Svigermor...

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Det lyder som min svigermor. Jeg elsker hende og er utrolig glad for hende, men lige når det kommer til børnene har hun altså ikke meget respekt for hvordan det skal gøres. Nogle gaange tror jeg sku hun er smådum  når hun ikke kan fatte det. Da jasmin var mindre lod hun hende heller ikke sove til middag, og nu hvor hun er 5 putter hun hende alt for sent i seng (00-00 tiden) Og vores lille ny på 9 uger skal hun absolut hen og vække, for som hun siger "hvornår for jeg ellers lov til at snakke med ham, Ja når han er vågen af sig selv!!!!

Nytårs aften fik jasmin lov at blive hos hende da vi ville hjem (jeg var gravid og holdt ikke længe ud) Der puttede hun hende først i seng kl 4..!!!!! Og ja, så hiver hun ungerne ud af hånden på en hvis man er i gang med noget, f.eks. et opgør med den store. Så er den kamp man har kæmpe tabt, og barnet synes at det er mor og far der er forkert på den. ihhh hvor er det træls. Og en masse andre ting.

men nok om det, det jeg ville frem till er at jeg forstår din frustration og du er ikke alene. Nævn en ting af gange for manden, og lige når den er sket. Og få nogle kæmpe ulykkelige og hysteriske anfald en gang imellem, så kommer du ud med det, og så vil han hen af vejen kunne forstå og selv se hvad det er hans mor gør. Sådan kom jeg igennem til min. Det var en frygtelig tid. Men åbenbart det der skulle til.

Min svigermor bliver langsomt bedre efter min kæreste er begyndt at sige noget til hende, men hun vil nok altid være lidt irriterende.

Så sent som for 3 dage siden da vi var til min kærestes søsters fødselsdag listede hun fra selskabet med besked m hun skulle tisse. 10 min senere skulle jeg lige tjekke til min baby, g hvem stod der med hovede helt nede i kalachen og lignede en der skulle have skæld ud? Min svigermor. Hendes kommentar " jamen har har slet ikke sovet" Selvom jeg havde putte ham og gået fra ham mens han var i dyb søvn for et kvarter siden.

Ved godt det er fordi hun er helt vild med ham, men synes bare det er synd for sådan en bette træt en at blive vækket når han skulle støttes til at få noget søvn i stedet.

Kære allesammen,

I får et kollektivt svar Det er dejligt at høre at man ikke er alene om at have en svigermor der bare er totalt for meget en gang imellem. Og jo, jeg er da også godt klar over at jeg skal være glad for at have bedsteforældre, som gerne VIL deres barnebarn, og jeg ØNSKER at de skal have et godt forhold, men samtidig synes jeg ikke det skal være ensbetydende med at de kan te sig som det passer dem. Jeg forlanger at min svigermor lytter og respekterer de rammer jeg sætter for vores barn og selvfølgelig må jeg også gå på kompromis med nogle ting - sådan er det jo med alt her i livet.

Jeg tror måske også det handler meget om at man som 1. gangsmor netop ikke har behov for en bedrevidende person, som man skal retfærdiggøre alt overfor, i sit liv, men en der bakker op. Sådan har jeg det ihvertfald - de andre kan bare skride 

Knus fra den frustrerede og igen, TAK for jeres støtte og fordi I gad lytte

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Har vi samme svigermor

Nej du er slet ikke den eneste der har det sådan. Min er på mange punkter lige som din.

Hun har hele tiden en eller anden kommentar til ting vi gør mht vores søn og det gjorde hun ikke dengang min kæreste var lille (nej det er så også næsten 30 år siden) verden ser en smule anderledes ud i dag.

Hun er også pisse irriterende, fordi hun mener ikke hun ser vores søn nok og brokker sin konstant over det, de ser ham i i hvert fald hver 14. dag og sådan som jeg har det med hende synes jeg det er rigeligt.

Jeg vil sige at hun var egentlig okay inden vi ventede os, men hun ødelagde det fuldstændig selv og jeg mistede alt respekt for hende, da hendes eneste kommentar da min kæreste sagde du skulle være bedsteforældre var "så skal det også være en pige" hvad f*** er det for noget lort at sige.

Da jeg så føder at de heldigvis på rejse, så de er ikke hjemme, men de får selvfølgelig et billed og info og så de kommer hjem og ser vores søn får jeg kommentaren " han er da meget sød, så gør det ikke så meget at det ikke blev en pige" '

Åh bliver helt gal, må heller stoppe nu eller kommer det til at fylde 100 siden for kan blive med.

Men du får lige et med på vejen.

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Nu får jeg nok temmelig meget på puklen for det her indlæg...

men synes det lyder temmelig utaknemlig... Din datter har en bedstemor, som gider og elsker sit barnebarn... og det er der  ikke mange som har i dagens danmark... mange i den generation arbejder stadigvæk...

