Jeg nægter at gi efter!!

Min kæreste har et stort temperament. Det har han altid haft, men jeg synes det har taget til det sidste stykke tid. Han er begyndt at overfuse mig med fuldstændige ligegyldige ting, fx. når jeg sidder og ammer og ligesom ikke kan gøre noget. Eksempel: I dag skulle han bruge nogle ledninger. Da vi for ikke så længe siden skulle holde en fest blev de "ryddet op" og jeg kunne ikke lige på stående fod huske hvor de var blevet lagt. Så fik jeg ellers at vide hvor stor en idiot jeg var og sådan var det FANDME ALTID når jeg ryddede op. Han kaldte mig altmuligt grimt. han VED jeg ikke kan tolerere det. Og da han gik igang sagde jeg STOP ******. Men han flejende bare endnu mere. Jeg synes det er SÅ fejt at han gør det, når jeg sidder og ammer! jeg kan jo ligesom ikke lede efter dem og jeg kan heller ikke svare rigtigt igen, for jeg sidder jo ligesom og AMMER!

Han gik ud og røg en smøg og sad og skumlede videre. Efter jeg havde ammet lagde jeg vores søn over i kravlegården og fandt efter 3 min ledningerne. Jeg smed dem til ham og gik for mig selv. Jeg RYSTEDE af vrede. Hans kommentar var: Skal du nu være sur hele dagen eller hva????? JA FANDEN SKU GALME SKAL JEG DET HVIS DU IKKE KAN FINDE UD AF AT SIGE UNDSKYLD OG BARE MENER JEG SKAL ACCEPTERE AT DU BEHANDLER MIG PÅ DEN MÅDE!! JEg sagde det ikke (for det HAR jeg gjort klart for ham) Jeg gav ham bare fuckfingeren og gik.

Jeg VIL ikke finde mig i det. Min far behandler min mor på samme måde nogengange og jeg har altid svoret at det vil jeg ikke selv finde mig i. Min kæreste VED det og har endda selv kommenteret at han synes min far er en nar nogengange. Men det er åbenbart noget andet når det er ham selv??

Han kom op lidt senere og NEJ jeg gad ikke snakke med ham, han kan sige undskyld først. Så flejende han igen fordi jeg ikke svarede ham og sagde at jeg sku FANDME ikke tale til ham resten af dagen. FINT MED MIG!

Nu er han kørt med vores søn uden at sige farvel eller sige hvor han er kørt hen. Vi har ellers en klar aftale om at man IKKE køre nogen steder uden at sige noget og slet ikke hvis man er uvenner, for tænk hvis der skulle ske noget!

Jeg er spændt på hvornår han kommer hjem igen for efter rytmen skal vores søn have noget at spise inden for den næste time eller halvanden senest.

Men jeg er så edderspændt rasende på ham. HAN SKAL BARE IKKE TALE SÅDAN TIL MIG!!!

Nå havde brug for lige at rase ud! Tak fordi du læste mit BROKindlæg.....

Uha, det lyder ikke som et særlig sundt forhold.

Ærlig talt, så lyder det som om han skal tale med en psykolog, og få styr på sit temperament. Det er ikke godt for den lille at være i sådant et vredt miljø, og han bliver altså også påvirket af det.

'Evt. noget parterapi vil kunne hjælpe?
Der er jo ingen af jer der er tjent med at leve sådan

Puha, den er hård.. Jeg har desværre også været i et forhold hvor ALT var min skyld.. og han rasede op hver gang der var noget.. men undskyld kunne man bestemt ikke lokke ud af ham. Også selvom han udemærket godt vidste at jeg ikke var skyld i det. Vi havde heldigvis ikke et barn sammen. Så jeg valgte at gå efter alt for mange kampe..

Jeg ved ikke lige hvad råd man kan give.. For jeg tror desværre at mænd der er sådan er og bliver ved med at være sådan De kan godt se fejlen hos andre.. Men ikke deres eget. Husk at sådan nogle mænd KAN blive voldelige. Min eks kæreste nåede "kun" til at smide ting mod mig. HELDIGVIS ramte han virkelig dårligt.. Og så blev man ellers "smidt" ud (det var hans lejlighed vi boede i.) Jeg kan godt se idag at jeg ikke skulle have fundet mig i det så længe (2 år) Men når man står der er det bare alt or svært at sige "jeg skal ikke finde mig i det her, så farvel"

Har i overvejet terapi?

Nessie skriver:

Uha, det lyder ikke som et særlig sundt forhold.

Ærlig talt, så lyder det som om han skal tale med en psykolog, og få styr på sit temperament. Det er ikke godt for den lille at være i sådant et vredt miljø, og han bliver altså også påvirket af det.

'Evt. noget parterapi vil kunne hjælpe?
Der er jo ingen af jer der er tjent med at leve sådan

Jeg ville normalt sige at vi har et rigtig dejligt forhold med megen kærlighed. Vi siger tit at vi elsker hianden mm. Men jeg ved ikke hvorfor han gør det der????

