Nu må det stoppe!

Fint nok de klæder sig ud osv. Men der er sgu ikk noget værre end at de en dreng med neglelak på. Det er ikk til drenge og mænd uanset hva så kan ikk se hvorfor jeg skal male sådan noget på min søns negle fordi han vil. Tag en kjole på og ha det sjovt men vil altså ikk sidde og lakere negle på min dreng og sidde med neglelak fjerner bagefter..

Kan kun sige at jeg er enig med "Stumpen" - hvorfor er vi så hys så snart det kommer til pigedrenge?

Jeg var selv en drengepige som lille. Dukker osv. sagde mig ingenting! Jeg var til lego, biler og krig MEN noget i mig blokerer, når jeg tænker på drenge i prinsessekjoler Jeg er absolut ikke stolt af det og jeg må sluge en kæmpe klump den dag min egen søn vil have kjole, neglelak eller noget helt 3. på.
Min mands søster sagde, at hun glædede sig til at passe vores søn, så hun kunne ordne negle på ham! (Hun er uddannet negletekniker)
Tror mest det er princippet om, at han ikke selv har valget, men at hun synes, han skal have ordnet negle - det synes jeg ikke er okay

Kan sagtens følge jeres pointer om at børn skal have lov at være børn og udleve det de nu engang lyster - det vigtigste er vel at børnene får lov at udvikle sig i netop den retning de føler mest rigtig. Det er forældrene der er forskruede (heriblandt mig selv) og IKKE børnene!!!

Jeg vil elske min søn lige meget hvad, og jeg er absolut ikke homofob på nogen måde! Har flere venner der er homoseksuelle både af det ene og det andet køn.
Min søn betyder alt for mig, så hvis det gør ham lykkelig at rende i kjoler en årgang - ja, så må jeg sluge den, trække på smilebåndet og komme videre! Det er MIG der har et problem og IKKE ham

Så fik I også et synspunkt fra én der er lidt splittet

herfra

Sidder her og snakker med min mand, og han er bare SÅ ikke enig. HANS søn skal i hvert fald ikke gå med prinsessekjole! Han skal køre lastbil og bygge hytte osv.....

Synes egentlig, at det er lidt fascinerende, at vi kan være så uenige på det punkt, for vi elsker jo begge den lille fyr himmelhøjt!

Men det er helt sandt, at der er en stor uretfærdighed her, for drengen skal altså - i følge faren - ikke lege med pigeting, mens han ikke har noget i mod, at pigen opfører sig som en typisk dreng.

Egentlig meget mærkeligt!

Er der nogen, som har en teori om grunden? Hvorfor er der flere muligheder på dette felt for piger end for drenge?

Femøre skriver:

Jamen jeg synes også der er forskel på en pige, der leger med traktor og en dreng der går med kjole. Mine piger har aldrig leget med dukker, men med en masse værktøj, traktorer osv., men ville ikke lade en dreng gå i kjole/neglelak offentligt

Den forskel får jo KUN lov at eksistere, så længe du og andre accepterer den. Der er intet rationelet, der begrunder den. Hvis alle for en sikkerheds skyld lader sig underkaste irrationelle og forstokkede normer, bliver verden aldrig et bedre sted.

Min yngste søn, som snart fylder 13, havde en periode over flere år i børnehaven, hvor han HVER dag klædte sig ud som prinsesse. Han elskede lyserødt og feer og Barbier - og da han på det grundlag blev mobbet af nogle af de "rigtige" drenge i BH, forsøgte vi og pædagogerne "i det skjulte" at vække hans interesse for flotte ridderkapper osv.

 Det stoppede vi HELT med den dag, han så på mig og sagde: "For dig vil jeg gerne være en dreng, Mor, men for mig selv vil jeg helst være en pige". Han havde FULDSTÆNDIGT gennemskuet vores forsøg på at "lokke" ham med drengeting - og hold da op, hvor det knuste mit hjerte at høre ham sige sådan. Han vidste, at vi syntes, han var lidt "forkert", og at han skulle "laves om på" - avvv!!!

Vores nye "projekt" blev at vise ham total accept præcis, som han var og at forsøge at give ham lidt hår på brystet, så han kunne tackle drillerierne. Og omkring skolestart var han så at sige "færdig" med at være så ekstremt optaget af pigeting.

Jeg bliver TOSSET på forældre, der ser skævt til egne eller andres drengebørn, fordi de godt kan lide det traditionelt pigede univers. Det er så ødelæggende og uforstandigt at fastholde fjollede, gamle normer "for en sikkerheds skyld". Man kan VIRKELIG gøre skade på et barn ved at tage afstand fra det, de kan lide og er fascinerede af - det svarer jo til at fortælle en fodboldspillende dreng, at han skal lægge fodbolden på hylden, fordi andre ikke bryder sig om det, og han risikerer mobning.

I øvrigt kunne jeg komme i tanker om værre ting end at få en søn, der blev bøsse... Ærligt talt.

Mor og meget mere skriver:

Den forskel får jo KUN lov at eksistere, så længe du og andre accepterer den. Der er intet rationelet, der begrunder den. Hvis alle for en sikkerheds skyld lader sig underkaste irrationelle og forstokkede normer, bliver verden aldrig et bedre sted.

