Hvad kan jeg gøre :'(

skønneunger skriver:

jeg kan godt forstå hvad du mener, men syntes dog også det måske er lidt egoistisk hvis man ikke kan snakke lidt om sin graviditet med sin veninde, de snakker jo om hvad der sker i deres liv hvad der gør dem glade, ked af det osv, så kan det jo ikke være rigtigt at som gravid man ikke kan dele det for det er jo en kæmpe del af ens liv og det der optager en mens man er gravid.

Har du ikke nogle andre veninder du kan dele graviditetens glæder med? Jeg kunne i hvert fald overhovedet ikke rumme, hvis jeg kunne mærke at mine veninder pressede mig til at tage del i deres babylykke dengang.

Jeg syntes selvfølgelig ikke at din veninde skulle have skældt dig ud, men det er nok mere et udtryk for hvor presset hun er følelsesmæssigt. Lige nu er det måske dig som har mest overskud af jer to, og så syntes jeg også at du skal være hendes klippe og ikke omvendt, hvis du forstår.

Mi skriver:

Har du ikke nogle andre veninder du kan dele graviditetens glæder med? Jeg kunne i hvert fald overhovedet ikke rumme, hvis jeg kunne mærke at mine veninder pressede mig til at tage del i deres babylykke dengang.

Jeg syntes selvfølgelig ikke at din veninde skulle have skældt dig ud, men det er nok mere et udtryk for hvor presset hun er følelsesmæssigt. Lige nu er det måske dig som har mest overskud af jer to, og så syntes jeg også at du skal være hendes klippe og ikke omvendt, hvis du forstår.

Jo jeg har netop en masse andre veninder jeg kan dele min glæde med, men før eller siden skulle hun jo have det a vide . problemet er efter hvad jeg tror , at vi to lige var de eneste i vores vennekreds uden børn, og uden nogen på vej.. så bliver jeg gravid på p-piller og kæresten forlader os.. kan godt forstå at hun er ked a det. det vidste jeg hun ville blive, men det jo ikke noget jeg kan skjule i al evighed for hende, er i uge 19 så det kan ikke længere skjules med store trøjer og sådan noget . 

hun havde mig, at snakke med om hendes situation uden baby. nu tror jeg bare hun føler sig alene, de andre veninder vi har sammen kunne kun fint være "glade over" men jeg var den sidste.. tror det er der den ligger :/

hun får en uges tid til lige at komme sig, derefter vil jeg prøve at kontakte hende hvis ikke hun har kontaktet mig inden. 

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

 

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

Først vil jeg kort skrive, at jeg også en gang blev "dumpet" af en veninden, og det gjorde ondt, men så ondt gjorde det heller ikke. Det jeg mener er, at du kommer over det hurtigt igen.

Mht. din veninde, så synes jeg hun er meget egoistisk. Jeg har selv været barnløs i næstren 5 år, og jeg kunne aldrig aldrig nogensinde drømme om at blive sur på andre over de fik børn. Det er jo ikke mit barn de bærer. Synes du skal bære over med hende, hun har det sikkert ikke nemt, men skrive til hende, at du godt kan forstå det er svært for hende, men du håber hun kommer på andre tanker, for du vil gerne være en del af hendes liv, og at du jo ikke har taget et barn fra hende.

Sikke mærkeligt folk kan reagerer, men hun må jo have det svært.

Håber på i finder ud af det, men mest at du passer godt på dig selv.

Og sidst men ikke mindst! tillykke med graviditeten!

Helt ærligt, så synes jeg din veninde burde støtte dig, især fordi du nu står alene og at dit barn ikke er planlagt!! (ikke fordi jeg tror du ikke ønsker det) At det her skete for dig, har jo intet med din veninde at gøre og desuden så går livet altså nogengange op af bakke - om man vil det eller ej. Jeg kan godt forstå din veninde er ked af det, men så burde hun sige; jeg er glad på dine vejne, men også en smule ked af det på mine vejne.. Så kunne i få snakket om det og støtte hinanden...

Mon ikke hun kommer på bedre tanker?? Måske var det bare en reaktion fordi hun ikke kunne styre hendes følelser.. Håber i bliver gode venner igen

tja, har ikke hørt fra hende endnu. hun får lige noget tid til at sluge den :/ 

men syns godt nok det er svært, ved jo hvor ked a det jeg har gjort hende...