Unger er jo nysgerrige. Kender en voksen mand, som da han var dreng mere end noget andet ønskede sig en lyserød pigecykkel med duske på enderne af styret... (Og stor ros til forældrene som gav ham den ønskede cykkel. )
Han og samboeren har vel snart været sammen i 15 år og har tre børn sammen - og jeg har da aldrig haft indtryk af, at han var usikker på sig selv på nogen måde.
Jeg har vanskelig for at se, at små drenge skal kunne tage skade af at få lidt neglelak på sine tæer, når Mor sidder og maler sine, og den lille fyr synes det ser så fint ud!
Eller at han skal blive mindre mandig som voksen af at lege med dukker. Det værste som kan ske er vel, at han øver sig lidt ekstra i rollespil....?
Jeg var i en børnefødselsdag til en drengeven i 2. klasse. Der var både piger og drenge med, og hans mor havde sat et system med veje og legebiler op i stuen, og så var hans storesøsters værelse blevet gjort klar til besøg med dukker og dukkehus osv.
Og jeg strænede lige hen til drengene på stuegulvet og kørte biler med dem og hyggede mig rigtig. Der var ingen af dem, som reagerede og ikke ville have en pige med. Men hans mor ringede til min mor bagefter fordi hun var alvorligt bekymret for mig, og ville gøre min mor opmærksom på min mærkelige opførsel!
Snak om at overreagere!
Forresten er jeg ikke bilinteresseret i det hele taget i dag, men selvom jeg havde været det, ville det vel ikke have været nogen ulykke? (Er ret typisk pige i dag...)
Børn er da heldigvis lige så forskellige som voksne og udvikler sig hele tiden. 
Anmeld