Nu har jeg jo svaret at jeg ikke ved det, netop fordi jeg kan se det fra begge sider. Jeg synes jo sådan set også at børn skal have lov til at være børn, men det er at være blåøjet og naiv, hvis man tror at børn ikke vil drille en 7-årig dreng der er klædt ud som Askepot til fastelavn. Det er en ting at gå lidt i mors sko, og noget andet at gå i det offentligt. Fakta er, at der vil blive set skævt til det, uanset hvor hellig man er. Selvfølgelig vil man elske sit barn uanset hvad, men hvad hvis det er naboens barn? En familie, som i forvejen stikker ud? Der er altid en familie, der bliver set mærkeligt på af en eller anden årsag. Hvad hvis det er deres søn, der kommer i kjole/neglelak?

Jeg er realistisk og ærlig nok til at vide, at jeg ikke udelukkende vil sige det er sødt at se det, selvom jeg også synes børn skal være børn.

Femøre skriver:

Nu har jeg jo svaret at jeg ikke ved det, netop fordi jeg kan se det fra begge sider. Jeg synes jo sådan set også at børn skal have lov til at være børn, men det er at være blåøjet og naiv, hvis man tror at børn ikke vil drille en 7-årig dreng der er klædt ud som Askepot til fastelavn. Det er en ting at gå lidt i mors sko, og noget andet at gå i det offentligt. Fakta er, at der vil blive set skævt til det, uanset hvor hellig man er. Selvfølgelig vil man elske sit barn uanset hvad, men hvad hvis det er naboens barn? En familie, som i forvejen stikker ud? Der er altid en familie, der bliver set mærkeligt på af en eller anden årsag. Hvad hvis det er deres søn, der kommer i kjole/neglelak?

Jeg er realistisk og ærlig nok til at vide, at jeg ikke udelukkende vil sige det er sødt at se det, selvom jeg også synes børn skal være børn.

Og der lærte vi i den grad at skelne mellem "snot og skæg", da det gjaldt vores søn - de (VOKSNE!) mennesker, der tog afstand fra hans adfærd, var virkelig ikke mennesker, jeg havde lyst til at kende eller have noget at gøre med.

Heldigvis var der også forstandige og rummelige mennesker alle vegne - både (selvfølgelig) blandt vores gode venner og familie OG blandt de andre forældre i hans børnehave. Han manglede aldrig nogen at lege med, og hans venners - og primært veninders - forældre tog ham i den grad til sig og gav tydeligt udtryk for deres vrede, når andre forældre gloede kritisk på ham.

At tvangsændre sit barns personlighed er et overgreb, der sætter spor. Vores søn har aldrig været forkert, og i bund og grund er det mest synd for de børn, der bliver pålagt deres forældres snæversyn og manglende tolerance.

Mor og meget mere skriver:

Og der lærte vi i den grad at skelne mellem "snot og skæg", da det gjaldt vores søn - de (VOKSNE!) mennesker, der tog afstand fra hans adfærd, var virkelig ikke mennesker, jeg havde lyst til at kende eller have noget at gøre med.

Heldigvis var der også forstandige og rummelige mennesker alle vegne - både (selvfølgelig) blandt vores gode venner og familie OG blandt de andre forældre i hans børnehave. Han manglede aldrig nogen at lege med, og hans venners - og primært veninders - forældre tog ham i den grad til sig og gav tydeligt udtryk for deres vrede, når andre forældre gloede kritisk på ham.

At tvangsændre sit barns personlighed er et overgreb, der sætter spor. Vores søn har aldrig været forkert, og i bund og grund er det mest synd for de børn, der bliver pålagt deres forældres snæversyn og manglende tolerance.

Må bare erklære mig enig!

"My son is gay. Or he’s not. I don’t care. He is still my son. And he is 5. And I am his mother. And if you have a problem with anything mentioned above, I don’t want to know you."

- følgende link fandt jeg for nylig i en debat om samme emne. RESPEKT for denne mor!

http://nerdyapplebottom.com/2010/11/02/my-son-is-gay/

 

Mor og meget mere skriver:

Min yngste søn, som snart fylder 13, havde en periode over flere år i børnehaven, hvor han HVER dag klædte sig ud som prinsesse. Han elskede lyserødt og feer og Barbier - og da han på det grundlag blev mobbet af nogle af de "rigtige" drenge i BH, forsøgte vi og pædagogerne "i det skjulte" at vække hans interesse for flotte ridderkapper osv.

 Det stoppede vi HELT med den dag, han så på mig og sagde: "For dig vil jeg gerne være en dreng, Mor, men for mig selv vil jeg helst være en pige". Han havde FULDSTÆNDIGT gennemskuet vores forsøg på at "lokke" ham med drengeting - og hold da op, hvor det knuste mit hjerte at høre ham sige sådan. Han vidste, at vi syntes, han var lidt "forkert", og at han skulle "laves om på" - avvv!!!

Vores nye "projekt" blev at vise ham total accept præcis, som han var og at forsøge at give ham lidt hår på brystet, så han kunne tackle drillerierne. Og omkring skolestart var han så at sige "færdig" med at være så ekstremt optaget af pigeting.

Jeg bliver TOSSET på forældre, der ser skævt til egne eller andres drengebørn, fordi de godt kan lide det traditionelt pigede univers. Det er så ødelæggende og uforstandigt at fastholde fjollede, gamle normer "for en sikkerheds skyld". Man kan VIRKELIG gøre skade på et barn ved at tage afstand fra det, de kan lide og er fascinerede af - det svarer jo til at fortælle en fodboldspillende dreng, at han skal lægge fodbolden på hylden, fordi andre ikke bryder sig om det, og han risikerer mobning.

I øvrigt kunne jeg komme i tanker om værre ting end at få en søn, der blev bøsse... Ærligt talt.

Hvor var det flot at han selv sagde fra!

Og hvor er det godt at i lyttede til ham!!!