Endelig!

så tøser, så tog jeg mig sammen langt om længe.. har skrevet en del om min situation med mit barns far og jeg, det er nu helt slut, og jeg har fulgt jeres råd, og flytter tilbage til min familie og mine venner hjemme i jylland,hvor jeg starter hjemme ved mine forældre og sparre op og hvor jeg får en 4 værelses til næsten ingen penge inden jeg føder, og starter på HF så jeg kan komme videre i drømmen om drømmejobbet  

- tudsind tak for jeres hjælp og støtte, det har betydet rigtig meget, ellers havde jeg blevet her, og stadig ventet på ham, så TAK fordi at i hjalp mig videre 

 

- nu er spørgsmålet så, hvad gør jeg nu ? har jo mest af alt lyst til bare at skifte nr. og slette ALT kontakt til ham, men kan jeg jo ikke når han er far til mit barn (selvom at han ikke vil skrive under på det) .

nogen gode råd til hvordan man kommer videre herfra? alt kontakt gør virkelig ondt når man tænker på hvad han har budt mig... men kan jeg tillade mig at vente til han kommer til mig, og stoppe med at kæmpe for at han vil have noget med vores barn at gøre ? eller er det for hurtigt at give op ? 

Et godt råd fra en en lidt anden vinkel.. Vores største datter er jo kun min mands, men hun boede ved ham da vi lærte hinanden og kende. Hun er min alle andre steder end på papiret. Og det gør ondt og tænke på hvis der sker min noget mister jeg også hende.. Fordi jeg ingen ret har. At jeg ikke vil kæmpe for at beholde hende er en helt anden sag. Men hun er så stor nu og ser kun bio mor 14 dage om året ca. Og det er begyndt at gøre ondt på hende, hun kan ikke forstå hvorfor hun ikke vil se hende mere.. Hvis han ikke vil skrive under så lad være med at kæmpe. For det kan være du er så heldig at der kommer en der syntes dit barn er lige så fantastisk som jeg syntes min datter er håber det gav mening

Mor til 2, snart 3 skriver:

Et godt råd fra en en lidt anden vinkel.. Vores største datter er jo kun min mands, men hun boede ved ham da vi lærte hinanden og kende. Hun er min alle andre steder end på papiret. Og det gør ondt og tænke på hvis der sker min noget mister jeg også hende.. Fordi jeg ingen ret har. At jeg ikke vil kæmpe for at beholde hende er en helt anden sag. Men hun er så stor nu og ser kun bio mor 14 dage om året ca. Og det er begyndt at gøre ondt på hende, hun kan ikke forstå hvorfor hun ikke vil se hende mere.. Hvis han ikke vil skrive under så lad være med at kæmpe. For det kan være du er så heldig at der kommer en der syntes dit barn er lige så fantastisk som jeg syntes min datter er håber det gav mening

tja, så kan det jo også være jeg slipper for plukveer. hvis den del af stesset bliver taget fra mine skuldre.. jeg syns bare det er rigtig svært, for jeg føler jo lidt et ansvar for at min baby kommer til at vokse op og kende sin far . 

men kan jo være du har ret og der så kommer en som gerne vil have den bette og mig  

gravid20 skriver:

tja, så kan det jo også være jeg slipper for plukveer. hvis den del af stesset bliver taget fra mine skuldre.. jeg syns bare det er rigtig svært, for jeg føler jo lidt et ansvar for at min baby kommer til at vokse op og kende sin far . 

men kan jo være du har ret og der så kommer en som gerne vil have den bette og mig  

Syntes i alt fald du skal overveje det kræftigt.. Han kan jo komme hvis han vil vise interesse i dit barns liv.. Hvis han ombestemmer. Men heller det end stå som vi nu står.. Med en pige der er forvirret og trist og savner.. Der skal nok komme.. Bare vent du virker jo som en fornuftig sød pige der skal nok komme en..

Tillykke med beslutningen.

Det skal nok blive rigtig godt for dig at komme "hjem".

Jeg ville lade det være op til ham selv. Man kan ikke tvinge en mand til at ville være far.
Det er langt bedre ikke at have en biofar end en far der svigter en, ikke overholder aftaler og kun gider halvt.

Han skal komme til sit barn. Ikke omvendt.

