Er du god til at vise følelser?

Kunne faktisk være lidt spændende at se, hvordan folk er..

Er du en person, som er god til at vise din kæreste dine følelser? Elsker du at give ham/hende et knus...

Eller er du den mere passive, hvor man f.eks. ikke snakker så meget følelser...Tænker heller ikke så meget over knus og kram...

Det kommer sig af, at min kæreste og jeg, er VIDT forskellige på det punkt.. Jeg viser virkelig følelser, jeg elsker at få et knus og give et. Vise ham, at jeg er glad for ham.

Hvor han er mere passiv i det.

Det ligger nemlig i vores opdragelse..Det er ret nemt at se..for i deres familie er de passive, hvor man i min snakker mere følelser, krammer osv..

Jeg viser mine følelser, og jeg har brug for at kunne gøre det, ellers ville jeg have det meget underligt.

Og sjovt skriver det sidste, for jeg er ikke opdraget med at man viser det, har alrig fået kram af mine forældre osv. Men jeg elsker at give det, og min dreng bliver dagligt knust i mine arme Så jeg har brudt den cirkel lidt.

Her er det det samme med kæresten som hos dig. Men han er så rigtig god til at vise det på andre måder, så det er super dejligt, og så er man ikke i tvivl

Vingummien skriver:

Jeg viser mine følelser, og jeg har brug for at kunne gøre det, ellers ville jeg have det meget underligt.

Og sjovt skriver det sidste, for jeg er ikke opdraget med at man viser det, har alrig fået kram af mine forældre osv. Men jeg elsker at give det, og min dreng bliver dagligt knust i mine arme Så jeg har brudt den cirkel lidt.

Her er det det samme med kæresten som hos dig. Men han er så rigtig god til at vise det på andre måder, så det er super dejligt, og så er man ikke i tvivl

sjovt, at du har "vendt" det...

Og dejligt, at din dreng får knus dagligt..

Måske er det bare en mandeting? min kæreste er virkelig ringe til det...

har det præcis ligesom dig!

min kæreste kan enda blive sr hvis han synes jeg er for kærlig(jeg nusser ham kort på ryggen når jeg går forbi ham foreksempel) han kan slet ikk klare det, han synes det er klistrende... men han er vist heller ikke rigtigt vant til den slags hjemmefra, hvor jeg derimod er opvokset med kys og kram nærmest konstant...

det samme med at snakke/vise følelser, jeg står tit og fortæller hvordan jeg har det, og hans kommentar er for det meste bare noget i stil med "tag dig dog sammen kvinde" tror ikke det er fordi det egentlig gør ham noget, igen tror jeg bare ikke det er noget han er vant til hjemmefra!

Saphiira skriver:

sjovt, at du har "vendt" det...

Og dejligt, at din dreng får knus dagligt..

 

Måske er det bare en mandeting? min kæreste er virkelig ringe til det...

Mandeting her er han så bare mega god til at lytte, hvis der er noget. Og det syntes jeg tit mænd mangler.

Måske fordi jeg har manglet det meget selv som barn, at jeg gør det så meget nu

Jeg er meget følelsesladet og mine følelser sidder altid uden på tøjet af mig, så jeg har helt klart brug for at vise dem, kan faktisk slet ikke lade vær. Heldigvis har jeg en kæreste som også har brug for at vise sine følelser. Så vi siger at vi elsker hinanden ofte, UDEN at det mister sin betydning, som nogle synes det gør når det bliver sagt tit, og så har vi vores eget lille ord, som vi ligeså tit siger til hinanden, og vi kærtegner også hinanden meget og kysser og knuser hinanden. Det med at kærtegne er Jens faktisk bedre til end mig, især i sengen om aftenen, hvor vi ser film/serier, han ligger som regel ned og jeg sidder op, og så er han så god til at nusse mig, hvor jeg lige skal huske mig selv på det - ikke fordi jeg ikke vil, men tror bare det falder ham mere naturligt end mig. Men vi udtrykker begge tydeligt vores følelser!

Puhaa jeg er ikke god til det der touchy-feely der. Jeg kan slet ikke ha´at fremmede kommer for tæt på mig, og jeg forlanger virkelig meget af en fyr før at jeg "tør"´/har lyst til at - gi´noget igen. Ved ikke om det er noget med arv og miljø, men jeg er virkelig ikke god til det der.

Sjovt nok er det jo så helt anderledes hvad angår min søn. Han bliver overdynget med knus, kram og søde ord hver eneste dag. Så måske det ligger derinde et sted...

Ikke rigtigt.. Får fnidder af alt for meget følelse... Og duer da slet ikke til fremmede mennesker  Ti fod fra livet, så ved man hvad man har at gøre med...

Men drengen får kys, kram og kærlighed en million gange dagligt og kæresten er klister af natur, så det går vist lige op?

mika.F skriver:

har det præcis ligesom dig!

min kæreste kan enda blive sr hvis han synes jeg er for kærlig(jeg nusser ham kort på ryggen når jeg går forbi ham foreksempel) han kan slet ikk klare det, han synes det er klistrende... men han er vist heller ikke rigtigt vant til den slags hjemmefra, hvor jeg derimod er opvokset med kys og kram nærmest konstant...

 

det samme med at snakke/vise følelser, jeg står tit og fortæller hvordan jeg har det, og hans kommentar er for det meste bare noget i stil med "tag dig dog sammen kvinde" tror ikke det er fordi det egentlig gør ham noget, igen tror jeg bare ikke det er noget han er vant til hjemmefra!

sjovt.. Sådan har min kæreste det også...Kan godt finde på at give ham et kram, hvis han går forbi eller bare sidder..men det kan åbenbart godt blive for meget...især fordi han ikke er vant til det..

Noneother skriver:

Puhaa jeg er ikke god til det der touchy-feely der. Jeg kan slet ikke ha´at fremmede kommer for tæt på mig, og jeg forlanger virkelig meget af en fyr før at jeg "tør"´/har lyst til at - gi´noget igen. Ved ikke om det er noget med arv og miljø, men jeg er virkelig ikke god til det der.

Sjovt nok er det jo så helt anderledes hvad angår min søn. Han bliver overdynget med knus, kram og søde ord hver eneste dag. Så måske det ligger derinde et sted...

 Ih hvor jeg kender det!