Jeg er bange..

grinny skriver:

Der er overhovedet intet sket i mit liv og derfor tænker jeg også at det måske kunne være noget angst  Men hvorfor jeg lige pludselig har fået det er mig en gåde!

Jeg har snakket med min kæreste om det og overvejer nu om jeg skal søge læge, hvilket jeg nok burde

Tror det vil være en rigtig god ide at kontakte lægen, for du skal jo ikke have ødelagt din hverdag pga det.

Det lyder meget som angstanfald og det kan komme af mange årsager - gælder bare lige om at finde indtil det der "tricker" det.

/Fenja

jeg kender det.. jeg har det ofte/tit på samme måde.... jeg har dog også en oplevelse med i bagagen...

Her har jeg både udtænkt planer for hvordan jeg skal reagere hvis jeg er alene eller hvis manden er hjemme..

Vi har lagt en nøgle inde på bettemandens værelse, så jeg kan låse mig ind hos ham..

Vi har en bat liggende i soveværelset også...

Jeg har snakket en del med min mand om det, og efter der er kommet "klare" linjer til min frygt, så har jeg nemmere ved at falde i søvn... Men kan godt bruge tid på at falde i søvn ......

Ved ikke om du kan bruge det til noget.... men du er ikke alene..

Som mange andre har skrevet synes jeg også at du skal kontakte din læge, det er meget vigtigt at du får taget hånd om det nu før det er for sent.

Det er ikke for at male f*nden på væggen men jeg har det selv sådan nogle dage endnu, jeg gik til min læge og fandt ud af at jeg faktisk havde udviklet angst, tvangstanker samt drepression.

Min angst har været så omfattet at jeg faktisk endte med ikke at komme ud af døren uden jeg mere eller mindre blev tvunget til det. Sådan en ting som handle ind i den lokale Aldi gjorde jeg ikke i flere år. Jeg undgik alt og alle.

Jeg begyndte med samtaleterapi og har fået det nogenlunde under kontrol men har mange gange tænkt at hvis bare det var blevet "opdaget" mange år før så kunne det være at jeg ikke havde levet et isoleret liv i over 6 år.

Jeg ved godt at dit ikke er nået til det punkt endnu men det kan komme før end du overhovedet aner det.

Jeg håber at du kommer igennem det her på den mest behagelige måde som du nu kan

KittyGirl skriver:

jeg kender det.. jeg har det ofte/tit på samme måde.... jeg har dog også en oplevelse med i bagagen...

Her har jeg både udtænkt planer for hvordan jeg skal reagere hvis jeg er alene eller hvis manden er hjemme..

Vi har lagt en nøgle inde på bettemandens værelse, så jeg kan låse mig ind hos ham..

Vi har en bat liggende i soveværelset også...

Jeg har snakket en del med min mand om det, og efter der er kommet "klare" linjer til min frygt, så har jeg nemmere ved at falde i søvn... Men kan godt bruge tid på at falde i søvn ......

Ved ikke om du kan bruge det til noget.... men du er ikke alene..

Jeg har også snakket rigtig meget med min kæreste om det og han har sagt at jeg bare skal vække ham når det bliver slemt, men det har jeg jo heller ikke lyst til, han skal jo have sin søvn. 

Fenja09 skriver:

Tror det vil være en rigtig god ide at kontakte lægen, for du skal jo ikke have ødelagt din hverdag pga det.

Det lyder meget som angstanfald og det kan komme af mange årsager - gælder bare lige om at finde indtil det der "tricker" det.

/Fenja

Jeg tror at grunden er alt det der sker i verden og især det med verdens undergang fordi det er en tanke jeg slet ikke kan holde ud. 

Clotte skriver:

Som mange andre har skrevet synes jeg også at du skal kontakte din læge, det er meget vigtigt at du får taget hånd om det nu før det er for sent.

Det er ikke for at male f*nden på væggen men jeg har det selv sådan nogle dage endnu, jeg gik til min læge og fandt ud af at jeg faktisk havde udviklet angst, tvangstanker samt drepression.

Min angst har været så omfattet at jeg faktisk endte med ikke at komme ud af døren uden jeg mere eller mindre blev tvunget til det. Sådan en ting som handle ind i den lokale Aldi gjorde jeg ikke i flere år. Jeg undgik alt og alle.

