Mi skriver:
Nu må jeg se om jeg kan få mig formuleret rigtig og ikke stødende:
Jeg hører ind i mellem om at der er fattigdom i Danmark. Det er jeg som sådan ikke fuldstændig uenig i. Men jeg mener ikke at det er en reel fattigdom, for folk kan jo få mad, tøj og husly. Men det er vel et spørgsmål om definitionen på fattigdom.
Hvis man fx får kontanthjælp, hvad er satsen så, altså hvor meget får man. Jeg mener nemlig ikke at det er så meget, men så har man jo til gengæld også friplads i institutionen, ofte også boligstøtte og måske også forhøjet børnepenge i nogle tilfælde.
Hvad med jer. Hvordan oplever i fattigdom i Danmark? Hvis nogle af jer er på kontanthjælp, hvordan oplever i så det. Og hvis i vil dele det, hvad er jeres rådighedsbeløb så. Rådighedsbeløb er selvfølgelig en relativ størrelse, for man kan jo i princippet godt have et lille rådighedsbeløb, men en stor indkomst. Hvis man har dyr telefon, internet, forsikring, bil og lign, så er der jo ikke så meget tilbage.
Her lever vi for min mands løn, ca 20.000kr udbetalt. Men vi bor i hus og har bil, så der er mange udgifter. Vi holder alt hvad vi kan på et absolut minimum, og så går det faktisk fint. Vi er to voksne og tre børn. Tilbage til mad, husholdning, gaver, tøj, uforudsete udgifter og lign er 7500kr om måneden.
Nå, men hvordan oplever i fattigdom i Danmark, og findes det overhovedet?
Der findes en del mennesker i dk, som lever for hvad de kan tigge sig til på gaden, en af eksperterne på området anslår tallet (gælder også når de bor på midlertidige bopæle) så højt som 90.000 mennesker på landsplan.. det er mange..