Er det den rette mand?

Er i et mega dilemma!

Vi bor til leje pt. et sted vi har boet i 4 år, og orker snart ikke at bo her mere, hverken min kæreste eller jeg gør. Vi har en søn på 2 år sammen.

Nu er problemet så, skal vi flytte i hus (som vi køber) eller i leje bolig som også SKAL være et hus, orker ikke at bo i lejlighed mere...!

Men jeg er sådan i tvivl, fordi jeg synes vores forhold er usikkert. Jeg holder da af ham, og vi har en fin hverdag til at køre, men jeg mangler bare noget gnist, noget kærlighed.. Og så synes jeg han har nogle uheldige sider som virkelig kan irritere mig, som fx. hans computer som han sidder foran konstant..

Jeg kan virkelig ikke se mig selv foran alteret i kirken og sige ja til min kæreste, for føler jeg ville lyve hvis jeg sagde ja til at leve resten af livet med ham...

Arg... er sådan i vildrede! For han gø'r mig jo tryg, er min søns gode far, gør mig (til tider) glad, er til at stole på, vi giver hinanden frihed osv. Og jeg ønsker bestemt ikke min søn skal være delebarn!

Men lige nu lever jeg splittet.. overvejer huskøb med en mand jeg har været sammen med 6 år, og som jeg grundlæggende har det fint med, men er det nok bare at have det "Okay" ? Er I andre lykkelige, forelskede osv.?

Jeg ved ikke om jeg er ved at rode mig ud i noget værre bæ ved at kigge på hus med ham.. Men føler mig også "røvrendt" ved at bo i lejet hus, eftersom huslejepengene jo bare bliver "smidt ud af vinduet" og min store drøm har jo altid været et hus!! Men er det den rette mand jeg køber det med??!!

Håber nogle har nogle råd eller noget Er så forvirret...

Øv at 41 har læst det men ingen svaret

Det kan være rigtig svært at afgøre, jeg er personligt heller ikke forelsket mere - men vi har det fint sammen. og vi har kun været sammen 4 år. Ingen børn, men hund og hus.
Jeg forstår din tankegang, og har ofte luftet den med min kæreste - men han synes vi har det godt, og så er det lidt svært at gøre noget ved?

du bliver ikke ved med at være nyforelsket altid hele tiden hvis i ikke gør noget for det ...

 

om du skal blive med ham kan jeg ikke afgøre (og VIL ikke)...

 

men prøv om i kan finde hinanden igen ... få sønnike passet og hold romantisk weekend sammen UDEN tv og computer (evt telefoner)

nu ved jeg jo ikke hvad ud over computeren du ser dig træls på.. min x sad altid foran den computer vi hade dog ikke barn så han sad der fra morgen til næste morgen vi snakke tid om problemet 2uger gik fik så var vi tilbage igen der for slog vi op det jeg vil hen med det har i snakket om alle problemerne og bliver de løst eller glemmer han dem efter en uge eller mindre... for hvis han endelig bare er lige glad vil jeg sige du er på vej ud i den største fejl, jeg er bange for i ender som venner der bare bor sammen

her har jeg kendt min nuværende mand i 7 år og ja vi er stadig forelskede...og kan også sige at jeg havde det som dig med min første mand...på selve bryllupsnatten drømte jeg at det var helt helt forkert, men valgte at sige det var nerver....i dag lytter jeg til min mavefornemmelse!!

Er det forkert nu bliver det ikke mere rigtig af at blive gift!

Jeg ville i din situation vælge en lejebolig og endten arbejde på at få forholdet godt igen eller tage konsekvensen og blive single..men der kan altså gøres meget i et forholdt hvis man arbejder for det...og der skal arbejdes hele tiden.

pøj pøj
Sisse

Jeg vil råde dig til IKKE at købe hus med din kæreste før du er sikker på at I skal dele MANGE år endnu.. Jeg har haft hus med min ex kæreste og vi tabte en halv mill på det. DON'T DO IT!

Kærlighed er udefinerbart og jeg tror det er derfor man nogle gange tvivler. Jeg spørger tit mig selv hvad lykke er, hvad kærlighed er osb. Men jeg VED at ingen anden mand kan forstå mig og mine sære sider og der er ingen anden mand der kan få mig til at føle som jeg gør (nogen gange) vi har også perioder hvor jeg tænker - GÅ VÆK. Men det er gerne perioder hvor jeg tvivler på mig selv.

Anonym skriver:

Er i et mega dilemma!

Vi bor til leje pt. et sted vi har boet i 4 år, og orker snart ikke at bo her mere, hverken min kæreste eller jeg gør. Vi har en søn på 2 år sammen.

Nu er problemet så, skal vi flytte i hus (som vi køber) eller i leje bolig som også SKAL være et hus, orker ikke at bo i lejlighed mere...!

Men jeg er sådan i tvivl, fordi jeg synes vores forhold er usikkert. Jeg holder da af ham, og vi har en fin hverdag til at køre, men jeg mangler bare noget gnist, noget kærlighed.. Og så synes jeg han har nogle uheldige sider som virkelig kan irritere mig, som fx. hans computer som han sidder foran konstant..

Jeg kan virkelig ikke se mig selv foran alteret i kirken og sige ja til min kæreste, for føler jeg ville lyve hvis jeg sagde ja til at leve resten af livet med ham...

Arg... er sådan i vildrede! For han gø'r mig jo tryg, er min søns gode far, gør mig (til tider) glad, er til at stole på, vi giver hinanden frihed osv. Og jeg ønsker bestemt ikke min søn skal være delebarn!

Men lige nu lever jeg splittet.. overvejer huskøb med en mand jeg har været sammen med 6 år, og som jeg grundlæggende har det fint med, men er det nok bare at have det "Okay" ? Er I andre lykkelige, forelskede osv.?

Jeg ved ikke om jeg er ved at rode mig ud i noget værre bæ ved at kigge på hus med ham.. Men føler mig også "røvrendt" ved at bo i lejet hus, eftersom huslejepengene jo bare bliver "smidt ud af vinduet" og min store drøm har jo altid været et hus!! Men er det den rette mand jeg køber det med??!!

Håber nogle har nogle råd eller noget Er så forvirret...

Jeg kan ikke give dig et svar på om han er den rette mand for dig, men jeg kan fortælle at jeg har det lidt på samme måde med min kæreste og det er nok for mig!

Han er rigtig god ved mig og ville gå gennem ild ìg vand for vores datter og jeg!

Jeg er lykkelig, men ikke hele tiden. Jeg tror ikke på den ultimative lykke. Om jeg er forelsket.. Sommetider, men absolut heller ikke hver dag!

Jeg ser mit forhold som et partnerskab. Vi er både partnere, bedste venner og kærester! Det tror jeg er vejen til succes. Det er de færreste, som vågner hver dag med en forelskelsesfølelse og følelsen af ultimativ lykke!

Mit råd er at følge dit hjerte, men husk på at alting er spændende og sprudlende i starten, men det er sjældent vedvarende!

Jeg kan ikke forstå man ikke stiller tingene op på den måde inden man får børn også !!!

nej synes ikke du skal gå videre hvis det er sådan.

june1987 skriver:

Jeg kan ikke forstå man ikke stiller tingene op på den måde inden man får børn også !!!

nej synes ikke du skal gå videre hvis det er sådan.

Øhh ikke for at være flabet men har du ikke også et forlist forhold eller 2 bag dig?