Hvad kan jeg gøre :'(

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

Du får lige en af mig.

Jeg har ikk nogen erfaringer, men har selv prøvet, at blive gravid i snart 9 måneder, og har flere veninder som prøver og jeg vil nok sige, at jeg gruer for den dag hvor/hvis de bliver det før mig, men alligevel, vil jeg blive glad på deres vegne.
3 år er lang tid at gå for dem, men håber da de er gået ind i nået behandling så.
Det er bestemt ikk den skyld hun reagere sådan og håber for dig/jer, hun bare lige skal have noget tid.

Tillykke med graviditeten og held og lykke med det

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

 

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

Ærlig talt jeg synes din veninde lyder som en røv på 2 ben og de er IKKE værd at samle på...

Jeg har en veninde der har prøvet i 7 år!!! 7 år!!! Det er skisme længe, jeg har kun kendt hende sidden 08 men alligevel... Jeg syntes det var ekstrem hårdt og grænseoverskridende at skulle fortælle hende det fordi jeg vidste det ville være en lussing for hende.. Men hun tog det i ret stiv arm og ønskede mig tillykke med det og var glad på mine vegne og hvis jeg facebook opdatere et eller andet om Carl-Emil så skriver hun også altid en kommentar eller synes godt om.. DET er venskab... For venskab er at man kan se udover sin egen lille næse....

Men forstår godt at du synes det er hårdt.. jeg har mistet min bedsteveninde igennem 6 år pga hendes latterlige billige lillesøster, men jeg har bare valgt at sige jeg gider bare ikke spilde mit liv på folk der er sådan...

Men hvis du har behov for et snak omkring det at give slip og finde fodfæste så tøv ikke med at sende en PB herinde

Jeg tror ik du kan gøre så meget andet end at lade hende være...den skal hun nok ha tid til at fordøje.

Hun skal ha tid og mon ik hun kommer tilbage til dig når hun savner jeres venskab.

Hun er virkelig unfair, og jeg håber da for dig, at hun kommer med en undskyldning, når hun har fået fordøjet det lidt.

Jeg kan sagtens forstå, at det kan være hårdt for hende, at du er gravid når hun har prøvet så længe. Men hun må da også kunne være glad på dine vegne, og i hvert fald forstå, at du da ikke har gjort det for at såre hende.

Jeg kan virkelig godt forstå at du bliver såret, det er jo ligepræcis veninder man har brug for støtte fra, når man er under lykkelige omstændigheder - især når man har kendt hinanden så længe.

Jeg kan samtidig godt "forstå" hvorfor veninden bliver ked af det, ikke at jeg overhovet synes det er fair, men jeg har hørt fra andre, at de har oplevet det samme.

Mit råd ville være, at du skal give det tid, og prøve at se om du kan tilgive hende. Jeg ville eventuelt sende hende et brev, hvor du beskriver hvor ked af det du blev, og hvor meget du havde håbet på hendes støtte. Du kan jo også nævne at du under hende alt det bedste, og at hun skal opleve at blive gravid, og at du håber at hun på et tidspunkt, når hun er klar - vil være en del af barnets liv, men at du godt kan forstå hvis hun synes det er hårdt.

Så viser du forståelse for hendes situation, og samtidig fortæller hende at du har brug for hende.

Giv hende noget tid til at bebrejde det... 

Selvom det ikke har været sin intention overhovedet, så har det været en "lussing" for hende..

Det retfærdiggører SLET IKKE hendes måde at behandle dig på, men kan godt forestille mig at hun var totalt i chok over nyheden..

At hun vælger at cutte dig som veninde... Det kan du ikke bruge til noget.. Hvis hun vil lade din graviditet skille jer ad - så er hun ikke det værd.. og så er det ligemeget om hun har været i behandling i 3 år, 1000 år, eller om hun ikke havde planer om at få børn. Det er ikke fair behandling af en veninde...

MEn du må lade hende komme til hægterne igen, og så se om hun virkelig mente at hun ville cutte dig fra... Men du skal satme også have en undskyldning fra hende, omkring hendes måde at håndtere det på - selvom det på mange punkter er forståeligt.

tillykke forresten ;-) 

Det er bare rigtig svært for mig  

ved godt at hun er rigtig ked a at hun ikke har fået sit ønske barn endnu. og det var heller ikke nemt at få det sagt til hende, det har faktisk været så svært at jeg nu i uge 19 først har fået mig selv til at sige det nu.. 

syns bare det er meget svært at finde en passende måde for mig at håndtere det på. er vred over at hun tog det sådan, men kan samtidtig godt forstå hende lidt .. 

hej sender dig lige en kæmpe krammer..

kan godt forstå din veninde bliver ked men hun burde støtte dig og være glad på dine vejne sådan er en rigtigt veninde i mine øjne..