Svigermor...

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Det lyder meget som min mor... Hun mener at min søn sagtens kan tage bussen ned til dem alene når han er 6 måneder

Og hun mener da oz at de skal have ham med på ferie til Norge næste år til sommer, der er han kun lidt over et år.

Føler slet slet ikke hun lytter til mig når jeg pænt prøver at forklarer at han har brug for mig og ikke kan være væk fra mig så længe af gangen.

Men kan kun sige at det eneste hun har fået ud af det, er at de slet ikke har fået lov til at passe ham endnu og ikke kommer til det foreløbigt.

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

først og fremmest lyder du godt nok til at være gennem frustreret og bare har behov for noget tid og plads væk fra svigermor og andre mennesker så stort  til dig..

dernæst priser jeg mig hver gang jeg læser disse indlæg lykkelig over ikke at have en svigermor 

Men jeg tror måske bare du skal vælge at gøre op med dig selv hvilke kampe skal tages og hvilke skal ignoreres?

Måske bør du sætte dig ned og skrive ALT det der går dig på ned også vise din kæreste det så han nemmere kan sætte sig ind i det.. Det er de færreste mænd ( siger min erfaring mig) der kan overskue at høre efter hvad pointen er når der står en kvinde der er mere eller mindre hysterisk og sur over hans familie  så derfor kan det være nemmere for ham at forstå det den vej..

også synes jeg bare du skal lave helt klare retningslinjer for hende, mødes med hende og snakke om dem, og sige sådan er det og hvis hun ikke kan indordne sig jamen så er pasning bare slut prut.. dette kræver jo at du er klar til at give afkald på din datters forhold til sin farmor 

åh .. ja de svigermødre ... vi kommer ikke hos mine svigerforældre mere, pga min svigermor, det er en lang historie, som jeg slet ik har lyst til at bruge min tid på..den ære får hun ikke  vil blot fortælle dig, at jeg kender alt til de irriternde svigermødre...  så et  til dig. og hold fast i dine menninger og beslutninger  

puha ja det kunne jo være mig som havde skrevet det. mine svf er forfærdelige efter vi har fået vores søn, de har passet ham en gang om aftenen hvor han vågen da vi kom hjem. fik forklaringen, "jamen han er jo tørstig" det er også meget fint men så  tager man ikke en dreng på omkring 4-5 mdr ind i stuen til tv, lyde og lys. og jo selfølgelig ville han sove igen bagefter..... NOT!!
hvis han sover når de kommer på besøg og ikke når at vågne inden de skal hjem, hyler min svigermor over det.. tit skal svigerfar lige kigge til ham (det er også fint nok) men så skal der jo lige nusses på kinden, og gæt hvem der vågner.. Suk. er så pisse træt af dem og har også sagt det til kæresten, så han er enig med mig i at de ikke skal passe han ret tit.(frivillig tvang) i forhold til mine forældre, de er mere forstående..
svigerfar bliver ved at sige til vores søn " nu skal du snart med farfar ned og have en is" og det har han sagt lige fra han fyldte 2 mdr.
 puha det var rart at få lettet hjertet lidt..

Kære du.

Det lyder velkendt meget af det. Men jeg vil tillade mig at løfte en lille pegefinger og håber ikke jeg støder dig 

Din svigermor lyder som om hun glæder si vildt over hendes barnebarn. Hun vil meget gerne passe hende og når hun gør det, tror jeg du skal prøve at slippe den kontrol, du gerne vil have med hvordan, hvornår og hvorfor hun sover osv. Og lade dem finde en god rytme sammen. 

Det er selvfølgelig vitigt at din svigermor lytter til de ting du fortæller hende for der er trods alt ikke nogen der kender barnet som forældrene.

Men tro mig, bedsteforældre er en gave, både for jer og for jeres barn og der er desværre mange der ikke har den gave. Enten fordi de er gået bort eller fordi de ikke viser den samme store interesse.

Synes du skal dele din usikkerhed med din svigermor. Fortæl hende at du glæder dig over hun er så interesseret i jeres barn, men at du har brug for tingene sker i dit tempo. Og så prøv at give lidt slip. Dit barn lider jo ingen overlast, men er derimod priviligeret over at have en farmor der gerne vil have besøg af barnebarnet så tit som muligt.

