Svigter du dit barn hver dag???

Jeg synes bestemt ikke det er et overgreb, for de SKAL lære at vi går, men at vi så sandelig også kommer igen. 
- Og som mange andre siger, så er der forskel på skaberi og rigtig gråd. Ja, man skal lytte til barnet. Men vi som forældre har en pligt, og det er at forsørge vores barn, at det får mad og rent tøj på kroppen. Og det kan vi ikke, hvis ikke vi kan aflevere vores børn i en institution. Så nej Ikke i følge mig, så er det ikke at svigte sit barn, tvært i mod!!

(Heldigvis har jeg aldrig hørt min datter græde når jeg går om morgen)

 

hehe ... nix ...

 

hun når nærmest ikke at sige farvel før hun er begyndt at tumle med drengene i dp 

 

** valgte ikke at svare på andet end overskriften ... for vi deler tydeligvis ikke holdning og det ville ikke være pænt det der kom ud af min mund

KittyGirl skriver:

altså det handler jo om at finde en balance gang... for børn kan godt græde/pylre for at få deres vilje.. og der skal man også som forældre lære dem, at sådan går det ikke altid..

Men der er virkelig forskel.. og man skal altså tage børn alvorligt med det sprog de nu har.... og man skal ikke være bange for at føle man er en pyllermor, når man lytter! for det er barnets tarv hele vejen igennem der tæller...

 

Enig. Jeg føler nogen gange, at min datters reaktion er voldsom/alvorlig, men pædagogerne siger, at sådan er det bare, og det er ok. Det er jeg virkelig i tvivl om, det er. Jeg ved, hun hygger sig, når hun er der, men jeg ved altså også, at hun er oprigtigt meget ked af det, når jeg går fra hende. Og hun vil ikke være hos pædagogerne....

serinasmor skriver:

hehe ... nix ...

 

hun når nærmest ikke at sige farvel før hun er begyndt at tumle med drengene i dp 

 

** valgte ikke at svare på andet end overskriften ... for vi deler tydeligvis ikke holdning og det ville ikke være pænt det der kom ud af min mund

Overskriften var nu ment som et oplæg til en god og sober debat. Et spørgsmål til eftertanke og ikke nogen kritik af nogen. Jeg står jo selv lige midt i centrum for min undren.

Men det er da fint at trække sig, hvis man ved, man har svært ved at holde en god tone. 

Frk. Himmelblå skriver:

For så vidt enig, men tænker egentlig, at vi i denne tråd måske også kunne diskutere det uden at inddrage kontekst omkring arbejdsmarked/familieindretning osv. Jeg mener, hvis nu, det var fuldstændig ligegyldigt at gå på arbejde/tjene penge osv, ville man så stadig gå fra det grædende barn? 

Jeg mener, fortjener barnet ikke at blive analyseret for sig? 

Jeg mener faktisk ikke, at det er muligt, totalt at se væk fra al kontekst. For det er jo det, som er grunden til, at vi i det hele taget sender vores børn i DP/VS osv.

De færreste af os gør det ud fra en dyb overbevisning om, at det bedste for barnet er at være hjemmefra 8 timer hver dag (f eks).

Dermed opstår denne morgensituation nogen gange.

Hvis man ikke skulle på arbejde, jammen så kan det da godt være, at man stadig ville overveje, at lade andre passe barnet nogen timer hver dag, men så ville betingelserne og situationen rundt det hele se helt anderledes ud, og man ville være langt mere fleksibel til at skræddersy det oplæg, man ønskede, fordi man ikke på samme måde var prisgivet et system.

Og så kommer hele diskutionen om socialisering osv, hvilke alternativer til DP/VS som foreligger, er der andre småbarnsforældre i nærheden osv. Personlig mener jeg, at omgangen med andre børn er supervigtig for de små, så på en eller anden front, skal ungerne tilbringe tid med jævnaldrene. At have barnet fast hjemme, fordi man ikke orker at gå fra det, vil her hvor vi bor betyde, at det bare er hjemme med Mor og Far hele dagen, for alle de andre børn bliver passet om dagen. Det, mener jeg, ville være at gøre barnet en bjørnetjeneste.

Ciss skriver:

Jeg mener faktisk ikke, at det er muligt, totalt at se væk fra al kontekst. For det er jo det, som er grunden til, at vi i det hele taget sender vores børn i DP/VS osv.

De færreste af os gør det ud fra en dyb overbevisning om, at det bedste for barnet er at være hjemmefra 8 timer hver dag (f eks).

Dermed opstår denne morgensituation nogen gange.

Hvis man ikke skulle på arbejde, jammen så kan det da godt være, at man stadig ville overveje, at lade andre passe barnet nogen timer hver dag, men så ville betingelserne og situationen rundt det hele se helt anderledes ud, og man ville være langt mere fleksibel til at skræddersy det oplæg, man ønskede, fordi man ikke på samme måde var prisgivet et system.

