Endelig!

gravid20 skriver:

så tøser, så tog jeg mig sammen langt om længe.. har skrevet en del om min situation med mit barns far og jeg, det er nu helt slut, og jeg har fulgt jeres råd, og flytter tilbage til min familie og mine venner hjemme i jylland,hvor jeg starter hjemme ved mine forældre og sparre op og hvor jeg får en 4 værelses til næsten ingen penge inden jeg føder, og starter på HF så jeg kan komme videre i drømmen om drømmejobbet  

- tudsind tak for jeres hjælp og støtte, det har betydet rigtig meget, ellers havde jeg blevet her, og stadig ventet på ham, så TAK fordi at i hjalp mig videre 

 

- nu er spørgsmålet så, hvad gør jeg nu ? har jo mest af alt lyst til bare at skifte nr. og slette ALT kontakt til ham, men kan jeg jo ikke når han er far til mit barn (selvom at han ikke vil skrive under på det) .

nogen gode råd til hvordan man kommer videre herfra? alt kontakt gør virkelig ondt når man tænker på hvad han har budt mig... men kan jeg tillade mig at vente til han kommer til mig, og stoppe med at kæmpe for at han vil have noget med vores barn at gøre ? eller er det for hurtigt at give op ? 

Jeg synes dit barn har et krav om at vide hvor han/hun kommer fra, jeg ville have påtvunget ham fadderskabet, modtaget børnepenge og ellers holdt min mund lukket indtil barnet kunne forstå begreber som "uønsket af den ene part, dybt elsket af den anden" og "far var for ung til mig som barn"

At han kan vælge at gøre dig gravid og ingen konsekvenser får af det, ville berøre mig dybt som mor. Og jeg tror på at det er sundt for et menneske at vide hvor det kommer fra, selvfølgeligt skal oplysningerne tilpasses alderen

Jonatansmor skriver:

Jeg synes dit barn har et krav om at vide hvor han/hun kommer fra, jeg ville have påtvunget ham fadderskabet, modtaget børnepenge og ellers holdt min mund lukket indtil barnet kunne forstå begreber som "uønsket af den ene part, dybt elsket af den anden" og "far var for ung til mig som barn"

At han kan vælge at gøre dig gravid og ingen konsekvenser får af det, ville berøre mig dybt som mor. Og jeg tror på at det er sundt for et menneske at vide hvor det kommer fra, selvfølgeligt skal oplysningerne tilpasses alderen

Selvf. bliver han påtvunget faderskabet . ingen tvivl om det , dog er jeg i tvivl om hvor længe jeg bør kæmpe for at han vil have noget at gøre med den bette, og hvornår det er okay at jeg siger stop og lader ham selv rode rundt med det. han har fået tilbudet om at tage med til fødsel og sådan noget, og han har også fået a vide at vil han deltage skal han være velkommen. ingen tvivl om at jeg ville vente en passende årrække med at fortælle mit ban om situationen med faren. men hvordan forklare man lige sit barn at mor var 20 og kunne godt tage sig a dig, far var 24 og var for "ung". men den bekymring til den tid  

gravid20 skriver:

hehe er sikker på der nok skal komme en anden, som kan være pap-far for den bette, men ville jo gerne have at den kendte bare lidt til bio-faren... 

Men ja det nok en god ide at vente og se om han skulle ombestemme sig, og ellers, så skal der nok komme en anden som vil overtage fader-rollen .. 

 

- Det er da en træls situation du står i, hvor længe har du været en del af barnets liv ? 

Er så heldig og have min mand endnu.. og mon ikke med tiden jeg nok skal få lov at adotere hende..

Men vi har gjort det vil har samelet alt hvad der var af dem sammen og hende (10 år fylder meget) på cd'er og de løse billeder har vi gemt i en mappe, som Tammie kan få når hun er gammel nok til og forstå hvad betydning sådan noget har. Plus hun også får af vide når hun er gammel nok til det, hvorfor tingene er som de er i dag.

