig om ham får mig bare til at tude .. er for nylig flyttet meget langt væk fra ham efter han bad mig flytte ud af lejligheden, og kan godt nok godt mærke at det hele føles meget tomt ligenu. vi gik stadig ud sammen, vi kyssede og holdte i hånden, vi sov endda sammen sammen ret ofte, også den sidste nat inden jeg flyttede, da han skulle gå, sagde han at han elskede mig, at han ville komme til at savne mig, og at jeg skulle passe godt på vores datter Jeg savner ham, og at det ikke bliver os igen er slet ikke til at bære .. jeg håber inderligt at han skifter mening, men er meget sikker på at han står fast på hans beslutning  

Det gør så fandes ondt det hele.. ! ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv efter det her.. prøver at kommer videre, men kan bare ikke. !

Jeg skrev så en besked til ham i mandags at jeg savner ham og alt det der med at jeg ville ønske at det blev os igen.. han svarede ikke.. han skrev så dagen efter at han nok skulle svare på beskeden, men først søndag, da han arbejder meget og ikke har tid før

nu er jeg bare helt ude af den, og er meget bange for på søndag, er så bange for hvad han kan finde på at svare. aner ikke hvordan han har det på nogen måde.. kan slet ikke finde ud af det

for mig lyder det jo som om at der er en chance for at han kommer tilbage ??? men ved ikke om det bare er ønske tænkning, og bare bør komme videre ..

kan bare slet ikke se en ende på det her .. føles ikke som om at det har en ende noget af det .. ved ikke om jeg bør læse beskeden på søndag, eller bare få søster til at læse den, og så slette den for mig hvis det er dårligt nyt..

det blev vist lidt langt, sorry, har bare ikke nogen at snakke med det om, og havde lige brug for at komme ud med det..

Tak fordi at du læste med så langt  

Det lyder bestemt ikke sjovt - føler med dig.

Det er godt nok en kedelig og trist siuation.

Når han siger pas godt på jeres datter tænker jeg på hvor langt du er henne og hvor længe han har vidst du var gravid?

RGN skriver:

Det er godt nok en kedelig og trist siuation.

Når han siger pas godt på jeres datter tænker jeg på hvor langt du er henne og hvor længe han har vidst du var gravid?

Jeg er i 7. måned 

han fik det a vide på samme tid som jeg, i uge 5 + ? 

han gik så fra mig to uger efter og ville ikka have noget med baby eller mig at gøre.. men siden ville han gerne være sammen med mig, dog ikke kærester og han ville stadig ikke have noget med den bette at gøre. men han tog med til NF og MD og ville gerne have billedet fra MD da vi kom ud derfra, vi har siddet og holdt i hånd til hver skanning og det der.. 

Frk.S skriver:

Det lyder bestemt ikke sjovt - føler med dig.

Det er det bestemt heller ikke  

det frygteligt.. har aldrig nogensinde haft det så dårligt med at miste en fyr før.. plejer jeg faktisk at have ret nemt ved . 

men tak 

Det lyder godt nok som om han er meget skræmt og ikke helt kan finde ud af hvordan han skal takle det.

Det virker da som om, at han elsker dig, men at det bare har slået benene fuldstændigt væk under ham. På den dårlige måde.

Jeg synes det er umådeligt synd for jer alle tre, men jeg håber da at når den lille kommer til verdenen (helst før selvføgelig) at han finder ud af, at det faktisk ikke er så skræmmende at være far, at han slutter fred med det og vil være der for jer begge.

RGN skriver:

Det lyder godt nok som om han er meget skræmt og ikke helt kan finde ud af hvordan han skal takle det.

Det virker da som om, at han elsker dig, men at det bare har slået benene fuldstændigt væk under ham. På den dårlige måde.

