HELT nede i kulkælderen!

Har nok bare brug for noget opmuntring. I mandags oprettede jeg jo et emne om, at min kæreste var væk hele ugen og jeg synes det var hårdt. I havde ret, førstedagen var det værste, og derefter har jeg haft det fint. Men jeg har været hos min mor indtil i dag, hvor jeg er kommet hjem i vores egen lejlighed, og jeg tuder faktisk lidt 

Det er klart der også er hormoner involveret, men jeg føler mig pludselig så alene! Sidder her i dobbeltsengen, og han er her ikke. Jeg føler mig fuldstændig deprimeret og nede i kulkælderen af savn. Og desuden er jeg blevet hamrende syg, og kan bare sidde her og kukkelure. Føler mig næsten lammet af tristhed, for jeg orker ikke noget.. Og her ligner en svinesti, fordi jeg ikke nåede at tage opvasken mandag, og har rodet siden jeg kommer hjem.

Trænger også til at blive ryddet op.. Men jeg er bare så træt, så ked af det og SYG. Og har det også skidt med mig selv over den pose chips jeg har kværnet. Fuck hvor er jeg klam, altså!

Nå, jeg ved ikke.. Har måske bare brug for medlidenhed eller opmuntrende ord! Der er ufattelig lang tid til søndag, når man er syg og ikke rigtig kan foretage sig noget.. Og jeg savner bare at ligge i hans arme, og at han kysser mig på panden.. Savner endda den der albue han tit kommer til at give mig i hovedet om natten, når han vender sig.

Men ja, generelt føler jeg mig bare VIRKELIG ensom lige nu og er totalt tudefjæs. Snøft  

Årh jeg sender dig lige lidt kram herfra

Det er sgi hårdt når manden tager hjemmefra og sengen føles altid 3 x så stor når man ligger i den alene...og så er du også både gravid og syg, så forstår skam godt hvis du føler dig lidt trist! Men tænk positivt - han er snart hjemme ved dig igen  Og lad da lejligheden rode indtil du er klar og frisk til at begive dig i gang med oprydningen - det er tilladt at det hele flyder engang imellem og det samme når der ryger en pose chips eller andet usundt ned! Det må man gerne

/Fenja

Frøken J. skriver:

Har nok bare brug for noget opmuntring. I mandags oprettede jeg jo et emne om, at min kæreste var væk hele ugen og jeg synes det var hårdt. I havde ret, førstedagen var det værste, og derefter har jeg haft det fint. Men jeg har været hos min mor indtil i dag, hvor jeg er kommet hjem i vores egen lejlighed, og jeg tuder faktisk lidt 

Det er klart der også er hormoner involveret, men jeg føler mig pludselig så alene! Sidder her i dobbeltsengen, og han er her ikke. Jeg føler mig fuldstændig deprimeret og nede i kulkælderen af savn. Og desuden er jeg blevet hamrende syg, og kan bare sidde her og kukkelure. Føler mig næsten lammet af tristhed, for jeg orker ikke noget.. Og her ligner en svinesti, fordi jeg ikke nåede at tage opvasken mandag, og har rodet siden jeg kommer hjem.

Trænger også til at blive ryddet op.. Men jeg er bare så træt, så ked af det og SYG. Og har det også skidt med mig selv over den pose chips jeg har kværnet. Fuck hvor er jeg klam, altså!

Nå, jeg ved ikke.. Har måske bare brug for medlidenhed eller opmuntrende ord! Der er ufattelig lang tid til søndag, når man er syg og ikke rigtig kan foretage sig noget.. Og jeg savner bare at ligge i hans arme, og at han kysser mig på panden.. Savner endda den der albue han tit kommer til at give mig i hovedet om natten, når han vender sig.

Men ja, generelt føler jeg mig bare VIRKELIG ensom lige nu og er totalt tudefjæs. Snøft  

Først får du lige en masse  herfra 

Lad rod være rod og forkæl dig selv  Tænk på det snart er søndag, og så er han hjemme hos dig igen - selv om jeg ved det er svært 

Årh søde

Brok dig til mig alt det du vil. Jeg er lige her!