De bedste ønsker fra en der har et fuldstændigt fantastisk forhold til mine bedsteforældre

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Hmm, jeg tænker om det måske var en ide at reformulere det her indlæg og vise det til svigermor? Altså skrive ned i pæne vendinger hvordan du har det, og tænker. Og selvfølgelig huske at slutte af med nogle positive ting. 

Således slipper du for at få sagt noget uovervejet, og få et dårligt forhold til svigerbassen... For det lyder til at det er tæt på at kamme over for dig...

GUD hvor jeg kender det!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg har nemlig én af slagsen der minder om din (dog har hun ingen mand, så hun fylder ENDNU mere i vores hverdag, for hun har jo kun os) Hun elsker at fylde slik, is, kakoa, ja ALT usiúndt i vores dreng, som i fovejen er en dreng der ligger i den høje ende vægtmæssigt, og hver gang jeg siger at vi altså  holder tilbage med det usunde, så "ej han er da ikke for tyk" - nej muligvis ikke, men det blir han sgu hvis du fortsætter

Samtidig har hun en mening om alt hvad vi gør med ham, måden vi børster hans tænder på, hvor vi stiller hans barnevogn når han sover, om han fryser eller har det for varm... Ku blive ved og jeg HADER det Er irriteret allerede inden vi når ud til hende... hun står i nakken af vores søn HELE TIDEN! virkelig hele tiden! Leger han i haven, vander blomster fx, så går hun lige i rumpen af ham og følger ham rundt i haven, TÆNK hvis han fik beskidte fingre eller kom til at spise noget, eller endnu værre TÆNK hvis han faldt!!! Så latterligt... Hun vænner drengen til at der skal være en voksen ved ham hele tiden. Og jeg forsøger pænt at forklare at han godt kan lege selv...!

èn gang har det slået klik for mig hvor jeg sagde min ærlige mening om det at hun kom rendende her hele tiden, en dag kom hun k.. 17.00 da jeg stod med barn på armen og lavede mad, hun ville da lige ha min kæreste med ud og finde et nyt LOKUM til hende... Nårh ja jeg havde jo heller ikke brug for hans hjælp dér... Dér flød bægeret over og jeg sagde min mening til hende Det endte med hun fornærmet gik sin vej.... Men det er som om hun har glemt det nu igen...

Men ja jeg prøver virkelig at "vælge mine kampe" og prøver IKKE at kommentere når hun fx går rundt i nakken på min søn MED EN SMØG tændt... Hader røg!

De 2 gange min dreng har overnattet hos hende, har hun også puttet ham alt for sent så han græd sig i søvn, og da jeg kom hjem stank alle hans ting af røg, selvom jeg havde bedt hende ikke ryge inde når han er der... Men måtte smide alt i vaskemaskinen..

Så NEJ du er ikke den eneste med en RØV svigermor

GUD hvor vil jeg tænke mig om når jeg forhåbentlig engang blir farmor!

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

nu har jeg ikke født endnu... men jeg vil heller ikke have at min svigermor passer mit barn da efter min mening opføre hun sig meget barnligt, også er hendes kæreste alkoholiker, og jeg har godt nok nogle diskutioner med min kæreste om det, men jeg er mest tryg ved at min egen mor passer mit barn også er jeg ligeglad med at de bor det længere væk

Anonym skriver:

Min svigermor og -far er rigtig søde, men efter vi har fået barn, har jeg SÅ svært med dem. Jeg ved ikke om det er fordi vi er meget forskellige, men jeg har meget svært ved at lade dem passe vores datter, ja egentlig bare tale med dem om hende.

Svigermor presser altid på for at passe. MED overnatning. Jeg har sagt til hende mindst 100 gange at jeg synes det er dejligt at have tilbuddet, men at vores datter først skal passes når vi har et reelt behov og at der kommer til at gå lang tid, før hun kommer på ferie hos dem. Den fiser bare ikke ind! Jeg bliver så frustreret, når hun som det første siger "til næste år skal du på en uges sommerferie hos os", eller "inden sommeren er ovre skal du på overnatning hos farmor og farfar og lege i haven". Jeg tror at den primære årsag til at hun skal passes, er fordi hendes veninde passer deres barnebarn med overnatning flere gange om måneden (fordi barnets mor i mine øjne er en smule uansvarlig (og det er ikke fordi barnet overnatter) - men det er jo en helt anden historie).