Jeg synes det er umådeligt synd for jer alle tre, men jeg håber da at når den lille kommer til verdenen (helst før selvføgelig) at han finder ud af, at det faktisk ikke er så skræmmende at være far, at han slutter fred med det og vil være der for jer begge.

ved det har været et chok for ham, det ikke mere end 4 år siden han fik en lille pige sidst som de så endte med at bortadoptere.. 

det ser han også gerne at jeg gør, men det kan jeg ikke . !  

jeg glæder mig til min lille pige kommer, ville bare ønske hun også havde en far i hendes liv, og at han ville være en del af mit  

Din stakkel...............men tror at det bedste du kan gøre er at sætte ham fri. Prøv at komme videre med dit eget og din lille datters liv.................

Selvfølgelig savner du ham............eller en der kan støtte dig. Men bli'r du ved på denne måde, så trækker du sorgperioden ud. Sørg, græd og vær i disse triste følelser af savn og svigt............de bli'r snart afløst af den største glæde i livet, nemlig når din lille datter kommer til verden.

Knus Mette

Anonym skriver:

Ved slet ikke havd jeg skal gøre, kæresten forlod mig da jeg valgte at beholde barnet, men jeg kan slet ikke tænke på andet end hvor meget jeg vil have ham tilbage  

er så ked af alt for tiden, det minste der minder mig om ham får mig bare til at tude .. er for nylig flyttet meget langt væk fra ham efter han bad mig flytte ud af lejligheden, og kan godt nok godt mærke at det hele føles meget tomt ligenu. vi gik stadig ud sammen, vi kyssede og holdte i hånden, vi sov endda sammen sammen ret ofte, også den sidste nat inden jeg flyttede, da han skulle gå, sagde han at han elskede mig, at han ville komme til at savne mig, og at jeg skulle passe godt på vores datter Jeg savner ham, og at det ikke bliver os igen er slet ikke til at bære .. jeg håber inderligt at han skifter mening, men er meget sikker på at han står fast på hans beslutning  

Det gør så fandes ondt det hele.. ! ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv efter det her.. prøver at kommer videre, men kan bare ikke. !

Jeg skrev så en besked til ham i mandags at jeg savner ham og alt det der med at jeg ville ønske at det blev os igen.. han svarede ikke.. han skrev så dagen efter at han nok skulle svare på beskeden, men først søndag, da han arbejder meget og ikke har tid før

nu er jeg bare helt ude af den, og er meget bange for på søndag, er så bange for hvad han kan finde på at svare. aner ikke hvordan han har det på nogen måde.. kan slet ikke finde ud af det

for mig lyder det jo som om at der er en chance for at han kommer tilbage ??? men ved ikke om det bare er ønske tænkning, og bare bør komme videre ..

kan bare slet ikke se en ende på det her .. føles ikke som om at det har en ende noget af det .. ved ikke om jeg bør læse beskeden på søndag, eller bare få søster til at læse den, og så slette den for mig hvis det er dårligt nyt..

det blev vist lidt langt, sorry, har bare ikke nogen at snakke med det om, og havde lige brug for at komme ud med det..

Tak fordi at du læste med så langt  

org. bliver helt trist af at læse det
du får lige en kæmpe krammer med på vejen.

anna-jonas skriver:

Din stakkel...............men tror at det bedste du kan gøre er at sætte ham fri. Prøv at komme videre med dit eget og din lille datters liv.................

Selvfølgelig savner du ham............eller en der kan støtte dig. Men bli'r du ved på denne måde, så trækker du sorgperioden ud. Sørg, græd og vær i disse triste følelser af savn og svigt............de bli'r snart afløst af den største glæde i livet, nemlig når din lille datter kommer til verden.

Knus Mette

Det bare svært  

Ved slet ikke hvordan jeg skal gøre det, om man bare skal lade ham være, eller informere om at nu er man ikke længere intresseret i at få ham tilbage.. 

Bare tanken om at skulle have en anden fyr er kvalmende for mig. men ville jo nok være til det bedste