Anonym skriver:
Jeg er ked af det, men har lige brug for noget luft.
Min kæreste og jeg har været sammen i 10 år, og har fået den dejligste søn som lige er blevet 1 år.
Det jeg så er rigtig træt af er, at min kæreste er mere optaget af at spille computer og x-box og se serier end at gøre noget her hjemme.
Det er mig der ordner vasketøj, rydder op, gør rent, tager mig af vores søn. Det er mig der tager beslutningerne og ordner alt. Det eneste han gør er at tømme opvaskemaskinen... og sætte det beskidte i nej nej det kan han ikke. Skifte en tisseble en gang imellem det kan han også godt.
Ingen støtte har jeg fra ham, det er så frustrerende. Vi skændes ret tit, da jeg bliver bossy og skælder ud når jeg beder ham om noget og man får bare et ligeglad svar.
i dag får vi en af hans venner på besøg, og igen var det mig der lige gjorde badeværelset rent og ryddede op der inde hvor han skal sove, selvom jeg har sagt at det skulle gøres inden søndag. Ligeglad er han... Jeg synes det er pinligt at få besøg i et rodet eller beskidt hjem. Jeg orker virkelig ikke at det er mig der skal gøre det hele. og ikke nok med det, så kan han sagtens brokke sig over det. Jeg siger han skal være velkommen til at gøre noget, men intet sker der og så må jeg gøre det selv 
Jeg er simpelthen ved at få nok af x-box og ligegyldighed. Det er mig der står op med vores søn, det er sørme ogå mig der putter ham, giver ham mad, skifter ham... ja alt.
Jeg er bare argh 
og har sagt det flere gange og stadig sker der intet.
undskyld mit udbrud, men havde brug for det.
Uha - sådan havde vi det også lidt i starten af vores forhold! Iiiih hvor kan mange mænd (og nogle kvinder) bare slet ikke se rod på samme måde, som de fleste kvinder kan. MEN det kan læres.
Da han begyndte at snakke om børn for nogle år siden sagde jeg, at det kunne måske godt komme på tale, HVIS han forbedrede sig på det huslige område. Jeg sagde ret så lige på og hårdt, at jeg ikke skulle ende med 2 børn at rydde op efter - at det ikke duede at ps3'eren eller computeren var det første der blev tændt. For så var jeg i hvert fald ikke tændt om aftenen, når jeg havde rendt rundt og gjort rent.
Den samtale havde vi måske 3 gange, hvor jeg forklarede ham meget præcist, hvad jeg gerne ville have, han skulle gøre. Og da vi så flyttede i hus ville jeg gerne have en "prøveklud" før baby, der viste at jeg ikke var den eneste, der stod op om natten til optørring af tis og bæ, så vi fik hund. (Ja, det er selvfølgelig hverken den første eller eneste grund til, at vi fik hund 
)
Det er nu blevet sådan, at han faktisk spørger, om der er noget, jeg vil have hjælp med, inden han tænder for noget. Og vi har en tavle hvorpå jeg kan skrive: støvsugning, opvasker tøm/fyld, vasketøj (og lign.) Og så skrive en sms til ham, de dage han kommer hjem før mig, om han ikke vil tage lidt af det, der står på tavlen.
Og mht hunden var han den der først var oppe, hvis hunden som hvalp skulle ud eller tørres op efter. Så med nogle stille og rolige samtaler, hvor man ikke får sagt "Du gør heller aldrig noget" men mere: "Jeg føler intet overskud til at være kæreste/kone for dig, når jeg føler jeg lidt bliver tvunget ud i først og fremmest at være husholderske og mor. OG jeg savner vores tid sammen, og jeg savner sådan hjælp."
Giv ham evt. nogle faste ting han skal stå for til en start på evt. faste tider: støvsugning hver weekend, tøm/fyld opvasker når tiltrængt. Eller bare spørg ham hvad han helst vil. Herhjemme står jeg klart for tøjvask og sammenlægning, men han er frisk på at hjælpe med at hænge det op. Og ellers står han nemlig mest for støvsugning og køkkenet, mens badeværeslset er mig
Ih, dette blev langt, men ville egentlig bare sige at måden man får ting sagt på -- især til mænd -- er lige så vigtig, som HVAD man får sagt 
Håber bare lidt af det hjælper! 
Ellers må du lave en kold tyrker fra al rengøring, og se hvor langt han vil lade det gå. Selvom jeg ved det bliver svært for dig