Så gem hvad du har af jer sammen. For på et tidspunkt vil det være guldværd for bebs..

Vi har også gjort meget ud af og fortælle hvor hun kommer fra og er ikke et sekund i tvil om det. Men som hun selv siger hun vil heller være ved os. Det er også her hun høre til..

Men som hun ser på det er den eneste forskel på hende og hendes søster (plus bebs i maven) Er jeg har haft dem i maven og jeg har ikke haft hende.. og når hun spørg ind til bio mor, svare vi så godt vi kan på de spørgsmål hun nu har... For os er det vigtigt at der ikke er forskel på børnen og som jeg siger hvis folk spørg, så er hun min alle ander steder end på papiret..

Jeg mangler dog nogle vigtige ting som alle de første sygdomme om alt sådan noget. Men der har vi hendes barne bog som jeg kigger i..

Men Jeg har svært ved som mor og se på min datter er skuffet, sur eller ked af det.. Over noget jeg ikke kan gøre noget ved andet end være der og trøste når der er brug for det

Håber det giver mening...

Tillykke!!!!!!!!!

Hvis han ikke vil være far, så syntes jeg bare du skal lade være med at kontakte ham. Det har han jo for så vidt ret til at vælge. Desuden har dit barn jo ikke brug for en far, som faktisk ikke har lydt til at være det. Lad ham komme, hvis han får lyst til at se hende, og elles så kom i videre sammen, din lille baby og dig

gravid20 skriver:

Selvf. bliver han påtvunget faderskabet . ingen tvivl om det , dog er jeg i tvivl om hvor længe jeg bør kæmpe for at han vil have noget at gøre med den bette, og hvornår det er okay at jeg siger stop og lader ham selv rode rundt med det. han har fået tilbudet om at tage med til fødsel og sådan noget, og han har også fået a vide at vil han deltage skal han være velkommen. ingen tvivl om at jeg ville vente en passende årrække med at fortælle mit ban om situationen med faren. men hvordan forklare man lige sit barn at mor var 20 og kunne godt tage sig a dig, far var 24 og var for "ung". men den bekymring til den tid  

jeg var også 20 og min daværende kæreste var også ældre end mig, da jeg blev gravid var jeg ikek klar til børn, det bleev jeg fordi jeg havde de her 9-10 mdr til at vende mig til det i, mænd kan ikke forholde sig på samme måde, fordi de ikke bærer barnet under hjertet i 9 mdr. 

Det kan være at han vender når han ser barnet, man ved det aldrig., jeg vil tillade ham at se barnet når han kan og vil, men jeg vil ikke presse på for samvær, det får man aldrig noget godt ud af.

Efter 10 år med press her fra fik jeg beskeden af min eks og hans kone jeg var en dårlig mor fordi jeg "hele tiden" prøvede på at tvinge dem til samvær, og det var jo ikke fordi jeg villle af med hende, nej men fordi jeg synes hun fortjente hendes far. Så efter den udmelding fra dem så er jeg holdt, jeg spørger aldrig om de vil have noget ferie med hende eller helligdage,  hvis han vil hende ved han hvor vi bor.

gravid20 skriver:

Selvf. bliver han påtvunget faderskabet . ingen tvivl om det , dog er jeg i tvivl om hvor længe jeg bør kæmpe for at han vil have noget at gøre med den bette, og hvornår det er okay at jeg siger stop og lader ham selv rode rundt med det. han har fået tilbudet om at tage med til fødsel og sådan noget, og han har også fået a vide at vil han deltage skal han være velkommen. ingen tvivl om at jeg ville vente en passende årrække med at fortælle mit ban om situationen med faren. men hvordan forklare man lige sit barn at mor var 20 og kunne godt tage sig a dig, far var 24 og var for "ung". men den bekymring til den tid  

Helt ærligt, så havde jeg nok bare ladet ham sejle sin egen sø. Du har da så rigeligt at se til, uden han skal skabe mere bøvl og han finder ud af en dag, hvad det vil sige ikke at have kontakt til sit barn. Men det er vist en oplevelse man skal gøre sig på egen hånd...