HAn siger til mig bagefter; jamen skaat du ved jo jeg har et temperament, og når han har fuset ud er det også ovre, så er det som om ingenting er hændt. Men sådan spiller mit klaver bare ikke. Jeg bliver vred og ked af at han behandler mig så respektløs og derudover så har jeg også bare sådan at det kan godt være vores søn ikke forstår hvad vi siger endnu, men han må da reagere på at der bliver råbt højt?!..... Jeg føler mig SÅ fanget når jeg sidder der og ammer og bare skal tage imod og ikke kan forsvare mig og så bliver jeg sur over at han "taler" sådan når vores søn er der......

Jeg tror ikke selv han kan se at det er det store problem, han mener jeg overreagere. Og det er jo ligesom også der problemet ligger.....

Normalt plejer han at kunne sige undskyld når han er faldet ned, men i dag er han som sagt bare kørt...

Nitz - NF d. 13/7 :D skriver:

Puha, den er hård.. Jeg har desværre også været i et forhold hvor ALT var min skyld.. og han rasede op hver gang der var noget.. men undskyld kunne man bestemt ikke lokke ud af ham. Også selvom han udemærket godt vidste at jeg ikke var skyld i det. Vi havde heldigvis ikke et barn sammen. Så jeg valgte at gå efter alt for mange kampe..

Jeg ved ikke lige hvad råd man kan give.. For jeg tror desværre at mænd der er sådan er og bliver ved med at være sådan De kan godt se fejlen hos andre.. Men ikke deres eget. Husk at sådan nogle mænd KAN blive voldelige. Min eks kæreste nåede "kun" til at smide ting mod mig. HELDIGVIS ramte han virkelig dårligt.. Og så blev man ellers "smidt" ud (det var hans lejlighed vi boede i.) Jeg kan godt se idag at jeg ikke skulle have fundet mig i det så længe (2 år) Men når man står der er det bare alt or svært at sige "jeg skal ikke finde mig i det her, så farvel"

Har i overvejet terapi?

Jeg går ikke bare lige. Vi lovede hianden at hvis vi skulle have et barn sammen, må vi også løse de bump der kommer henad vejen.

Jeg har også et temperament og det er nok også det der kommer op i mig, når han "taler" sådan til mig. Jeg VIL bare ikke finde mig i det og jeg vil IKKE have at vores søn skal vokse op med hvor han ser hvordan far bare hakker lød på mor, hvis der er noget der irretere ham.

Hans far og bror har også et stort temperament, så det ligger ligesom til familien.

Han kunne aldrig finde på at slå mig, det VED jeg. Kun hvis jeg slog ham, men så var den ligesom også selvforskyldt.

Har ikke overvejet terapi, fordi vi normalt er gode til at tale sammen. Ved virkelig ikke hvorfor han denne gang bare er kørt. Han plejer at sige til mig at det virkelig er NO GO bare at smutte. Men det har han så jo selv lige gjort.

Anonym skriver:

Jeg går ikke bare lige. Vi lovede hianden at hvis vi skulle have et barn sammen, må vi også løse de bump der kommer henad vejen.

Jeg har også et temperament og det er nok også det der kommer op i mig, når han "taler" sådan til mig. Jeg VIL bare ikke finde mig i det og jeg vil IKKE have at vores søn skal vokse op med hvor han ser hvordan far bare hakker lød på mor, hvis der er noget der irretere ham.

Hans far og bror har også et stort temperament, så det ligger ligesom til familien.

Han kunne aldrig finde på at slå mig, det VED jeg. Kun hvis jeg slog ham, men så var den ligesom også selvforskyldt.

Har ikke overvejet terapi, fordi vi normalt er gode til at tale sammen. Ved virkelig ikke hvorfor han denne gang bare er kørt. Han plejer at sige til mig at det virkelig er NO GO bare at smutte. Men det har han så jo selv lige gjort.

Nu ved jeg jo selvfælgelig ikke hvor tit i har sådan nogle dage. Men det er da helt klart noget i skal få talt om, eller gjort noget ved. Det skal som du skriver jo ikke gå ud over jeres barn.
Jeg kan godt forstå at i vil have det til at fungere.. Som jeg skrev så var der ikke børn i det forhold jeg var i. Heldigvis.

Måske du skulle forelså en dag hvor i kan tale pænt sammen, at han måske skulle prøve at tale med en psykolog eller lignende. For du bliver ked af det når det sker at han bliver rasende. Man SKAL ikke inde sig i at blive overfuset sådan. Det er lige til at blive deprimeret over. Hvis man hele tiden skal være på vagt overfor hvad man siger eller gør..

Anonym skriver:

Jeg ville normalt sige at vi har et rigtig dejligt forhold med megen kærlighed. Vi siger tit at vi elsker hianden mm. Men jeg ved ikke hvorfor han gør det der????