Derudover skal hun altid fortælle, når de har passet vores datter, om alle de ting hun nu kan. "Neeej og VED I hvad hun kan nu, hun kan pege på hunden når man spørger, hvor hunden er". Øhhh ja - det er vores barn for pokker! Selvfølgelig ved vi hvad hun kan. Måske en bagatel, men sammenlagt med alt det andet, sidder jeg virkelig og krummer tæer (for det er også hver gang de har passet hende at dén kommentar kommer).

Jeg føler ikke hun lytter til mig, når jeg forklarer hende hvordan vi håndterer min datter i forhold til søvn og opdragelse. Hun er 1½ og har krudt i rumpen og jeg har valgt at tage de kampe der er værd at tage, ellers kan jeg jo rende rundt og sige nej dagen lang. Hun spiser (selvfølgelig) ikke særlig pænt endnu, og hun vil spise selv. Sådan har det været meget længe, og det kan min svigermor slet ikke forstå, hun synes det er noget svineri - "ja sådan har mine børn ihvertfald ALDRIG fået lov til at grisse". Jeg har prøvet at forklare hende at det jo er en læreprocess og at det faktisk bare styrker hendes motorik og ikke mindst selvtillid!

De har faktisk lige passet hende med overnatning fordi vi skulle til bryllup, og det gik efter min mening ikke fantastisk. Hun havde kun sovet 1½ time til middag (og jeg HAR forklaret svigermor af flere omgange, at hvis hun vågner tidligt, hvilket for min datter er 1½ time eller før) skal hun give hende sutten og lulle hende i søvn igen, hvilket lykkes 9 ud af 10 gange). Men min svigermor har sikkert gjort som hun plejer, hvilket er at stikke hele hovedet ind i barnevognen og begynde at snakke med hende og bare være så ivrig efter at få hende op og lege, at hun helt har glemt hvad jeg har sagt. Med det resultat, at min datter var ked af det og slet ikke udsovet hele eftermiddagen. Om aftenen kom hun for sent i seng (næste issue: hun vågner ret tidligt hver morgen, og svigerforældrene mener at det er fordi hun kommer aaaaalt for tidligt i seng - kl. 19.00) så hun var overtræt og ked af det, hvilket betød at hun mere eller mindre havde skreget sig i søvn De passede hende hos os selv, for at hun kunne være  trygge omgivelser (og fordi det bare passede lidt bedre ind i vores planer), og det faldt ikke i 100% god jord og skulle kommenteres MANGE gange

De passer hende i forvejen i nogen timer hver anden uge, hvor de henter hende fra vuggestue og tager hende med hjem og hygger. Så det er ikke fordi de ikke får lov til at passe, jeg synes bare ikke hun skal overnatte væk fra os, før hun er større og selv kan give udtryk for at det er det, hun vil eller hvis vi har et reelt pasningsproblem/behov.

Jeg er ved at nå dertil, hvor jeg har lyst til at råbe ind i hovedet på hende at jeg ikke gider høre en lyd fra hende mere. Hun skal ikke diktere, hvornår min datter skal passes med overnatning overnatning og hvor det skal foregå, hun skal ikke kommentere om hun har flyveører eller ej (hvilket hun på ingen måde har), at hun går sjovt (hun har gået selv i mindre end 1 måned), om hun spiser pænt, at nu må hun også snart lære at tale... Min mand synes jeg overreagerer - jeg har forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg synes hun er SÅ grænseoverskridende. Jeg synes ikke det bør være nødvendigt at skulle sige fra HVER gang de er på besøg - sådan er min egen famillie ikke, og de er for længst holdt op med at spørge om pasning, de ved godt vi selv siger til.

Undskyld mit lange, lange indlæg. Og tak hvis du holdt ud hele vejen

Men er der nogen derude, som også har en anstrengende svigermor?

Har også sådan en svigermor.. Skriver lige senere - for hendes opførelse kan slet ikke beskrives hurtigt, der er mange at skrive..