Angst for bilkørsel!

Anonym skriver:

Er det da muligt at tage køretimer efter man har fået kortet ??

Ja flere tilbyder faktisk kursuser , jeg har haft kortet i 20 år og syntes det er skide sejt af dig at du ik bare køre

En mor i den stores bh (han er 18 år nu LOL) , kom grædene hver morgen om vinteren fordi det er glat , jeg sagde til hendes mand gi hende et glat føre kursus i julegave og det fik hun , i vinters mødte jeg hende , hvor hun igen sagde det var den bedste gave hun nogensinde havde fået nu var hun ik bange og for 5 år siden blev hun lidt og tog et til

Det lyder da heller ikke sjovt. Hvis jeg var dig, ville jeg bestille en enkelt køretime hos en hvilken som helst kørelærer bare lige for at få den værste angst overstået. Derefter ville jeg finde en forholdsvis tom parkeringsplads og øve reaktioner osv.... Du skal så nok ikke lige derefter køre i myldretrafik, men finde stille og rolige ruter, hvor du kan tage dig din tid til at føle dig tryg - mange gange handler det er en angst som reelt er der, men som bliver forstærket af at man ikke springer ud i det og derfor bliver mere og mere angst for at prøve.. -håber ovenstående kan hjælpe dig bare lidt, for det kan da ikke være sjovt at være så bange for noget man så gerne vil 

Puha, jeg kunne have skrevet dette indlæg!

Jeg er også hundeangst for at køre! Jeg fik kørekort for 10 år siden, og har ikke kørt de sidste 6  I starten fræsede jeg rundt, men pludselig blev jeg angst for det.

Prøvede for et par år siden at køre, og jeg stortuede i armene på kæresten bagefter... Var så hunderæd hele turen.

Dog har jeg besluttet at det skal være slut! Så skal snart ud og fræse i vores bil, når Lukas er gammel nok til at blive passet i nogle timer. For det er sgu for dumt. Og synes sgu det er lidt synd for kæresten at han ikke kan drikke nogle øl, nu når jeg alligevel ikke kan pga amning.

Og så skal vi forhåbentlig snart flytte. Og der bliver jeg nød til at køre, da det er lidt ude på landet.

Men ville bare sige at du bestemt ikke er den eneste! Men vil råde dig til at få kørt lidt, så du kke ender som mig! Det er så ærgeligt!

Jeg vil osse råde dig til at lave en aftale med en kørelærer om at komme ud og køre lidt igen inden du sætter dig ind i en bil. Jeg tror det vil kunne gi´dig lidt tryghed.

Selv har jeg haft kørekort siden april og har kun været ude og køre 2 gange siden. Sidste gang endte jeg i nødsporet på holbækmotorvejen. Det gjorde ikke just noget godt for mine nerver selvom det ikke var min skyld, men nu har jeg købt bil, så må jeg jo op på hesten igen. -For jeg skal jo i skole.

Jeg var også bange for at tage køre bil da jeg tog kørekort. Var egentlig ikke sådan bevidst bange for at køre galt. Men var altid skide nervøs, hvilket påvirkede min kørsel ret meget. Jeg dumpede min første køreprøve grundet nervøsitet, flyttede derefter og begyndte så på køretimer igen, for at se om de kunne hjælpe. Hjalp lidt da byen var mindre (før var det århus jeg tog timer i), men var ikke nok.

Havde på daværende tidspunkt en lidt speciel svigermor der kunne en masse alternativt gøgl, så hun fik mig overtalt til at jeg skulle hyponotiseres, hvilket var det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Og det hjalp. Nervøsisteten var ikke forsvundet helt, men hjalp så meget at jeg fik mit kørekort, og derefter fik jeg hjælp af min eks til at øve mig (kan ikke lide at køre med andre bl.a.)

Er i dag en rimlig sikker billist, ikke prangende (men kører heller ikke så tit), men tør da låne bilen hvis det er nødvendigt.

Så hypnose var evt. mulighed, det er ikke vildt billigt, men der virker (skal siges jeg var mega skeptisk i starten).

Jeg har også prøvet healing i forbindelse med min eksamensskræk. Det var også en mulighed, er dog selv mest til hypnose, da andet er lidt for mærkeligt til mig. Og hypnosen gav mig bare svar på så  mange ting at jeg stadig kan bruge den eneklte session til at forklare ting ved mig selv idag.

mortilflere skriver:

Ja flere tilbyder faktisk kursuser , jeg har haft kortet i 20 år og syntes det er skide sejt af dig at du ik bare køre

 

En mor i den stores bh (han er 18 år nu LOL) , kom grædene hver morgen om vinteren fordi det er glat , jeg sagde til hendes mand gi hende et glat føre kursus i julegave og det fik hun , i vinters mødte jeg hende , hvor hun igen sagde det var den bedste gave hun nogensinde havde fået nu var hun ik bange og for 5 år siden blev hun lidt og tog et til

Jamen så er det måske vejen frem.. jeg vil da undersøge det nærmere, og hvis det kan hjælpe mig med at komme tilbage på vejene, så bliver jeg bare glad.. Tak for dine svar

Stefanie8 skriver:

Det lyder da heller ikke sjovt. Hvis jeg var dig, ville jeg bestille en enkelt køretime hos en hvilken som helst kørelærer bare lige for at få den værste angst overstået. Derefter ville jeg finde en forholdsvis tom parkeringsplads og øve reaktioner osv.... Du skal så nok ikke lige derefter køre i myldretrafik, men finde stille og rolige ruter, hvor du kan tage dig din tid til at føle dig tryg - mange gange handler det er en angst som reelt er der, men som bliver forstærket af at man ikke springer ud i det og derfor bliver mere og mere angst for at prøve.. -håber ovenstående kan hjælpe dig bare lidt, for det kan da ikke være sjovt at være så bange for noget man så gerne vil 

Det er det bestemt heller ikke.. Problemet er også at jeg ingen bil har, så har ikke sådan mulighed for at kunne køre lidt rundt på stille veje og åbne pladser... men idéen om at tage køretimer hos en kørelærer er bestemt en god mulighed. Tak for dit svar.

