Hvad kan jeg gøre :'(

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

 

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

Stort kram fra mig til dig.

Ja den slags hører man jo af og til om.

Og helt ærligt..jeg synes det er egocentreret og bundforkælet af hende.
jeg undrer mig altid, når jeg hører om den slags kvinder, og synes overhovedet ikke de kan være det bekendt.
Vel er det da synd for hende, men det andet er jo noget pjat. Hun kan jo nu engang ikke isolere sig fra verden, bare fordi hun har svært ved at få børn.

Så ja...jeg syens det er utroligt synd for dig..så meget for den "veninde".
Men lad hende være..det kan jo være, at når hun har sundet sig lidt, så fortryder hun og kommer tilbage.
Jeg synes, at du slet ikke skal kontakte hende mere...så kan hun jo se, hvordan det er, når man sårer et andet menneske på den måde.

Trøstekram fra mig til dig.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

 

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

Hejsa.

Tillykke med din graviditet.

Jeg er selv i den uheldige situation at vi også har kæmpet 3 år på at lave ønskebarnet (barn nummer 2)

Så jeg kan godt forstå din venindes følelser. Jeg forstår dog ikke at hun lader dem komme til udtryk på den måde. Det jeg har gjort - min allerbedste veninder har nemlig os lige gennemført sin 3. graviditet og født en yndig pige - det er at jeg har sagt tillykke - taget pokerfacet på og bagefter er jeg så gået hjem og har grædt snot i 4 dage.... og det har jo INTET at gøre med, at jeg ikke ønsker hende det bedste i verden og at få det barn. Det er min egen fortvivlelse over at det ikke vil lykkes for os. Jeg elsker stadig min veninde betingelsesløst og nu også hendes lille datter. Det tog mig ca 3 måneder hvor jeg havde rigtig svært ved det. Derefter kom det lige så langsomt og den sidste del af hendes graviditet har jeg været der 100%

Ja - jeg ved ik hvad jeg vil sige med det ud over at jeg godt kan forstå din venindes følelser. For det er SÅ hårdt at være ufrivillig barnløs, og af og til får det virkelig selve djævelen tilat flytte ind i ens krop. Man tænker ikke rationelt og har svært ved at se ud over sin egen næsetip. Det gælder jo så bare om at tøjle disse følelser, så det ikke går ud over dem man har kær!

Jeg håber din veninde vender tilbage til dig. Mit råd til dig vil være at du af og til skriver at du savner hende. At du godt ved at det er hårdt, men at du ville elske at dele det du går igennem med hende.

Nu ved jeg ikke hvor tætte i var før - men for mig har det dejligste været at jeg har følt mig MEGET tæt på min veninde her til sidst. Altså følt at jeg var den hun fortalte ting til først - den hun betroede sig til.... Det hjælper i hvert fald at man ikke føler sig sat til side.

Når når hun vender tilbage til dig - så tag hende ind - men husk samtidig at respekter hendes følelser som de er - og tænk på hvad jeg har skrevet om djævelen. Ingen der ikke har prøvet at være ufrivillig barnløs - kan sætte sig ind i hvordan det er - men prøv... for din venindes skyld!

Jeg håber du får en fantastisk graviditet og et godt forhold til din veninde igen.

 

kram fra mig

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

 

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

En ting skal du huske, det er HENDES sorg over ikke selv at kunne få børn der rammer hende. Derfor reagere hun så kraftigt.

Har ikke helt oplevet samme situation. Men har da flere vennepar, der selv kæmper med fertiliteten, og det var ikke den vilde begejstring der ramte dem, da jeg fortalte at jeg ventede barn nummer 3. Dette er dog med samme far osv.

Men husk at fortælle hende, at det altså er din beslutning og at det jo ikke er barnets skyld. At det har ligeså meget ret til livet, uanset om det har en mor og far der har prøvet i 3 år, eller en "upser"!!!

Det er selvfølgelig mega synd for hende, men hendes ulykke skal jo ikke gå ud over din lykke.

Så til lykke med baby imaven. Og nyd graviditeten i fulde drag, skøn tid du går i møde

*Camilla 30+6

StineDegn skriver:

Hejsa.

Tillykke med din graviditet.