Fenja09 skriver:

Årh jeg sender dig lige lidt kram herfra

Det er sgi hårdt når manden tager hjemmefra og sengen føles altid 3 x så stor når man ligger i den alene...og så er du også både gravid og syg, så forstår skam godt hvis du føler dig lidt trist! Men tænk positivt - han er snart hjemme ved dig igen  Og lad da lejligheden rode indtil du er klar og frisk til at begive dig i gang med oprydningen - det er tilladt at det hele flyder engang imellem og det samme når der ryger en pose chips eller andet usundt ned! Det må man gerne

/Fenja

Tak for krammet!

Og ja, den føles nemlig kæmpestor og tom. Især også fordi vi ikke har boet her så længe, så det føles som et anderledes hjem, når han ikke er her. Men det med rodet.. Er nok sådan lidt OCD Jeg føler mig konstant stresset, når der roder. Jeg kan ikke have det, det føles forkert, og jeg føler mig ikke afslappet 

Babymor2010 skriver:

Først får du lige en masse  herfra 

Lad rod være rod og forkæl dig selv  Tænk på det snart er søndag, og så er han hjemme hos dig igen - selv om jeg ved det er svært 

Tusind tak! 

Men jeg har det bare ikke godt med rod.. Kan ikke lade være med at fokusere på, at det er der, når der roder 

Laulund87 skriver:

Årh søde

Brok dig til mig alt det du vil. Jeg er lige her!

Tak søde Åh men altså! Så tænker man også på, om man nu har været en dejlig nok kæreste på det seneste, om man skulle have været sødere og mindre hormonel.. Selvom han skriver og ringer hver dag og siger han savner mig. Ih...

Og så faldt jeg lige over det her billede fra vores første miniferie sammen. SUK!

Frøken J. skriver:

Tak søde Åh men altså! Så tænker man også på, om man nu har været en dejlig nok kæreste på det seneste, om man skulle have været sødere og mindre hormonel.. Selvom han skriver og ringer hver dag og siger han savner mig. Ih...

Og så faldt jeg lige over det her billede fra vores første miniferie sammen. SUK!

Hvor er I bare søde, det er helt vildt!

Du må altså holde op med at dunke dig selv sådan i hovedet. Du er jo en fantastisk pige og det er DERFOR han er sammen med dig. Jeg er 100% sikker på at han savner dig lige så meget som du savner ham. Det siger han jo selv! Og gravide er bare hormonelle og det ved han godt.

Frøken J. skriver:

Har nok bare brug for noget opmuntring. I mandags oprettede jeg jo et emne om, at min kæreste var væk hele ugen og jeg synes det var hårdt. I havde ret, førstedagen var det værste, og derefter har jeg haft det fint. Men jeg har været hos min mor indtil i dag, hvor jeg er kommet hjem i vores egen lejlighed, og jeg tuder faktisk lidt 

Det er klart der også er hormoner involveret, men jeg føler mig pludselig så alene! Sidder her i dobbeltsengen, og han er her ikke. Jeg føler mig fuldstændig deprimeret og nede i kulkælderen af savn. Og desuden er jeg blevet hamrende syg, og kan bare sidde her og kukkelure. Føler mig næsten lammet af tristhed, for jeg orker ikke noget.. Og her ligner en svinesti, fordi jeg ikke nåede at tage opvasken mandag, og har rodet siden jeg kommer hjem.

Trænger også til at blive ryddet op.. Men jeg er bare så træt, så ked af det og SYG. Og har det også skidt med mig selv over den pose chips jeg har kværnet. Fuck hvor er jeg klam, altså!

Nå, jeg ved ikke.. Har måske bare brug for medlidenhed eller opmuntrende ord! Der er ufattelig lang tid til søndag, når man er syg og ikke rigtig kan foretage sig noget.. Og jeg savner bare at ligge i hans arme, og at han kysser mig på panden.. Savner endda den der albue han tit kommer til at give mig i hovedet om natten, når han vender sig.

Men ja, generelt føler jeg mig bare VIRKELIG ensom lige nu og er totalt tudefjæs. Snøft  

Lad rod være rod - det løber sjældent nogen steder Og det er da helt i orden at spise en pose chips, når man er gravid - hvis det er det baby har lyst til