Mor til 2, snart 3 skriver:

Syntes i alt fald du skal overveje det kræftigt.. Han kan jo komme hvis han vil vise interesse i dit barns liv.. Hvis han ombestemmer. Men heller det end stå som vi nu står.. Med en pige der er forvirret og trist og savner.. Der skal nok komme.. Bare vent du virker jo som en fornuftig sød pige der skal nok komme en..

hehe er sikker på der nok skal komme en anden, som kan være pap-far for den bette, men ville jo gerne have at den kendte bare lidt til bio-faren... 

Men ja det nok en god ide at vente og se om han skulle ombestemme sig, og ellers, så skal der nok komme en anden som vil overtage fader-rollen .. 

 

- Det er da en træls situation du står i, hvor længe har du været en del af barnets liv ? 

RGN skriver:

Tillykke med beslutningen.

Det skal nok blive rigtig godt for dig at komme "hjem".

Jeg ville lade det være op til ham selv. Man kan ikke tvinge en mand til at ville være far.
Det er langt bedre ikke at have en biofar end en far der svigter en, ikke overholder aftaler og kun gider halvt.

Han skal komme til sit barn. Ikke omvendt.

Du har nok ret, føler bare lidt jeg giver op, og hver gang jeg har sagt at det må han selv finde ud af, er han kommet med en eller anden komentar om at jeg er en dårlig mor og burde kæmpe meget mere for at han ville være en del a barnets liv så syns det svært - 

gravid20 skriver:

hehe er sikker på der nok skal komme en anden, som kan være pap-far for den bette, men ville jo gerne have at den kendte bare lidt til bio-faren... 

Men ja det nok en god ide at vente og se om han skulle ombestemme sig, og ellers, så skal der nok komme en anden som vil overtage fader-rollen .. 

 

- Det er da en træls situation du står i, hvor længe har du været en del af barnets liv ? 

 det er en lang træls kamp hvis faderen ikke gider, jeg har en datter på snart 11 og faderen og jeg gik fra hinanden da hun var 4 mdr.  og siden har jeg også følt et ansvar for at min datter skulle kende sin far, men han "orkede " ikke at være far, så jeg har tid bøjet mig baglæns for at følge ham i hans krav fordi jeg synes han skulle se sin datter, i dag kan jeg godt se at hva nytter det når manden bare ikke gider, som en anden skriver man kan ikke tvinge dem til at være far. Og jeg gider ikke presse på for mere samvær mere, så må han undvære sin skønne datter, det er bare desværre hende det går ud over med tiden.   

 

Det er ikke nemt. Hvorfor vil han ikke skrive under på han er faderen ? det var da en sær holding, med mindre han vitterlig er i tvivl

jeg ville holde ham opdateret med en sms når du har været ved jordmoder og til scanning osv ...

senere når barnet er født kan kan jo "dømmes" til at være far til barnet ... mener det går gennem statsforvaltningen ... men det kan du garanteret spørge jm om ...

hvem ved ... det kan være han vender og tager sin del af ansvaret når den tid kommer .. hvis ikke kommer han under alle omstændigheder til at betale børnepenge til dig ...

 

din baby skal nok få et fantastisk liv du har jo din families støtte

SjeBets skriver:

 det er en lang træls kamp hvis faderen ikke gider, jeg har en datter på snart 11 og faderen og jeg gik fra hinanden da hun var 4 mdr.  og siden har jeg også følt et ansvar for at min datter skulle kende sin far, men han "orkede " ikke at være far, så jeg har tid bøjet mig baglæns for at følge ham i hans krav fordi jeg synes han skulle se sin datter, i dag kan jeg godt se at hva nytter det når manden bare ikke gider, som en anden skriver man kan ikke tvinge dem til at være far. Og jeg gider ikke presse på for mere samvær mere, så må han undvære sin skønne datter, det er bare desværre hende det går ud over med tiden.   

 

Det er ikke nemt. Hvorfor vil han ikke skrive under på han er faderen ? det var da en sær holding, med mindre han vitterlig er i tvivl

Ja det nemlig rigtig svært, men tror bare jeg må vente og se hvad der sker, stresser mig selv rigtig meget pga. det og slytningen osv. de første plukveer har desværre allerede meldt sin ankomst  

Jamen han håber vel bare at det ikke er hans, jeg har aldrig i modsætning til ham været sammen med andre i vores lange forhold, så det ikke fordi jeg er nervøs over svaret, det kender jeg godt.. men sidst han skulle være far var der mange mulige, så det nok derfor + han ikke orker at skulle tage stilling til noget som helst for tiden.