Her i huset har jeg 3 børn, som alle mangler netop den bedstemor... Min egen mor er død og deres farmor på 74 karter rundt i hele landet og elsker sine børnebørn, men tager sig ikke tid til dem... Min store dreng har en fantasi mormor, så meget savner han en bedstemor...

Jeg drømmer netop om sådan en bedstemor, som elsker at gøre ting, have dem, lege osv sine børnebørn... og nej dine regler skal ikke gælde netop der... der skal dit barn have et frirum, hvor hun kan bygge et særlig bånd op til sin farmor... hvor de finder en rytme der fungere der... hun tager ikke skade af, at komme ud af rytmen en sjælden gang, hvor du tillader farmor, at passe sit barnebarn.... Jeg må indrømme, at jeg blir lidt harm, men ikke på farmors vejne, men dit barns vejne... tænk at frarøve hende de oplevelser... Jeg husker da tilbage med stor glæde min farmor... hva vi foretog, når jeg var der... og nej, hun rettede sig ikke efter mine forældre, men mine forældre havde tillid til det hun gjorde, da hun jo trods alt har opfostret 4 børn... og det indlæg, er der intet, som skriger mig i øjnene..

Er det det samme med dine forældre? eller har du større tillid der...?

Der er faktisk mange svigerdøtre, når de får børn, som glemmer bedsteforældrene til fædrene... det er en skam, synes jeg....

Husk det er skrevet med  og husk farmor gør det med endnu større

Frejasen skriver:

Kære du.

Det lyder velkendt meget af det. Men jeg vil tillade mig at løfte en lille pegefinger og håber ikke jeg støder dig 

Din svigermor lyder som om hun glæder si vildt over hendes barnebarn. Hun vil meget gerne passe hende og når hun gør det, tror jeg du skal prøve at slippe den kontrol, du gerne vil have med hvordan, hvornår og hvorfor hun sover osv. Og lade dem finde en god rytme sammen. 

Det er selvfølgelig vitigt at din svigermor lytter til de ting du fortæller hende for der er trods alt ikke nogen der kender barnet som forældrene.

Men tro mig, bedsteforældre er en gave, både for jer og for jeres barn og der er desværre mange der ikke har den gave. Enten fordi de er gået bort eller fordi de ikke viser den samme store interesse.

Synes du skal dele din usikkerhed med din svigermor. Fortæl hende at du glæder dig over hun er så interesseret i jeres barn, men at du har brug for tingene sker i dit tempo. Og så prøv at give lidt slip. Dit barn lider jo ingen overlast, men er derimod priviligeret over at have en farmor der gerne vil have besøg af barnebarnet så tit som muligt.

De bedste ønsker fra en der har et fuldstændigt fantastisk forhold til mine bedsteforældre

 Enig. De ER irriterende, men dit barn lider ikke overlast - kun dig selv, så prøv at give liiidt mere plads til hende, og så skrig i en pude når de er smuttet  Jeg kender det alt for godt - min svigermor omtaler mig bag min ryg som "den lille hippie med de små fikse ideer" 

Der er ikke noget som en tråd som denne, der kan få een til at værdsætte sin egen svigermor desto mere  

Jeg har fuldt ud tiltro til at hun gør sit bedste i samspil med svigerfar, hun har trods alt opfostret 4 børn før hun blev bedstemor. Og så elsker jeg at hende og svigerfar er mere på banen end mine egne forældre, der har (imho) for travlt med deres karriere. Elias elsker at være hos svigermor og svigerfar, han smiler når vi peger på deres billede på reolen og han smiler når de kommer på besøg eller vi kommer til dem

Så tak for at få mig lullet ud af min tornerosesøvn, så jeg kan takke mine svigerforældre for deres plads i vores søns liv

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Send mig lige en privat besked.

Mathias Villads skriver:

Nu får jeg nok temmelig meget på puklen for det her indlæg...

men synes det lyder temmelig utaknemlig... Din datter har en bedstemor, som gider og elsker sit barnebarn... og det er der  ikke mange som har i dagens danmark... mange i den generation arbejder stadigvæk...

Her i huset har jeg 3 børn, som alle mangler netop den bedstemor... Min egen mor er død og deres farmor på 74 karter rundt i hele landet og elsker sine børnebørn, men tager sig ikke tid til dem... Min store dreng har en fantasi mormor, så meget savner han en bedstemor...

