Frøken J. skriver:
Har nok bare brug for noget opmuntring. I mandags oprettede jeg jo et emne om, at min kæreste var væk hele ugen og jeg synes det var hårdt. I havde ret, førstedagen var det værste, og derefter har jeg haft det fint. Men jeg har været hos min mor indtil i dag, hvor jeg er kommet hjem i vores egen lejlighed, og jeg tuder faktisk lidt 
Det er klart der også er hormoner involveret, men jeg føler mig pludselig så alene! Sidder her i dobbeltsengen, og han er her ikke. Jeg føler mig fuldstændig deprimeret og nede i kulkælderen af savn. Og desuden er jeg blevet hamrende syg, og kan bare sidde her og kukkelure. Føler mig næsten lammet af tristhed, for jeg orker ikke noget.. Og her ligner en svinesti, fordi jeg ikke nåede at tage opvasken mandag, og har rodet siden jeg kommer hjem.
Trænger også til at blive ryddet op.. Men jeg er bare så træt, så ked af det og SYG. Og har det også skidt med mig selv over den pose chips jeg har kværnet. Fuck hvor er jeg klam, altså!
Nå, jeg ved ikke.. Har måske bare brug for medlidenhed eller opmuntrende ord! Der er ufattelig lang tid til søndag, når man er syg og ikke rigtig kan foretage sig noget.. Og jeg savner bare at ligge i hans arme, og at han kysser mig på panden.. Savner endda den der albue han tit kommer til at give mig i hovedet om natten, når han vender sig.
Men ja, generelt føler jeg mig bare VIRKELIG ensom lige nu og er totalt tudefjæs. Snøft
det er heller ikke sjovt at undvære den man elsker i så lang tid, kan godt følge dig
du får lige en
og håber dagene går hurtige så det snart er søndag så du får din kæreste hjem igen knuz