Svigter du dit barn hver dag???

Hvordan kan det egentlig være, at vi har vedtaget, der ikke er noget galt i at gå fra sit barn, når det græder og beder en om at tage det med/blive??

Jeg tænker på aflevering hos dagpleje/i institutioner. Pædagogerne siger: Gå hurtigt, det er ovre om lidt. 

Men ærligt talt, er det ikke et svigt bare at gå? Fortæller vi ikke således vores børn, at vi ikke tager deres appel seriøst? Jeg tænker ikke på, når man kan mærke, at der blot er tale om lidt pjevseri... Men når barnet virkelig gør modstand og er ked af det.

Lad os få gang i en debat!

Jeg er i tvivl, men hælder til, at det faktsk er et overgreb, at tvinge barnet til at blive hos pædagogen, når det tigger om at komme med hjem igen (også selvom det "hurtigt går over igen", når man er væk). For går man fra barnet, så viser man det da, at man kan finde på at ignorere dets bøn til en...

Men kom med din mening og dine erfaringer!

Frk. Himmelblå skriver:

Hvordan kan det egentlig være, at vi har vedtaget, der ikke er noget galt i at gå fra sit barn, når det græder og beder en om at tage det med/blive??

Jeg tænker på aflevering hos dagpleje/i institutioner. Pædagogerne siger: Gå hurtigt, det er ovre om lidt. 

Men ærligt talt, er det ikke et svigt bare at gå? Fortæller vi ikke således vores børn, at vi ikke tager deres appel seriøst? Jeg tænker ikke på, når man kan mærke, at der blot er tale om lidt pjevseri... Men når barnet virkelig gør modstand og er ked af det.

Lad os få gang i en debat!

Jeg er i tvivl, men hælder til, at det faktsk er et overgreb, at tvinge barnet til at blive hos pædagogen, når det tigger om at komme med hjem igen (også selvom det "hurtigt går over igen", når man er væk). For går man fra barnet, så viser man det da, at man kan finde på at ignorere dets bøn til en...

Men kom med din mening og dine erfaringer!

Den har jeg faktisk aldrig tænkt over, men nu hvor du satte tankerne igang, så sidder jeg rimelig meget i samme vogn som dig.

men på den anden side, så er det ikke så groft et svigt som omsorgssvigt osv. - vil mene at det med at de græder når man aflevere dem et sted, hvor de skal passes, er ganske normal adfærd for de søde små, som ser deres mor eller far forlade dem et andet sted. de er jo i den alder stadig meget knyttet til deres forældre, og er meget forældre barn.

men ja, det går jo over :-)

( prøver lige at lyde klog ) hæhæ.

Jeg synes ikke det er et overgreb eller at svigte sit barn at lære det at være selvstændig, og at det godt kan undvære mor. Jeg tror tværtimod det bliver værre jo større barnet er.

Og hvad er alternativet? At mor eller far SKAL gå hjemme og ikke kan passe et stykke arbejde fordi det er et overgreb at få sine børn passet? Sådan fungere verden jo bare ikke idag.

Jeg synes det er at svigte sit barn hvis man ikke sætter grænser for det og bare lader det styre hvad man skal hvornår hele tiden, selvfølgelig skal de være med til at bestemme indimellem men nogen beslutninger er altså de voksnes.

altså jeg vil sige, at jeg lytter til mit barn.. rigtig meget..

men at der også er forskel på gråd/skrigeri osv..

Når jeg afleverer Lasse hos gæstedagplejen (som han er midlertidigt hos lige nu), er det bare lige "neej du må ikke gå", men jeg er ikke engang ude af døren, så er det stoppet.. og kan virkelig mærke han er glad for at være der

han har været hos 2 andre dagpleje mødre.... hver morgen jeg afleverede ham skreg han... på en helt anden måde og han var virkelig ked af det.... Den ene var hans tidligere "faste" dagpleje mor, og jeg kunne bare mærke der var noget galt.. lyttede til ham og fik ham flyttet... det tog over 1½ måned før hans skrigeri mht. bestemte ting var væk på hjemmefronten...... (så der har været noget galt)..

hans nye dagplejemor er han super glad for og der siger han INTET når han bliver afleveret (hun har lige været langtidssygemeldt derfor han er hos gæstedagpleje)..

Da hun blev sygemeldt, fik han endnu en dagpleje mor.. og efter 3-4 dage, startede skrigeriet igen.. han var så ulykkelig om morgenen når jeg afleverede ham... og hun måtte ikke røre ham når jeg hentede ham igen... - igen var der noget galt... jeg forlangte han så skulle være hos gæstedagplejen indtil en 100% aftale var på plads og det har han så været... men det tog igen 1 måneds tid, for han stoppede med hans skrigeri mht. bestemte ting herhjemme (så igen har der været noget galt)..

Det jeg nok vil frem til er at man skal lytte, virkelig LYT... MÆRK.. hvad slags "skrig" er det...

nu udtaler jeg mig kun mht. dagpleje, har ingen erfaring omkring børnehave endnu fra mit eget barn....

Jeg har tit tænkt over om det var et overgreb, og ja det er bestemt ikke en god oplevelse for barnet.

Men imens mit barn bliver ældre, bliver det mere og mere tydeligt at hele barnets liv bare handler om frigørelse. Barnet ønsker selv at give mere og mere slip

Men jeg ved det ikke og har ikke noget decideret svar. Tænker at de fleste børn kommer videre

Nu er jeg måske den sidste til at udtale sig i den sag..