Jeg begyndte med samtaleterapi og har fået det nogenlunde under kontrol men har mange gange tænkt at hvis bare det var blevet "opdaget" mange år før så kunne det være at jeg ikke havde levet et isoleret liv i over 6 år.

Jeg ved godt at dit ikke er nået til det punkt endnu men det kan komme før end du overhovedet aner det.

Jeg håber at du kommer igennem det her på den mest behagelige måde som du nu kan

 

Jeg er heldigvis ikke kommet helt derud endnu, men ja hvis jeg ikke snakker med lægen ender jeg nok der.

Jeg kan stadig godt gå ud om dagen, men lige så snart det bliver mørkt går jeg ingen steder fordi der kunne jo ske noget, jeg kunne jo blive overfaldt. Det er noget der ødelægger mit liv rigtig meget fordi jeg kan kun tænke negativt, men det er jo klart når man hører om alt det der sker.

grinny skriver:

... For at sove 

Når jeg går i seng vender og drejer jeg mig mange gange og kan simpelthen ikke falde i søvn! Jeg føler hele tiden der er nogen der kigger på mig og de eneste jeg kan tænke på er, om der kommer nogen og laver indbrud og om de vil dræbe min kæreste og jeg. Jeg er begyndt at ligge planer for hvordan vi bedst flygter fra lejligheden så vi kan få dyrene med og hvilke ting der er vigtige at få med ud, som f.eks. mobilen! 

Hvorfor tænker jeg sådan noget? Det har stået på i 2 måneder snart. Først troede jeg bare det var en fase, men synes godt den fase så må stoppe nu! Jeg bliver virkelig sindsyg! 

Jeg først når det bliver lyst og så jeg så til langt op dagen og så starter det hele igen. Lige i øjeblikket får jeg 4 - 5 timer om natten og det er jo bare ikke nok!

Nogen der har prøvet det eller kan give mig et godt råd eller bare et eller andet? 

Det lyder fuldstændig som det jeg ALTID gjorde som barn...

Jeg lå vågen halve og hele nætter og regnede ud hvordan jeg skulle få alle folk og dyr og vigtige ting ud af huset (især hvis det var et uvant sted for mig) hvis der opstod brand inde i huset. 

Jeg memoriserede hvor alle vinduer og døre var, og prøvede at huske brandbekæmpelsesregler for forskellige situationer (jeg har været mellem 8 og 15 år gammel)

Og når jeg havde tænkt mig igennem en situation, kom jeg altid i tanke om "hvad nu hvis branden opstår der eller der, eller jeg ikke kan åbne den eller den dør for ilden, eller jeg ikke kan vække folk ved at banke på ruder, eller hvis ingen tror på mig", og så måtte jeg starte forfra med at gennemtænke en ny situation....

Ofte stoppede det først når resten af huset vågnede, og jeg fik så ikke sovet.... 

Det er bare virkelig en ond cirkel, og jeg ved ikke hvad du kan gøre ved det.....

Men mit bedste råd er at finde ud af HVAD du er bange for, helt præcist, i fald sådan en situation rent faktisk skulle opstå....

For mit eget vedkommende tror jeg det handlede meget om ikke at blive hørt, og at jeg altid følte mig forpligtiget til at passe på alle andre, store som små. Og jeg følte ikke der var nogen der havde kontrol over tingene, så jeg var selv nødt til at have det... Og så tror jeg den største frygt bestod i at miste kontrollen, og overblikket....

grinny skriver:

Har prøvet det med et bestemt tidspunkt, men det virker ikke da jeg simpelthen slet ikke kan vågne efter kun få timer!

Jeg dyrker normalt motion hver dag, men efter dette er kommet kan jeg simpelthen ikke, har slet ikke kræfterne til det  Så det er kun blevet til at par korte gåture når vi skulle op og handle!

Kunne godt være jeg skulle droppe ideen med boldbat for ja, kommer nok bare til at tænke for meget på det.

Jeg hader bare det her, hader de tanker. Har aldrig været udsat for noget som helst. Tror desværre det er alt det der sker i verden der gør mig sindsyg 

Nej nej nej, søvnmangel og angst er ikke en god cocktail. Synes som de andre skriver at du skal skynde dig en tur på besøg hos doktoren.

Ønsker du får det bedre snart

grinny skriver:

Jeg tror at grunden er alt det der sker i verden og især det med verdens undergang fordi det er en tanke jeg slet ikke kan holde ud. 

Det kan sagtens have noget at sige ja.. For sådan har jeg det også.