Jeg er selv i den uheldige situation at vi også har kæmpet 3 år på at lave ønskebarnet (barn nummer 2)

Så jeg kan godt forstå din venindes følelser. Jeg forstår dog ikke at hun lader dem komme til udtryk på den måde. Det jeg har gjort - min allerbedste veninder har nemlig os lige gennemført sin 3. graviditet og født en yndig pige - det er at jeg har sagt tillykke - taget pokerfacet på og bagefter er jeg så gået hjem og har grædt snot i 4 dage.... og det har jo INTET at gøre med, at jeg ikke ønsker hende det bedste i verden og at få det barn. Det er min egen fortvivlelse over at det ikke vil lykkes for os. Jeg elsker stadig min veninde betingelsesløst og nu også hendes lille datter. Det tog mig ca 3 måneder hvor jeg havde rigtig svært ved det. Derefter kom det lige så langsomt og den sidste del af hendes graviditet har jeg været der 100%

Ja - jeg ved ik hvad jeg vil sige med det ud over at jeg godt kan forstå din venindes følelser. For det er SÅ hårdt at være ufrivillig barnløs, og af og til får det virkelig selve djævelen tilat flytte ind i ens krop. Man tænker ikke rationelt og har svært ved at se ud over sin egen næsetip. Det gælder jo så bare om at tøjle disse følelser, så det ikke går ud over dem man har kær!

Jeg håber din veninde vender tilbage til dig. Mit råd til dig vil være at du af og til skriver at du savner hende. At du godt ved at det er hårdt, men at du ville elske at dele det du går igennem med hende.

Nu ved jeg ikke hvor tætte i var før - men for mig har det dejligste været at jeg har følt mig MEGET tæt på min veninde her til sidst. Altså følt at jeg var den hun fortalte ting til først - den hun betroede sig til.... Det hjælper i hvert fald at man ikke føler sig sat til side.

Når når hun vender tilbage til dig - så tag hende ind - men husk samtidig at respekter hendes følelser som de er - og tænk på hvad jeg har skrevet om djævelen. Ingen der ikke har prøvet at være ufrivillig barnløs - kan sætte sig ind i hvordan det er - men prøv... for din venindes skyld!

Jeg håber du får en fantastisk graviditet og et godt forhold til din veninde igen.

 

kram fra mig

ror også mest det er fordi at nu er hun den eneste i vores omgangskreds som ikke har en bette en eller i det mindste en på vej, altså helt den eneste   syns også det er rigtig synd for hende.. har helle ikke kontaktet hende eller reageret på hendes udbrud.. håber det går over igen a sig selv

Anonym skriver:

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af, og elsker utrolig højt, men her igår da jeg skulle fortælle hende at jeg var gravid, rejste hun sig op og spurgte mig hvordan jeg kunne gøre det imod hende ? hun blev virkelig fornærmet over det. Fik så den helt lange smørre om at det ikke er fair at jeg som ikke engang har prøvet på det, bliver gravid, og så når faren ikke engang gider have det . blev virkelig ked af hendes reaktion. hun har prøvet i 3 år . men alligevelm syns da godt hun kunne være bare lidt glad på mine vegne  

 

får så senere en besked fra hende om at vi ikke kan ses mere, da hun ikke ønsker at gå op og ned a mig med min gravide mave så meget, og hun kan slet ikke holde ud at tænke på at skulle være der nar baby kommer .. er så ked a hendes måde at reagere på  

det jo ikke et valg jeg har taget for at gøre hende ked a det. men det jo ikke min skyld hun har svært ved at lave børn sammen med manden. 

er der ikke nogen der har stået i det samme, eller bare noget lignende..? 

tror i bare hun har brug for tid, eller skal jeg bare acceptere at det er slut , efter 16 år

Til dig. Tillykke med din graviditet. Kan godt forstå du bliver ked af det. jeg kan også godt forstå at din veninde bliver ked af det, men synes det er helt uacceptabelt af hende at reagere sådan som hun gør..

Prøv at give hende lidt luft. Hvis hun så ikke har kontaktet dig efter et stykke tid. Så mærk efter om du eventuelt har lyst til at snakke med hende, for at fortælle hende at du blev utrolig ked af det..

Håber det bedste for dig og jer...

Det er ikke iorden som hun har gjort! Slet ikke!

Vi forsøgte selv at få barn i 6 år. På samme tid, blev 2 af mine svigerinder gravide. Den ene på p-piller - den anden på spiral. Jeg syntes verden var pisse uretfærdig og havde rigtig ondt af mig selv. Men det gemte jeg dog til mine egne 4 vægge herhjemme.

Jeg synes det er ok, at man ikke er "jublende lykkelig" over en venindes graviditet. Men man må virkelig forsøge at tage sig sammen og opføre sig som et voksent menneske. Din veninde bliver jo ikke gravid bare fordi I andre holder op med at have sex.

