Jeg har skrevet nej aldrig, men selvfølgelig er der sværre situationer.
B.la. storrøg farmor og farfar da min ældste var lille, men jeg tog ham konsekvent og forlod rummet når en af dem tændte en smøg og i starten var det rigtig tit
De blev dog så trætte af ikke at se så meget til ham at de selv foreslog at ryge i køkkenet kun, når han var der
-idag er hun helt holdt op og farfar ryger kun ude når vi er der
Vi valgte ikke at fokusere på at der var partikler i huset selvom de ikke lige røg nu og kun undgå den direkte røg og altid med et smil. Jeg sagde "Selvfølgelig skal du ryge, det er dit hjem - vi flytter os da bare - det er ikke noget problem!" Den tilgang virkede i længden, men den kræver at man er lidt vedholdende i starten og ligeglad med at man ikke rigtig er med.
Samme tilgang har jeg andre steder, folk må ryge alt det de vil, men jeg flytter mig med mine børn - til et røgfrit sted!
Anmeld
