Svigter du dit barn hver dag???

Frk. Himmelblå skriver:

OK, god pointe.

Jeg får blot at vide af pædagogerne, at det er bedst, hvis man afleverer hurtigt, da børnene ikke skal lære, at forældrene bliver og leger (lidt).

Hmmm...

Pædagoger må gerne komme med råd, men er det hvad der er behovet skal man føle sit hjerte.
Er blevet en hønemor selvom jeg ikke troede det ville ske, så jeg vil meget gerne sikre mig, både for mig egen og min datters skyld at dagen ikke ender i tårer fra nogens sider.

Jeg synes bestemt ikke det er sjovt at gå fra mit grædende barn ! Der er ikke noget jeg hellere vil end at gå hjemme med pigerne indtil de ikke gider det mere, men sådan er min virkelighed bare ikke.

Kan ikke se hvordan jeg kan undgå at skulle gå fra hende (Thilde) grædende i indkøringsfasen,.. Vi har brugt 1 uge sammen dernede og de har kun dage fra 8/9-11/11.30 .. Kan ikke se hvordan jeg kan skåne hende mere, uden at holde hende hjemme.. Og sandheden er at hun SKAL i VS.. Jeg har ikke andre muligheder..

Så kan det godt være det er omsorgssvigt, men hvad skal den viden bruges til, ud over at få endnu mere ondt i hjertet og dårlig samvittighed .. ?!

Tina&Martin skriver:

Pædagoger må gerne komme med råd, men er det hvad der er behovet skal man føle sit hjerte.
Er blevet en hønemor selvom jeg ikke troede det ville ske, så jeg vil meget gerne sikre mig, både for mig egen og min datters skyld at dagen ikke ender i tårer fra nogens sider.

Enig!

Mine børn har typisk været 1,5 år når de er startet i vs. Jeg har grædt sammen med dem når jeg er gået, selvom det som du siger "går hurtigt over igen". De små poder forstår jo ikke hvorfor de skal parkeres i institution. Jeg forstår godt hvor du vil hen med dit indlæg. Altså jeg synes det er synd for børnene, omvendt tror jeg det er sundt de kommer ud, også selvom jeg selv har svært ved at aflevere dem. De bliver jo aktiveret på en anden måde end man selv kan, men de mister også den gode trøst og tryghed der er i mors skørter.

Men hvad vil du gøre, passe dit barn derhjemme? Vi har undersøgt muligheden og førhen kunne man få tilskud til at passe sine egne børn, det får man ikke mere. Så enten skal du aflevere et barn der er ked af det eller også skal hele familien sulte, fordi man ikke kan aflevere barnet og derfor ikke kan tjene penge.

Hvis børnene ikke får mad er det jo omsorgssvigt, og det kan jo ikke leve uden mad, men er sikker på det kan leve uden sin mor og far mens de arbejder, selvom det lyder lidt hårdt.

kh louise

Lulle25 skriver:

Mine børn har typisk været 1,5 år når de er startet i vs. Jeg har grædt sammen med dem når jeg er gået, selvom det som du siger "går hurtigt over igen". De små poder forstår jo ikke hvorfor de skal parkeres i institution. Jeg forstår godt hvor du vil hen med dit indlæg. Altså jeg synes det er synd for børnene, omvendt tror jeg det er sundt de kommer ud, også selvom jeg selv har svært ved at aflevere dem. De bliver jo aktiveret på en anden måde end man selv kan, men de mister også den gode trøst og tryghed der er i mors skørter.

Men hvad vil du gøre, passe dit barn derhjemme? Vi har undersøgt muligheden og førhen kunne man få tilskud til at passe sine egne børn, det får man ikke mere. Så enten skal du aflevere et barn der er ked af det eller også skal hele familien sulte, fordi man ikke kan aflevere barnet og derfor ikke kan tjene penge.

Hvis børnene ikke får mad er det jo omsorgssvigt, og det kan jo ikke leve uden mad, men er sikker på det kan leve uden sin mor og far mens de arbejder, selvom det lyder lidt hårdt.

kh louise

Åh ja, hvor jeg kender den der med at "græde sammen". Altså, er først begyndt, når jeg er ude af døren, da jeg ikke har villet vise min datter de følelser. 