Og så kommer hele diskutionen om socialisering osv, hvilke alternativer til DP/VS som foreligger, er der andre småbarnsforældre i nærheden osv. Personlig mener jeg, at omgangen med andre børn er supervigtig for de små, så på en eller anden front, skal ungerne tilbringe tid med jævnaldrene. At have barnet fast hjemme, fordi man ikke orker at gå fra det, vil her hvor vi bor betyde, at det bare er hjemme med Mor og Far hele dagen, for alle de andre børn bliver passet om dagen. Det, mener jeg, ville være at gøre barnet en bjørnetjeneste.

OK, jeg takker for interessant svar. 

Det er så fedt, når debatindlæg bidrager med noget relevant indhold, som hjælper en til at forholde sig. 

Tankevækkende med formuleringen "prisgivet et system" ! Du har ret, men vi er nok ikke alle lige prisgivne. Får vi så A og B -børn? (En helt anden diskussion, I know!)

Frk. Himmelblå skriver:

Hvordan kan det egentlig være, at vi har vedtaget, der ikke er noget galt i at gå fra sit barn, når det græder og beder en om at tage det med/blive??

Jeg tænker på aflevering hos dagpleje/i institutioner. Pædagogerne siger: Gå hurtigt, det er ovre om lidt. 

Men ærligt talt, er det ikke et svigt bare at gå? Fortæller vi ikke således vores børn, at vi ikke tager deres appel seriøst? Jeg tænker ikke på, når man kan mærke, at der blot er tale om lidt pjevseri... Men når barnet virkelig gør modstand og er ked af det.

Lad os få gang i en debat!

Jeg er i tvivl, men hælder til, at det faktsk er et overgreb, at tvinge barnet til at blive hos pædagogen, når det tigger om at komme med hjem igen (også selvom det "hurtigt går over igen", når man er væk). For går man fra barnet, så viser man det da, at man kan finde på at ignorere dets bøn til en...

Men kom med din mening og dine erfaringer!

Tænker lidt at det er samme princip som når man putter dem til natten.
Der kan de jo også nogle gange skrige som om verdenen gik under, men man sidder der jo heller ikke time efter time og aer på kinden.

Det gode ved en Dp/vuggestue/børnehave er at der er en til at trøste når mor/far går. Så overgreb vil jeg ikke kalde det.

Tina&Martin skriver:

Tænker lidt at det er samme princip som når man putter dem til natten.
Der kan de jo også nogle gange skrige som om verdenen gik under, men man sidder der jo heller ikke time efter time og aer på kinden.

Det gode ved en Dp/vuggestue/børnehave er at der er en til at trøste når mor/far går. Så overgreb vil jeg ikke kalde det.

Jeg kan godt se, hvad du mener, men om aftenen kan vi dog holde øje med dem. 

Og her har jeg altså også oplevet, at det engang imellem har været helt på sin plads, at min datter fik lov at blive hørt og komme ind at putte i vores seng. Men jeg har omvendt aldrig taget hende med igen fra institutionen, hvis hun har været tilsvarende fortvivlet. Er det ikke for dårligt af mig?

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg kan godt se, hvad du mener, men om aftenen kan vi dog holde øje med dem. 

Og her har jeg altså også oplevet, at det engang imellem har været helt på sin plads, at min datter fik lov at blive hørt og komme ind at putte i vores seng. Men jeg har omvendt aldrig taget hende med igen fra institutionen, hvis hun har været tilsvarende fortvivlet. Er det ikke for dårligt af mig?

Det er rigtig. Hvis min baby klynker på en bestemt måde når hun er puttet kan jeg godt tage hende ind i vores seng og putte 5-10 min og så gå retur med hende.
Men jeg vil ikke sige det er forkert af dig, for børn skal jo lære hvordan verdenen hænger sammen. Ellers opdager de det jo aldrig. Jeg ville også gå fra min datter selvom hun var ked af det, og så ville jeg måske køre tidligere hjemmefra næste morgen hvis jeg kan mærke der er behov for at jeg siger farvel lige længere end normalt.

Tina&Martin skriver:

Det er rigtig. Hvis min baby klynker på en bestemt måde når hun er puttet kan jeg godt tage hende ind i vores seng og putte 5-10 min og så gå retur med hende.
Men jeg vil ikke sige det er forkert af dig, for børn skal jo lære hvordan verdenen hænger sammen. Ellers opdager de det jo aldrig. Jeg ville også gå fra min datter selvom hun var ked af det, og så ville jeg måske køre tidligere hjemmefra næste morgen hvis jeg kan mærke der er behov for at jeg siger farvel lige længere end normalt.

OK, god pointe.

Jeg får blot at vide af pædagogerne, at det er bedst, hvis man afleverer hurtigt, da børnene ikke skal lære, at forældrene bliver og leger (lidt).

Hmmm...