Mor til 2, snart 3 skriver:

Er så heldig og have min mand endnu.. og mon ikke med tiden jeg nok skal få lov at adotere hende..

Men vi har gjort det vil har samelet alt hvad der var af dem sammen og hende (10 år fylder meget) på cd'er og de løse billeder har vi gemt i en mappe, som Tammie kan få når hun er gammel nok til og forstå hvad betydning sådan noget har. Plus hun også får af vide når hun er gammel nok til det, hvorfor tingene er som de er i dag.

Så gem hvad du har af jer sammen. For på et tidspunkt vil det være guldværd for bebs..

Vi har også gjort meget ud af og fortælle hvor hun kommer fra og er ikke et sekund i tvil om det. Men som hun selv siger hun vil heller være ved os. Det er også her hun høre til..

Men som hun ser på det er den eneste forskel på hende og hendes søster (plus bebs i maven) Er jeg har haft dem i maven og jeg har ikke haft hende.. og når hun spørg ind til bio mor, svare vi så godt vi kan på de spørgsmål hun nu har... For os er det vigtigt at der ikke er forskel på børnen og som jeg siger hvis folk spørg, så er hun min alle ander steder end på papiret..

Jeg mangler dog nogle vigtige ting som alle de første sygdomme om alt sådan noget. Men der har vi hendes barne bog som jeg kigger i..

Men Jeg har svært ved som mor og se på min datter er skuffet, sur eller ked af det.. Over noget jeg ikke kan gøre noget ved andet end være der og trøste når der er brug for det

Håber det giver mening...

det giver fin mening, opg respekt for at du har taget hende til dig som din egen, håber du en dag får lov til at adoptere hvis moren fortsat ikke vil have hende .  

Mi skriver:

Tillykke!!!!!!!!!

Hvis han ikke vil være far, så syntes jeg bare du skal lade være med at kontakte ham. Det har han jo for så vidt ret til at vælge. Desuden har dit barn jo ikke brug for en far, som faktisk ikke har lydt til at være det. Lad ham komme, hvis han får lyst til at se hende, og elles så kom i videre sammen, din lille baby og dig

tror også jeg stopper med at kæmpe for det nu, det tager jo også ret hårdt på mig efterhånden. 

SjeBets skriver:

jeg var også 20 og min daværende kæreste var også ældre end mig, da jeg blev gravid var jeg ikek klar til børn, det bleev jeg fordi jeg havde de her 9-10 mdr til at vende mig til det i, mænd kan ikke forholde sig på samme måde, fordi de ikke bærer barnet under hjertet i 9 mdr. 

Det kan være at han vender når han ser barnet, man ved det aldrig., jeg vil tillade ham at se barnet når han kan og vil, men jeg vil ikke presse på for samvær, det får man aldrig noget godt ud af.

Efter 10 år med press her fra fik jeg beskeden af min eks og hans kone jeg var en dårlig mor fordi jeg "hele tiden" prøvede på at tvinge dem til samvær, og det var jo ikke fordi jeg villle af med hende, nej men fordi jeg synes hun fortjente hendes far. Så efter den udmelding fra dem så er jeg holdt, jeg spørger aldrig om de vil have noget ferie med hende eller helligdage,  hvis han vil hende ved han hvor vi bor.

tja, må vel bare vente og se tiden an så  

håber han får styr på sit liv . 

Jonatansmor skriver:

Helt ærligt, så havde jeg nok bare ladet ham sejle sin egen sø. Du har da så rigeligt at se til, uden han skal skabe mere bøvl og han finder ud af en dag, hvad det vil sige ikke at have kontakt til sit barn. Men det er vist en oplevelse man skal gøre sig på egen hånd...

det har du nok ret i .. bliver nok også bedre når jeg flytter væk fra ham ..