HAn siger til mig bagefter; jamen skaat du ved jo jeg har et temperament, og når han har fuset ud er det også ovre, så er det som om ingenting er hændt. Men sådan spiller mit klaver bare ikke. Jeg bliver vred og ked af at han behandler mig så respektløs og derudover så har jeg også bare sådan at det kan godt være vores søn ikke forstår hvad vi siger endnu, men han må da reagere på at der bliver råbt højt?!..... Jeg føler mig SÅ fanget når jeg sidder der og ammer og bare skal tage imod og ikke kan forsvare mig og så bliver jeg sur over at han "taler" sådan når vores søn er der......

Jeg tror ikke selv han kan se at det er det store problem, han mener jeg overreagere. Og det er jo ligesom også der problemet ligger.....

Normalt plejer han at kunne sige undskyld når han er faldet ned, men i dag er han som sagt bare kørt...

Jeg synes nu stadig at det er et problem, for hvad sker der når drengen bliver større og far bliver vred?
Børn kan ikke forstå at far ikke er sur mere om 2 minutter, og de kan da slet ikke overskue at blive overfuset.

Og drengen kan sagtens reagere på de vrede stemmer allerede, og jeg synes din kæreste skal få bearbejdet sit temperament. Fint nok at have temperament, men det er en kunst at kunne tøjle det, og ikke overfuse dig i situationer, hvor du ikke har en chance for at forsvare dig.

Håber det bedste for jer

Stakkels barn 

I skal da virkelig til at få styr på jeres forhold - ellers bliver jeres søn virkelig påvirket af det. 

Det er virkelig ikke sundt! Jeg vil sige at jeg tror i begge skal arbejde på at få det bedre - ikke kun ham.

Anonym skriver:

Min kæreste har et stort temperament. Det har han altid haft, men jeg synes det har taget til det sidste stykke tid. Han er begyndt at overfuse mig med fuldstændige ligegyldige ting, fx. når jeg sidder og ammer og ligesom ikke kan gøre noget. Eksempel: I dag skulle han bruge nogle ledninger. Da vi for ikke så længe siden skulle holde en fest blev de "ryddet op" og jeg kunne ikke lige på stående fod huske hvor de var blevet lagt. Så fik jeg ellers at vide hvor stor en idiot jeg var og sådan var det FANDME ALTID når jeg ryddede op. Han kaldte mig altmuligt grimt. han VED jeg ikke kan tolerere det. Og da han gik igang sagde jeg STOP ******. Men han flejende bare endnu mere. Jeg synes det er SÅ fejt at han gør det, når jeg sidder og ammer! jeg kan jo ligesom ikke lede efter dem og jeg kan heller ikke svare rigtigt igen, for jeg sidder jo ligesom og AMMER!

Han gik ud og røg en smøg og sad og skumlede videre. Efter jeg havde ammet lagde jeg vores søn over i kravlegården og fandt efter 3 min ledningerne. Jeg smed dem til ham og gik for mig selv. Jeg RYSTEDE af vrede. Hans kommentar var: Skal du nu være sur hele dagen eller hva????? JA FANDEN SKU GALME SKAL JEG DET HVIS DU IKKE KAN FINDE UD AF AT SIGE UNDSKYLD OG BARE MENER JEG SKAL ACCEPTERE AT DU BEHANDLER MIG PÅ DEN MÅDE!! JEg sagde det ikke (for det HAR jeg gjort klart for ham) Jeg gav ham bare fuckfingeren og gik.

Jeg VIL ikke finde mig i det. Min far behandler min mor på samme måde nogengange og jeg har altid svoret at det vil jeg ikke selv finde mig i. Min kæreste VED det og har endda selv kommenteret at han synes min far er en nar nogengange. Men det er åbenbart noget andet når det er ham selv??

Han kom op lidt senere og NEJ jeg gad ikke snakke med ham, han kan sige undskyld først. Så flejende han igen fordi jeg ikke svarede ham og sagde at jeg sku FANDME ikke tale til ham resten af dagen. FINT MED MIG!

Nu er han kørt med vores søn uden at sige farvel eller sige hvor han er kørt hen. Vi har ellers en klar aftale om at man IKKE køre nogen steder uden at sige noget og slet ikke hvis man er uvenner, for tænk hvis der skulle ske noget!

Jeg er spændt på hvornår han kommer hjem igen for efter rytmen skal vores søn have noget at spise inden for den næste time eller halvanden senest.

Men jeg er så edderspændt rasende på ham. HAN SKAL BARE IKKE TALE SÅDAN TIL MIG!!!

Nå havde brug for lige at rase ud! Tak fordi du læste mit BROKindlæg.....

er han så kommet hjem nu med jeres søn... kjeg tænker bare at hvis nu det lille pus er sulten eller sådan noget...???

aya-zia skriver:

er han så kommet hjem nu med jeres søn... kjeg tænker bare at hvis nu det lille pus er sulten eller sådan noget...???

Ja han er kommet hjem og lader som ingenting. Vi skal have en stille og rolig snak i aften når vores søn er lagt i seng.