Jeg drømmer netop om sådan en bedstemor, som elsker at gøre ting, have dem, lege osv sine børnebørn... og nej dine regler skal ikke gælde netop der... der skal dit barn have et frirum, hvor hun kan bygge et særlig bånd op til sin farmor... hvor de finder en rytme der fungere der... hun tager ikke skade af, at komme ud af rytmen en sjælden gang, hvor du tillader farmor, at passe sit barnebarn.... Jeg må indrømme, at jeg blir lidt harm, men ikke på farmors vejne, men dit barns vejne... tænk at frarøve hende de oplevelser... Jeg husker da tilbage med stor glæde min farmor... hva vi foretog, når jeg var der... og nej, hun rettede sig ikke efter mine forældre, men mine forældre havde tillid til det hun gjorde, da hun jo trods alt har opfostret 4 børn... og det indlæg, er der intet, som skriger mig i øjnene..

Er det det samme med dine forældre? eller har du større tillid der...?

Der er faktisk mange svigerdøtre, når de får børn, som glemmer bedsteforældrene til fædrene... det er en skam, synes jeg....

Husk det er skrevet med  og husk farmor gør det med endnu større

Forøvrigt, sålænge barnet bliver bragt hjem uden blå mærker, forholdsvist rent tøj og i lykkelig tilstand, synes jeg ikke rigtigt man kan gå ind og blande sig i andres huse.. Hun har vel lavet et fair stykke mand ud af dine børns(dit barns) far?

jeg mener når man overlader ansvaret for sit barn til andre. så må man

1 stole på de gør det godt nok..

2 lade dem drage ders egne erfaringer.

man kan ikke diktere rytmen når man ikke er der, man kan fortælle hvad man gør der hjemme som hjælp.. men også kun som hjælp.

jeg mener at når du nager så stor mistilid til din svigermors evner så må i jo fortælle hende at i skønner hun ikke magter den vansklige opgave det er at passe dine børn.

 

jeg har passet mange børn. og jeg får manualer med til dem oftes.. men manualerne virker anderledes i mit hus i i forældrenes hus.. dvs de som reglen ikke virker optimalt. men min mave fornemmelse virker langt bedre.

og her følger børne mine regler...

 

jeg mener dog at overnatninger i en aller af 18 mdr uder alle omstendigheder er fortidligt. og kun bør finde sted i yderste nød.. men det er jo min mening. men når man så vælger det så må man overlade ansvaret 100% og stole på at vedkommende er et fornuftigt menneske... og afinde sig med tingende ikke bliver som du ville gøre.

og ja du er heldig med en angaseret beste, så skal i bare lige finde en fælles forståelse mht pasning og dette kræver nok offre for begge parte..

Mathias Villads skriver:

Nu får jeg nok temmelig meget på puklen for det her indlæg...

men synes det lyder temmelig utaknemlig... Din datter har en bedstemor, som gider og elsker sit barnebarn... og det er der  ikke mange som har i dagens danmark... mange i den generation arbejder stadigvæk...

Her i huset har jeg 3 børn, som alle mangler netop den bedstemor... Min egen mor er død og deres farmor på 74 karter rundt i hele landet og elsker sine børnebørn, men tager sig ikke tid til dem... Min store dreng har en fantasi mormor, så meget savner han en bedstemor...

Jeg drømmer netop om sådan en bedstemor, som elsker at gøre ting, have dem, lege osv sine børnebørn... og nej dine regler skal ikke gælde netop der... der skal dit barn have et frirum, hvor hun kan bygge et særlig bånd op til sin farmor... hvor de finder en rytme der fungere der... hun tager ikke skade af, at komme ud af rytmen en sjælden gang, hvor du tillader farmor, at passe sit barnebarn.... Jeg må indrømme, at jeg blir lidt harm, men ikke på farmors vejne, men dit barns vejne... tænk at frarøve hende de oplevelser... Jeg husker da tilbage med stor glæde min farmor... hva vi foretog, når jeg var der... og nej, hun rettede sig ikke efter mine forældre, men mine forældre havde tillid til det hun gjorde, da hun jo trods alt har opfostret 4 børn... og det indlæg, er der intet, som skriger mig i øjnene..

Er det det samme med dine forældre? eller har du større tillid der...?

Der er faktisk mange svigerdøtre, når de får børn, som glemmer bedsteforældrene til fædrene... det er en skam, synes jeg....

Husk det er skrevet med  og husk farmor gør det med endnu større

Fantastisk indlæg 

Jeg elsker personlig min (eks) svigermor, da jeg lige havde født, meget ungt, synes jeg hun var for meget, men kan sagtens se i dag det var fordi hun var så vild med hendes første helt nye barnebarn. vi snakker rigtigt godt sammen den dag i dag, og hun har ofte min datter på ferie,. jeg elsker at mine børn har  sådan en god kontakt til aller deres bedster, er der noget bedre end komme ned til bedsterne, ikke i mine børns verden. Fordi der bliver man lidt forkælet, og jeg synes det er fantastisk. 

Er super glad for at jeg ikke har det bøvl som det lyder til nogle har, men jeg tror så også modsat at nogle måske overreagere lidt, fordi det er sviger og måske ser lidt anderledes på det med ens egne forældre.