MEn lærer man ikke barnet at mor og far har styr på det, og lærer dem at de næste gang man siger det ikke er farligt, så kan de bedre stole på det er rigtigt..

Ved godt de er helt små når de skal lære det.. Men kan det ikke være en tanke?

KittyGirl skriver:

altså jeg vil sige, at jeg lytter til mit barn.. rigtig meget..

men at der også er forskel på gråd/skrigeri osv..

Når jeg afleverer Lasse hos gæstedagplejen (som han er midlertidigt hos lige nu), er det bare lige "neej du må ikke gå", men jeg er ikke engang ude af døren, så er det stoppet.. og kan virkelig mærke han er glad for at være der

han har været hos 2 andre dagpleje mødre.... hver morgen jeg afleverede ham skreg han... på en helt anden måde og han var virkelig ked af det.... Den ene var hans tidligere "faste" dagpleje mor, og jeg kunne bare mærke der var noget galt.. lyttede til ham og fik ham flyttet... det tog over 1½ måned før hans skrigeri mht. bestemte ting var væk på hjemmefronten...... (så der har været noget galt)..

hans nye dagplejemor er han super glad for og der siger han INTET når han bliver afleveret (hun har lige været langtidssygemeldt derfor han er hos gæstedagpleje)..

Da hun blev sygemeldt, fik han endnu en dagpleje mor.. og efter 3-4 dage, startede skrigeriet igen.. han var så ulykkelig om morgenen når jeg afleverede ham... og hun måtte ikke røre ham når jeg hentede ham igen... - igen var der noget galt... jeg forlangte han så skulle være hos gæstedagplejen indtil en 100% aftale var på plads og det har han så været... men det tog igen 1 måneds tid, for han stoppede med hans skrigeri mht. bestemte ting herhjemme (så igen har der været noget galt)..

Det jeg nok vil frem til er at man skal lytte, virkelig LYT... MÆRK.. hvad slags "skrig" er det...

nu udtaler jeg mig kun mht. dagpleje, har ingen erfaring omkring børnehave endnu fra mit eget barn....

Jamen, det er netop noget af det, jeg vil ind på. - Hvad nu hvis, barnet faktisk mener noget med sin gråd/appel, og ikke blot er lidt trist over at se mor/far gå..? Godt du lytter til din søn .

Hvis det er så ilde, så må man jo tage fat i de problemer, der tydeligvis er ved det sted, barnet passes.

I en ideel verden, kan forældrer være hjemme med børnene, hvis pasningsløsningen ikke er optimal. I den virkelige verden findes den løsning desværre ikke.

Så min mening er, at oplever man den slags, så må man forsøge at finde ud af, hvad grunden er, og så arbejde for at ændrer de forhold. Om det nu er at ændre rutiner, ændre pasningssted eller hvad som må til.

Det er et svigt, hvis man bare ser igennem fingrene med det. Men samtidig så kan man ikke give efter for alle barnets lyster til enhver tid. Så hver forælder må til en hver tid selv vurdere, om dette er noget, som kræver gennemgribende ændringer, om det holder at snakke lidt ekstra med barnet hver morgen, eller hvad som skal til. Ikke morsomt, men sådan er det. Ligestilling = mødre må lade andre passe sine børn. Ikke nødvendigvis morsomt men et faktum.

Frk. Himmelblå skriver:

Jamen, det er netop noget af det, jeg vil ind på. - Hvad nu hvis, barnet faktisk mener noget med sin gråd/appel, og ikke blot er lidt trist over at se mor/far gå..? Godt du lytter til din søn .

altså det handler jo om at finde en balance gang... for børn kan godt græde/pylre for at få deres vilje.. og der skal man også som forældre lære dem, at sådan går det ikke altid..

Men der er virkelig forskel.. og man skal altså tage børn alvorligt med det sprog de nu har.... og man skal ikke være bange for at føle man er en pyllermor, når man lytter! for det er barnets tarv hele vejen igennem der tæller...

Ciss skriver:

Hvis det er så ilde, så må man jo tage fat i de problemer, der tydeligvis er ved det sted, barnet passes.

I en ideel verden, kan forældrer være hjemme med børnene, hvis pasningsløsningen ikke er optimal. I den virkelige verden findes den løsning desværre ikke.

Så min mening er, at oplever man den slags, så må man forsøge at finde ud af, hvad grunden er, og så arbejde for at ændrer de forhold. Om det nu er at ændre rutiner, ændre pasningssted eller hvad som må til.

Det er et svigt, hvis man bare ser igennem fingrene med det. Men samtidig så kan man ikke give efter for alle barnets lyster til enhver tid. Så hver forælder må til en hver tid selv vurdere, om dette er noget, som kræver gennemgribende ændringer, om det holder at snakke lidt ekstra med barnet hver morgen, eller hvad som skal til. Ikke morsomt, men sådan er det. Ligestilling = mødre må lade andre passe sine børn. Ikke nødvendigvis morsomt men et faktum.

For så vidt enig, men tænker egentlig, at vi i denne tråd måske også kunne diskutere det uden at inddrage kontekst omkring arbejdsmarked/familieindretning osv. Jeg mener, hvis nu, det var fuldstændig ligegyldigt at gå på arbejde/tjene penge osv, ville man så stadig gå fra det grædende barn? 

Jeg mener, fortjener barnet ikke at blive analyseret for sig?