Jeg ved ikke, hvordan vi muligvis kunne indrette os anderledes i forhold til institution, men jeg ved, at jeg vil have et trygt barn, som ikke tvivler på, at mor og far til hver en tid vil hjælpe. Det skal nu nok også gå, men har sp svært ved at udholde tanken om, at min lille pige føler sig svigtet.

Tusind tak for dit dejlige svar.

Frk. Himmelblå skriver:

Åh ja, hvor jeg kender den der med at "græde sammen". Altså, er først begyndt, når jeg er ude af døren, da jeg ikke har villet vise min datter de følelser. 

Jeg ved ikke, hvordan vi muligvis kunne indrette os anderledes i forhold til institution, men jeg ved, at jeg vil have et trygt barn, som ikke tvivler på, at mor og far til hver en tid vil hjælpe. Det skal nu nok også gå, men har sp svært ved at udholde tanken om, at min lille pige føler sig svigtet.

Tusind tak for dit dejlige svar.

Ja jeg græd også først da jeg var ude af syne, men ringede inden jeg kørte ud fra p-pladsen for at høre om alt var ok. 

I dag når jeg er på barsel med nr. 4 har jeg også dårlig samvittighed over de 2 andre skal afsted, så de har lige haft 5 ugers ferie og har mange korte dage og fridage. (den 3. går i skole). Men den lille skal jo også have mor alene og det nyder jeg/vi jo også, når hans søskende er afsted. Så jeg kan komme med min erfaring som mor til 4, den dårlige samvittighed stopper ikke fordi man får flere børn, men så længe man ved at man gør alt hvad man kan for at alle børnene har det godt og får tryghed og kærlighed er det jo det vigtigste Og ja jeg ville ønske man stadig kunne få tilskud for at være hjemmegående for så ville jeg være det i hvert fald til Rasmus ( den mindste) bliver 3 år. Men indtil videre skal jeg på job den 18. aug næste år og der er han jo så næsten 1,5 år. 

Knus og tak for debatten synes det er et godt emne

Ingen såkaldte "svigt" her... Desuden mener jeg ikke at man svigter barnet

Har aldrig prøvet at aflevere min søn på snart 4 hvor han var ked af det. Min datter der nu har gået i dp i 2 mdr græd en enkelt dag da hun lige var startet. Så jeg har aldrig følt at jeg har svigtet mine børn.MEN jeg vil sige at jeg altid ville følge min mavefornemmelse - begyndte min søn fx pludselig at være ked når han blev afleveret i bhv så ville jeg da reagere.Jeg er af n holdning at børn har bedst ved at være ved deres forældre når de er helt små MEN jeg har jo heller ikke lyst til at skulle være hjemmegående - så vi har indrettet os således at jeg er på deltid og at min mand og jeg ofte arbejder skiftende vagter - så ungerne er aldrig i institution specielt længe ad gangen og har altid en ugentlig fridag eller mere

Lulle25 skriver:

Ja jeg græd også først da jeg var ude af syne, men ringede inden jeg kørte ud fra p-pladsen for at høre om alt var ok. 

I dag når jeg er på barsel med nr. 4 har jeg også dårlig samvittighed over de 2 andre skal afsted, så de har lige haft 5 ugers ferie og har mange korte dage og fridage. (den 3. går i skole). Men den lille skal jo også have mor alene og det nyder jeg/vi jo også, når hans søskende er afsted. Så jeg kan komme med min erfaring som mor til 4, den dårlige samvittighed stopper ikke fordi man får flere børn, men så længe man ved at man gør alt hvad man kan for at alle børnene har det godt og får tryghed og kærlighed er det jo det vigtigste Og ja jeg ville ønske man stadig kunne få tilskud for at være hjemmegående for så ville jeg være det i hvert fald til Rasmus ( den mindste) bliver 3 år. Men indtil videre skal jeg på job den 18. aug næste år og der er han jo så næsten 1,5 år. 

Knus og tak for debatten synes det er et godt emne

Tak for svar. Det må være dejligt at kunne holde sit barn hjemme i 1,5 år...

Underligt egentlig, at man har afskaffet ordningen med betaling til hjemmegående. Institutionernes ringe kår taget i betragtning... Jeg ville anvende ordningen, ligesom dig, hvis jeg kunne. Indtil børnehavealderen, tror jeg.