Hvordan diskuterer/argumenterer du?

Hej pige

Jeg har ofte lagt mærke til at diskussionsbølgen kan gå lidt højt herinde og nogen gange har jeg sådan lyst til at blande mig, hvis det er et emne jeg føler jeg brænder for eller ved noget om.

Men der er også rigtig mange diskussioner hvor jeg læser fascineret med omkring hvordan det virker til at nogle ligefrem søger uenighed og det bliver hurtig en sort hvis diskussion hvor jeg personligt ikke kan relatere til nogen af siderne men har et meget "det kommer an på situationen"-holdning

Derfor fik jeg en lille tanke omkring det at diskutere - for nogle er det måske bare underholdning ligesom så meget andet - og andre gange er det måske en grundholdning der bliver udfordret og så er det med at argumentere for sin sag

Anyways - jeg blev nysgerrig på hvordan du diskuterer og hvad der dels lokker dig til diskussionerne og hvad der tricker dig når du er i dem

Multiple choice er muligt

Jeg har trykket, at jeg sagtens kan bøje mig, hvis der er en der opstiller gode argumenter.

Jeg er en knaldhamrende stædig person, og jeg elsker at diskutere. Men jeg står af når folk bliver grove og personligt. Ikke dermed sagt, at jeg forlader debatten, men jeg anmelder/argumenterer videre i en pæn tone/ignorere personen og diskuterer videre med de andre personer.

Det er sjældent, at jeg skal give mig, da jeg oftest ikke tager en diskussion, som jeg ved jeg ikke står stærkt i. F.eks. var en af mine først debatter herinde diskussionen om studenterhuerne - og netop i den diskusison gav jeg mig ikke. Jeg havde SÅ mange imod mig (og selvfølgelig mange med) og nogle blev direkte sure på mig, men jeg gav mig ikke. det er ikke en punkt hvorpå jeg nogensinde kommer til at give mig, ligemeget hvor mange diskussioner og argumenter jeg bliver udsat for. Men jeg holder den i en pæn tone, kommer med nyttige og valide argumenter og så tager jeg den derfra.

Der er flere personer herinde der opfører sig som var de en troll. Og jeg har troet det flere gange!

Jeg har stemt at jeg godt kan skifte mening, hvs argumenterne er valide og jeg kan se fornuften i dem.

Men elsker da en god debat, nyder det sociale i det at dele holdninger og meninger til livet og det gør tilværelsen rigere at føle sig ind på andre.

Men går den i "jeg er nu børnefornærmet og det skinner alt for tydeligt igennem" så siger jeg stop

Jeg synes det er interessant at være en del af en debat, hvor man kan rykke ved noget og give hinanden konstruktiv viden, sålænge man holder en pæn tone og siger tingene på en ordentlig måde. Det er også vigtigt at respektere at ingen skal mene det samme og man har ret til at føle forskelligt for tingene og lade være med at tale grimt til hinanden af den grund. 

Giraffen skriver:

Hej pige

Jeg har ofte lagt mærke til at diskussionsbølgen kan gå lidt højt herinde og nogen gange har jeg sådan lyst til at blande mig, hvis det er et emne jeg føler jeg brænder for eller ved noget om.

Men der er også rigtig mange diskussioner hvor jeg læser fascineret med omkring hvordan det virker til at nogle ligefrem søger uenighed og det bliver hurtig en sort hvis diskussion hvor jeg personligt ikke kan relatere til nogen af siderne men har et meget "det kommer an på situationen"-holdning

Derfor fik jeg en lille tanke omkring det at diskutere - for nogle er det måske bare underholdning ligesom så meget andet - og andre gange er det måske en grundholdning der bliver udfordret og så er det med at argumentere for sin sag

Anyways - jeg blev nysgerrig på hvordan du diskuterer og hvad der dels lokker dig til diskussionerne og hvad der tricker dig når du er i dem

Multiple choice er muligt

Jeg blander mig, hvis det er noget jeg virkelig føler for, og jeg absolut ikke kan se at personerne har ret, eller hvis der ikke er nogen med min mening

Søger aldrig selv diskutioner, det gider jeg ikke bruge min tid på, men kan godt lide at sige min mening på en ordentlig måde . DOG har jeg fundet ud af, at nogen personer skal man bare gå udenom, for de misforstår alt hvad man prøver på at sige, og det er lige før at jeg tror at de bare VIL misforstå med vilje ...men til tider kan det også være svært at sige sin mening, da min ved at med sådan en hønsegård det nogen gange bliver, at så bliver man overfaldet fra alle sider, hehe  , har ikke selv prøvet det, for de meninger er det vidst bare bedst at holde dem for sig selv..f.eks hvis alle er iih og ooh så positive omkring en debat og man selv kommer med en helt anden holdning, så kan man da godt føle at så er den holdning hvertfald ikke velkommen og skal bare tumles ned med det samme

Det var bare mine tanker , når alt kommer til alt, synes jeg at det er et dejligt sted at være

Jeg går som regel udenom debatter der enten er godt igang med eller som jeg tænker kan lægge op til "mudderkast" - sådan noget gider jeg simpelthen ikke bruge min tid på

Det der tricker mig allermest er når nogle ikke kan se ud over deres egen næse og mener at det der er rigtigt for dem er rigtigt for alle.

