Mor og meget mere skriver:
Min yngste søn, som snart fylder 13, havde en periode over flere år i børnehaven, hvor han HVER dag klædte sig ud som prinsesse. Han elskede lyserødt og feer og Barbier - og da han på det grundlag blev mobbet af nogle af de "rigtige" drenge i BH, forsøgte vi og pædagogerne "i det skjulte" at vække hans interesse for flotte ridderkapper osv.
Det stoppede vi HELT med den dag, han så på mig og sagde: "For dig vil jeg gerne være en dreng, Mor, men for mig selv vil jeg helst være en pige". Han havde FULDSTÆNDIGT gennemskuet vores forsøg på at "lokke" ham med drengeting - og hold da op, hvor det knuste mit hjerte at høre ham sige sådan. Han vidste, at vi syntes, han var lidt "forkert", og at han skulle "laves om på" - avvv!!!
Vores nye "projekt" blev at vise ham total accept præcis, som han var og at forsøge at give ham lidt hår på brystet, så han kunne tackle drillerierne. Og omkring skolestart var han så at sige "færdig" med at være så ekstremt optaget af pigeting.
Jeg bliver TOSSET på forældre, der ser skævt til egne eller andres drengebørn, fordi de godt kan lide det traditionelt pigede univers. Det er så ødelæggende og uforstandigt at fastholde fjollede, gamle normer "for en sikkerheds skyld". Man kan VIRKELIG gøre skade på et barn ved at tage afstand fra det, de kan lide og er fascinerede af - det svarer jo til at fortælle en fodboldspillende dreng, at han skal lægge fodbolden på hylden, fordi andre ikke bryder sig om det, og han risikerer mobning.
I øvrigt kunne jeg komme i tanker om værre ting end at få en søn, der blev bøsse... Ærligt talt.