Happiness skriver:

Puha, jeg kunne have skrevet dette indlæg!

Jeg er også hundeangst for at køre! Jeg fik kørekort for 10 år siden, og har ikke kørt de sidste 6  I starten fræsede jeg rundt, men pludselig blev jeg angst for det.

Prøvede for et par år siden at køre, og jeg stortuede i armene på kæresten bagefter... Var så hunderæd hele turen.

Dog har jeg besluttet at det skal være slut! Så skal snart ud og fræse i vores bil, når Lukas er gammel nok til at blive passet i nogle timer. For det er sgu for dumt. Og synes sgu det er lidt synd for kæresten at han ikke kan drikke nogle øl, nu når jeg alligevel ikke kan pga amning.

Og så skal vi forhåbentlig snart flytte. Og der bliver jeg nød til at køre, da det er lidt ude på landet.

Men ville bare sige at du bestemt ikke er den eneste! Men vil råde dig til at få kørt lidt, så du kke ender som mig! Det er så ærgeligt!

Hvor er det mystisk at det er kommet SÅ pludseligt hos dig, hvis du før har kørt glad på vejene.. men godt at høre du kører igen.

Det er både pga. datteren og kæresten at jeg synes jeg bør gøre noget ved det.. 

Jeg, min kæreste og en ven blev engang inviteret til en kammerats fødselsdag (druk) og min kæreste og vores ven spurgte mig flere gange om jeg ikke villle køre hjem fra festen, for så kunne de jo drikke.. Jeg sagde nej til dem hver gang. Vi rundede en Statoil og manden købte en Cola til eftenen.. og dét fik mig til at ændre mening... - jeg fik så dårlig samvittighed, for jeg havde jo ingen planer om at drikke den aften. Det er så også 1½ år siden nu og jeg har ikke kørt siden..

Noneother skriver:

Jeg vil osse råde dig til at lave en aftale med en kørelærer om at komme ud og køre lidt igen inden du sætter dig ind i en bil. Jeg tror det vil kunne gi´dig lidt tryghed.

Selv har jeg haft kørekort siden april og har kun været ude og køre 2 gange siden. Sidste gang endte jeg i nødsporet på holbækmotorvejen. Det gjorde ikke just noget godt for mine nerver selvom det ikke var min skyld, men nu har jeg købt bil, så må jeg jo op på hesten igen. -For jeg skal jo i skole.

Det er så måske også en meget god ting for dig, at du er tvunget til at køre ..  Det er jeg nemlig ikke og det er også en af grundende til at jeg aldrig køre nogen steder.. og skal jeg noget, tager jeg det offentlige..

marieo skriver:

Jeg var også bange for at tage køre bil da jeg tog kørekort. Var egentlig ikke sådan bevidst bange for at køre galt. Men var altid skide nervøs, hvilket påvirkede min kørsel ret meget. Jeg dumpede min første køreprøve grundet nervøsitet, flyttede derefter og begyndte så på køretimer igen, for at se om de kunne hjælpe. Hjalp lidt da byen var mindre (før var det århus jeg tog timer i), men var ikke nok.

Havde på daværende tidspunkt en lidt speciel svigermor der kunne en masse alternativt gøgl, så hun fik mig overtalt til at jeg skulle hyponotiseres, hvilket var det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Og det hjalp. Nervøsisteten var ikke forsvundet helt, men hjalp så meget at jeg fik mit kørekort, og derefter fik jeg hjælp af min eks til at øve mig (kan ikke lide at køre med andre bl.a.)

Er i dag en rimlig sikker billist, ikke prangende (men kører heller ikke så tit), men tør da låne bilen hvis det er nødvendigt.

Så hypnose var evt. mulighed, det er ikke vildt billigt, men der virker (skal siges jeg var mega skeptisk i starten).

Jeg har også prøvet healing i forbindelse med min eksamensskræk. Det var også en mulighed, er dog selv mest til hypnose, da andet er lidt for mærkeligt til mig. Og hypnosen gav mig bare svar på så  mange ting at jeg stadig kan bruge den eneklte session til at forklare ting ved mig selv idag.

Øv.. det er så træls når nærvøsiteten tager overhånd og ødelægger det for en..

Hypnose har jeg også haft overvejet.. men som du selv var, er jeg noget skeptisk over for det.. men alligevel tror også på de som fortæller at det har virket.. Som flere i denne tråd skriver og råder mig til, undersøger jeg muligheden for at få kørertimer hos en kørelærer.. og ellers må jeg tage hypnosen som en plan b..

Ihvertfald skal du have tak for hjælpen.