Anonym skriver:
Jeg kunne ALDRIG finde på at holde ham fra at se sine børn, det ville jeg aldrig gøre mod hverken ham eller dem!
Han må se dem lige så tosset han vil, jeg har bare ikke lyst til at være til stede. Du har ingen ide om hvordan det er at blive haglet bed konstant!
Det handler overhovedet ikke om et behov for at "vinde" i retten til at se børnene mest men om at jeg snart knækker sammen hvis jeg skal ligge øre til mere kritik!
Jeg vil give Valle81 ret - jeg sidder nemlig også på den anden side med en far, der savner sin datter konstant - og en ekskone, der fatter nada, hun har præsteret at udtale: "Jamen, kan du da ikke forstå, at jeg kommer til at savne hende helt vildt, hvis du skal have hende en HEL weekend", arrrrgh.
Dette er heller ikke et angreb - men når jeg læser dit indlæg, så står der "jeg, jeg, jeg, jeg, jeg" - det her handler ikke om dig eller ham eller jeres forhold eller ikke-eksisterende forhold, dette handler kun om jeres barn og om, at I er nødt til at få det til at fungere - og så skal I pakke alle følelser og tanker væk og KUN fokusere på jeres barns velbefindende.
Jeg vil foreslå dig at tage i Statsforvaltningen og få alle aftaler skrevet ned - og så tage med, at han sandsynligt får ret til at få jeres barn til overnatning meget hurtigt, men du er jo åben for, at han ser barnet meget, så det burde jo ikke være noget problem. Når alle aftaler er aftalt, så har I klare linjer, og du behøver ikke at se ekskæresten udover kontakten ved aflevering og afhentning, og der behøver så ikke at blive vekslet mange ord.
Held og lykke med det.
Anmeld