Jeg synes jeg skriver i en pæn tone, men kan godt være ret sarkastisk når nogen har "tricket" mig

Iiih en masse goe svar I er kommet med

Elsker også diskussioner - for nogen gange sker der noget magisk i det at man er uenig og skal finde et ståsted hvor man stadig kan forstå hinanden.

Er ikke så vild med "vi er enige om at være uenige" - kan godt li at man finder de fælles ståsteder man har og stadig respekterer og accepterer hinandens forskelle

Giraffen skriver:

Hej pige

Jeg har ofte lagt mærke til at diskussionsbølgen kan gå lidt højt herinde og nogen gange har jeg sådan lyst til at blande mig, hvis det er et emne jeg føler jeg brænder for eller ved noget om.

Men der er også rigtig mange diskussioner hvor jeg læser fascineret med omkring hvordan det virker til at nogle ligefrem søger uenighed og det bliver hurtig en sort hvis diskussion hvor jeg personligt ikke kan relatere til nogen af siderne men har et meget "det kommer an på situationen"-holdning

Derfor fik jeg en lille tanke omkring det at diskutere - for nogle er det måske bare underholdning ligesom så meget andet - og andre gange er det måske en grundholdning der bliver udfordret og så er det med at argumentere for sin sag

Anyways - jeg blev nysgerrig på hvordan du diskuterer og hvad der dels lokker dig til diskussionerne og hvad der tricker dig når du er i dem

Multiple choice er muligt

Jeg har efterhånden droppet mange debatter herinde.

Der er mange jeg ikke orker svare på, bla. farvel debatter og i den dur, syntes det er nyttesløst.

Mange svar ville jeg også gerne svare på, men jeg magter det simpelthen ikke, for når der ligesom er lagt en stil for debatten, så er det enten eller.

Så jeg giver mit besyv med, men gidder ikke debattere så meget, som jeg har gjort. Det lader jeg andre om

Også selvom det er noget jeg virkelig brænder for.

Jeg ved jo heldigvis hvordan jeg selv er og hvad mine værdier er og dem der kender mig, kender dem også. Og det kan være svært af få frem i sådanne forums. Så derfor så gidder jeg ikke debattere heftigt længere!

Men jeg kan sagtens have en meget stærk holdning, og når man så læser en debat, så kan mit synspunkt sagtens ændre sig.

Jeg gidder IKKE diskutere eller lave rav i den, bare fordi. Der skal virkelig være en saglig grund, før end jeg svarer provokerende. Men det kan sagtens ske

Så ja, en pæn tone, men gerne krydret med lidt uenighed, det gør ikke noget, men ikke mudderkast og tilsvining. Det gidder jeg ikke være en del af.

*Camilla 28+5

Jeg har svaret et par stykker, for det er jo afhængigt af både ene og det andet (emnet, smagssag kontra faktuelt, debatører etc)

Men generelt sørger jeg for at holde en rolig tone og det vigtigste for mig er, at mit budskab kommer over bordet (altså: at formulere mig således folk forstår hvad jeg mener - dét uden anklager, fordomme og andre ting der forstyrrer selve debatten og emnet der diskuteres)

Jeg elsker når folk kommer med en pointe der modsiger mig, som jeg ikke selv havde tænkt mig til, og dette får mig til at revurdere min holdning - eller ændrer den helt.

Jeg synes desværre ikke altid, det er tilfældet herinde, og jeg har ofte overvejet hvorvidt jeg har lyst til at være medlem af en side som repsæsenterer et dårligt debatforum. Jeg er dog (som i kan se) ikke meldt ud, og det er selvfølgelig fordi baby.dk også rummer en masse dejlige beretninger, billeder, sjove og spændende debatter.

Jeg melder mig tit ud af en debat hvis jeg oplever, at den ikke er opstået af interessens skyld, men er en undskyldning for decideret "bitcheri" - Et eksempel er den aktuelle og efterhånden famøse "børn/alkohol-debat, hvor jeg svarer på TS's spørgsmål ud fra bedste overbevisning. Mit seriøse indlæg druknede i mudderkastning og blev ignoreret af TS. Jeg kan der, ikke lade være med at tænke at de provokerende indlæg og kommentarer, dermed er vigtigere og mere spændende, siden jeg ikke fik svar. Så, er det så en debat?

Nå, det var lige min mulighed for at fortælle hvordan jeg engang imellem oplever baby.dk (fra sin dårlige side) - Hjælp til at de oplevelser bliver færre, og så håber jeg at folk læser mit indlæg hér, med troen på at jeg ikke er ude på at skabe splid, anklage eller andet grimt.

Men måske mit indlæg er for diplomatisk til opmærksomhed? Det vil jo vise sig

Jeg har svaret at jeg sagtens kan skifte mening, når der bliver argumenteret nok for det - og jeg vil gerne gøre alle tilfredse - så jeg skriver kun til dem jeg er enige i, og hvis jeg får et surt svar søger jeg hurtigt at rede trådene ud  

Jeg er en af dem der holder sig laaaaangt væk fra de store debatter - f.eks. en af dem der ender med mudderkast  Jeg vil ærligt indrømme, at jeg er konfliktsky - jeg direkte hader konflikter (og "opvokset" med det på mit arbejde)