Jeg har selv prøvet at gå gennem behandlinger for at blive gravid, og så blev min veninde sådan lige hovsa gravid, selvom hun faktisk næsten ikke magtede det ene barn hun havde. Det gjorde også rigtig ondt

Jeg syntes at du skal vise forståelse overfor hvor sårbar hun er. Det er virkelig frygtelig ikke at kunne få et barn, mens hele verden tilsyneladende er gravid eller har børn (sådan virker det, når man står midt i sorgen).

Du kan jo tale med hende om, at du gerne vil respektere at hun ikke kan holde til at se på din gravide mave, men at du vil savne hende og håber at i kan have et venskab i et eller andet omfang.

Jeg havde også andre veninder som blev gravide mens jeg gik gennem min sorg. Dem som jeg fortsat kunne glædes sammen med, var dem som ikke hele tiden skulle dele deres lykke med mig, dem som forstod at sammen med mig, skulle de ikke snakke om graviditet eller babyer. Dem som insisterede på at jeg skulle tage del og glædes på deres vegne, opfattede jeg, og opfatter jeg stadig som egoistiske.

Mulle73 skriver:

Det er ikke iorden som hun har gjort! Slet ikke!

Vi forsøgte selv at få barn i 6 år. På samme tid, blev 2 af mine svigerinder gravide. Den ene på p-piller - den anden på spiral. Jeg syntes verden var pisse uretfærdig og havde rigtig ondt af mig selv. Men det gemte jeg dog til mine egne 4 vægge herhjemme.

Jeg synes det er ok, at man ikke er "jublende lykkelig" over en venindes graviditet. Men man må virkelig forsøge at tage sig sammen og opføre sig som et voksent menneske. Din veninde bliver jo ikke gravid bare fordi I andre holder op med at have sex.

enig

Mi skriver:

Jeg har selv prøvet at gå gennem behandlinger for at blive gravid, og så blev min veninde sådan lige hovsa gravid, selvom hun faktisk næsten ikke magtede det ene barn hun havde. Det gjorde også rigtig ondt

Jeg syntes at du skal vise forståelse overfor hvor sårbar hun er. Det er virkelig frygtelig ikke at kunne få et barn, mens hele verden tilsyneladende er gravid eller har børn (sådan virker det, når man står midt i sorgen).

Du kan jo tale med hende om, at du gerne vil respektere at hun ikke kan holde til at se på din gravide mave, men at du vil savne hende og håber at i kan have et venskab i et eller andet omfang.

Jeg havde også andre veninder som blev gravide mens jeg gik gennem min sorg. Dem som jeg fortsat kunne glædes sammen med, var dem som ikke hele tiden skulle dele deres lykke med mig, dem som forstod at sammen med mig, skulle de ikke snakke om graviditet eller babyer. Dem som insisterede på at jeg skulle tage del og glædes på deres vegne, opfattede jeg, og opfatter jeg stadig som egoistiske.

jeg kan godt forstå hvad du mener, men syntes dog også det måske er lidt egoistisk hvis man ikke kan snakke lidt om sin graviditet med sin veninde, de snakker jo om hvad der sker i deres liv hvad der gør dem glade, ked af det osv, så kan det jo ikke være rigtigt at som gravid man ikke kan dele det for det er jo en kæmpe del af ens liv og det der optager en mens man er gravid.

Carl-EmilsMoar skriver:

Ærlig talt jeg synes din veninde lyder som en røv på 2 ben og de er IKKE værd at samle på...

Jeg har en veninde der har prøvet i 7 år!!! 7 år!!! Det er skisme længe, jeg har kun kendt hende sidden 08 men alligevel... Jeg syntes det var ekstrem hårdt og grænseoverskridende at skulle fortælle hende det fordi jeg vidste det ville være en lussing for hende.. Men hun tog det i ret stiv arm og ønskede mig tillykke med det og var glad på mine vegne og hvis jeg facebook opdatere et eller andet om Carl-Emil så skriver hun også altid en kommentar eller synes godt om.. DET er venskab... For venskab er at man kan se udover sin egen lille næse....

Men forstår godt at du synes det er hårdt.. jeg har mistet min bedsteveninde igennem 6 år pga hendes latterlige billige lillesøster, men jeg har bare valgt at sige jeg gider bare ikke spilde mit liv på folk der er sådan...

Men hvis du har behov for et snak omkring det at give slip og finde fodfæste så tøv ikke med at sende en PB herinde

Helt enig... Det er sgu strengt...